Hermed første del af min rejsebeskrivelse fra vores miniferie i Warszawa i sidste uge. Min lillebror har, som nogle af Jer måske husker, cyklet op gennem Afrika og Europa siden januar måned og var nu nået til Warszawa, hvor han mødtes med sin kæreste, Stine, Morten og mig.
Vi startede med morgenmad hos mine forældre her i Vejle – de skulle alligevel passe Villy – og da klokken var 7.30 kørte vi. Vi holdt nogle stop undervejs for lige at strække benene, skifte chauffør (Morten og Stine skiftedes, imens jeg slangede mig på bagsædet) og for at få lidt at spise og drikke, men ellers gik turen faktisk som en leg og vi havde hverken problemer med trafikken eller uheld. Udover diverse forsyninger af slik, sodavand og andre livsnødvendige fornødenheder havde vi også forskellige spil, musik, quiz-spørgsmål og lignende med og jeg synes egentlig, at jeg fik mig indrettet temmelig godt på bagsædet i Stines forældres kæmpebil, som hun havde lånt.
Vi nåede Warszawa, hvor vi skulle mødes med min lillebror, klokken 7.30 om aftenen, så turen tog i alt 12 timer og så satte vi kursen mod vores hotel.
Hjemmefra var vi blevet enige om, at det ville være rart hvis vi havde et par mindre lejligheder i stedet for bare hotelværelser. Derfor havde Stine og jeg booket 2 studiolejligheder på noget der hedder Platinum Residence – et fantastisk 4-stjernet hotel, som var billigt (hvilket det fleste hoteller i Warszawa er set med danske øjne) og virkelig lækkert. Det var beliggende ovenpå et butikscenter med supermarked og en masse restauranter og lå kun en ganske kort gåtur fra Centrum, men derudover var vi også så heldige, at det såkaldte tekøkken var kæmpestort og der var således både opvaskemaskine, vaskemaskine, køleskab med fryser, mikrobølgeovn, elkedel, kogeplader, service, gryder, potter og pander.
Derudover var lejlighederne indrettet med et soveværelse med en stor seng og en enorm fladskærm, en stor gang med masser af skabe og spejle, stue med endnu en stor fladskærm, sofa og balkon og endelig et lækkert, moderne badeværelse med bruser og karbad. Vi gav ca 3800 kr. for 4 overnatninger i 2 lejligheder og ved at bo i lejlighed havde vi desuden mulighed for at spise morgenmad på værelset i stedet for at skulle finde noget i byen og så var der altid kolde drikkevarer og vand i køleskabet.
Vi ankom til hotellet ved 20.30 tiden om aftenen, så efter at have tjekket ind og fundet os lidt tilrette på værelset, gik vi ud for at finde noget at spise. Det skulle så vise sig, ikke at være så let på en søndag aften ved 21.30 tiden i Warszawa, men efter lidt søgen fandt vi en lille kinesisk restaurant, hvor vi kunne få lidt sen aftensmad. Maden var overraskende god og efter en lækker omgang suppe, stegte nudler og ris med kylling, hjemmelavede forårsruller og et par kolde øl, kunne vi liste tilbage til hotellet, hvor vi delte et par solide øl og en Somersby, inden vi sagde godnat.
Morgenmaden spiste vi som sagt på værelset, så dagen efter var Morten og jeg i et smut i supermarkedet for at proviantere til morgenmaden – nybagte boller, en form for rugbrød, ost, smør, spegepølse, marmelade, æg, instant kaffe, te, mælk og juice. Morgenmaden blev spist imens vi snakkede om, hvad dagen skulle byde på og vi var alle ret enige om, at vi skulle ind i midten af Warszawa og kigge, så efter morgenmaden gik vi mod centrum.
