Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Pakkekalenderideer til børn og voksne…

2 kommentarer
Inspiration

December nærmer sig og dermed også tiden for årets julekalender og pakkekalender. Efterhånden er der godt nok så mange forskellige slags julekalendere i butikkerne, at jeg slet ikke ved, om der stadig er nogen derude, som laver en pakkekalender til børnene eller til Jeres bedre halvdel – men det gør vi i hvert fald hjemme hos os. Vi har godt nok ikke nogen børn, men for hyggens skyld er jeg stadigvæk er på julekalender med min mor og far og faktisk har Morten og jeg også en form for pakkekalender sammen.

Vi giver nemlig hinanden små gaver i løbet af december – ikke hver dag, men vi har en fælles sok, som hænger i stuen og den giver vi så hinanden små ting i, hvis vi falder over noget, som vi mener vil være helt perfekt. Der er som sådan ikke nogle gaver, der er for store eller små til sokken (indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig) og vi kan derfor sagtens finde på at give hinanden både en pebermyntestok og et par biografbilletter.

Men har man tradition for hjemmelavede pakkekalendere – til børnene og/eller til de voksne i familien – så kan man aldrig få for mange gode ideer til indholdet. Sådan har jeg det i hvert fald. Derfor har jeg lagt hovedet i blød og samlet alle de ideer til indholdet i pakkekalenderen, som jeg overhovedet kunne komme i tanker om.

Der er lidt af hvert – både til børn og voksne og til de madglade og sjovt nok, så var det allernemmest for en madnørd som mig, at lave listen med alle de spiselige kalendergaver. Hvis man, ligesom jeg, snart skal i gang med at tænke på gaverne til årets pakkekalender, så kig endelig listerne igennem og pluk evt. ideer ud, hvis der er noget, som kan bruges – man kan jo sagtens lave et mix af de forskellige lister. Jeg selv har i hvert fald fået masser af ideer til årets pakkekalender – både af den spiselige og den ikke-spiselige slags.

30 pakkekalenderideer til børn (- spiselige ting).

Nu er det jo primært små og halvstore børn, som får pakkekalender i løbet af december og hvis man ikke ønsker, at det hele skal gå op i slik og søde sager, så kan det være, at der er et par ideer at hente i listen herunder.

  1. Nissehue
  2. Tuscher/farveblyanter
  3. Glanspapir til julepynt
  4. Minispil
  5. Yoyo
  6. Sæbebobler
  7. Fine sugerør
  8. Snekugle
  9. Stempler
  10. Gadekridt
  11. Mandala malebog
  12. Perler
  13. Perleplader
  14. Fine handsker
  15. Hue
  16. Kageudstikkere
  17. Juledåse til småkager
  18. Sparegris
  19. Kalenderlys
  20. Julefilm på dvd
  21. Børnetatoveringer
  22. Køleskabsmagneter
  23. Julepynt til børneværelset
  24. Julekrus eller juleglas
  25. Juletallerken/skål
  26. Wall stickers
  27. Balloner
  28. Aktivitetshæfte/bog
  29. Modellervoks
  30. Ler + stearinlys til juledekoration

45 pakkekalenderideer til voksne mænd/kvinder (- spiselige ting).

Flere og flere par giver hinanden små gaver i løbet af december og kniber det med at finde på, så tag et kig på listen herunder og bliv inspireret. Nogle af tingene henvender sig mest til kvinder, imens andre er mere beregnet til mænd og så er der selvfølgelig også en del, som kan bruges til både mænd og kvinder. Bliver tingene lidt for store, så nøjes evt. med at lave en adventskalender og køb så 4 store og gode ting. Gerne ting, som man kan være fælles om som fx gavekort el. biografbilletter.

  1. Varmedunk
  2. Tændstikker/lighter
  3. Til og fra mærker
  4. Indpakningspapir
  5. Gavebånd
  6. Julekort
  7. Body scrub
  8. Servietter
  9. Bageudstikkere
  10. Fyrfadslys
  11. Kortspil
  12. Stearinlys/duftlys
  13. Fyrfadslys
  14. Kalenderlys
  15. Stjernestrimler
  16. Neglefil
  17. Håndcreme
  18. Skrabelod
  19. Skrabejulekalender
  20. Gavekort til en app
  21. Notesbog el. notesblok
  22. Mobilcover
  23. Kuglepen
  24. Kalender
  25. Ansigtsmaske
  26. Neglelak
  27. Læbebalsam
  28. Sparegris
  29. Hyggesokker
  30. Undertøj
  31. Biografbillet
  32. Sovemaske
  33. Blad/magasin
  34. Massageolie
  35. Drikkeflaske
  36. Deodorant
  37. Fuglefoder/mejsekugler
  38. Lyskæde
  39. Muffinsforme
  40. Billet til julemarked
  41. Juleblomster/buket
  42. Gavekort
  43. Sudokubog
  44. Dvd
  45. Julekrus/kop

45 pakkekalenderideer til voksne mænd/kvinder (kun spiseligt).

Hvis vejen til