Som mange andre byer i Østeuropa var der en masse fine torve med gamle huse rundt om i Warszawas bymidte – forskellen er bare, at Warszawa blev bombet sønder og sammen af tyskerne under 2. Verdenskrig og husene er derfor ikke specielt gamle – de er bare genopbygget, så de ligner de gamle huse til forveksling. En del af dem er dog kun opbygget som en skal og der bor derfor ingen i dem, udover i stueetagen, hvor restauranterne har til huse.
Vi tjekkede lige priserne ud på de forskellige fortovsrestauranter på torvet og blev enige om, at med de priser ville vi ikke ligefrem blive ruineret under vores 4 dages ferie – derefter satte vi os i solen og nød et par fadøl og cafe latte.
Efter pausen gik vi om bagved torvet, hvor Kongeslottet ligger. Heller ikke slottet overlevede tyskernes bomber og det er derfor også genopbygget, men det er faktisk ikke til at se og i det hele taget må man sige, at de har gjort et virkelig godt stykke arbejde. Vi endte med at gå en fin, lille tur rundt om slottet og den lille park som ligger foran, inden de små veje igen førte os tilbage mod bymidten og de mange restauranter.
Vel tilbage var det blevet tid til en sen frokost, så vi fandt en lille restaurant, hvor vi kunne få et par græske salater og desuden nyde et par lækre drinks. Det var nu så som så med de lækre drinks, for de var både tynde og fantasiløse, så efter frokosten fandt vi et andet sted – kaldet Bistro – hvor de både kunne byde på udendørs hygge i solen og lækre cocktails.
Drinksene var ret store men smagte fuldstændigt forrygende og jeg fik blandt andet serveret mit livs bedste mojito, imens de andre kastede sig over nogle skønne strawberry daiquiris. Da vi først havde fået smag for de der drinks, besluttede vi os for at “slå lejr” og vi fandt derfor spillekortene frem og nød de lækre drinks og solen, imens dagen gik på hæld.
Da klokken nærmede sig 19.30, blev vi enige om, at vi hellere måtte finde lidt aftensmad og valget var ikke svært, for vi havde set, at de på naborestauranten serverede nogle pænt store schnitzler og nogle lige så store øl. Som tænkt så gjort og vi betalte derfor og bænkede os hos naboen, hvor vi bestilte 3 gigant schnitzler og ½ and til Stine.
Anden blev for øvrigt serveret med stegte æbler, en form for coleslaw, stegte kartofler og en virkelig lækker, grov rødbedepuré, som jeg sagtens kunne finde på selv at forsøge mig med, når vi når efteråret engang.
Der var virkelig meget mad, som vi skulle forsøge at få plads til på det bord, men hold nu op hvor var de schnitzler gode og det lykkedes os faktisk at komme igennem det meste. Til gengæld var det også blevet lidt småkoldt og sent, da vi var færdige med at spise, så vi endte med at praje en taxa og køre tilbage mod hotellet, hvor vi sluttede af med et par øl inden sengetid. Det kostede for øvrigt heller ikke alverden at køre med taxa i Warszawa – vi kom typisk af med 35-40 kr for en tur på 3-4 km.
Hold da op, I skulle have haft et større bord! Haha. 😀
Men bortset fra maden, er jeg helt vild med billedet med den blå bygning med port i. Hvor er det bare fint. <3
Katja – Sådanne små “overgange” med en port under har jeg faktisk en del billeder af fra Østeuropa, blandt andet Prag, og jeg synes bare de er så fine 🙂
Åh, jeg ville gerne opleve Prag igen. Var der på studietur i 10. klasse, og ville mægtig gerne prøve at opleve byen på egen hånd. <3 Husker den som utrolig stemningsfuld og smuk.
Katja – Virkelig en skøn by, om end det ikke er så billigt som Warszawa og maden heller ikke helt så god – efter vores vurdering – omvendt så vinder Prag altså på charme, stemning og bymidte. Vi kørte derned sidste år i efterårsferien – det tog kun omkring 8 timer, så det var lige til at overse og sagtens noget, som vi kunne finde på igen 😀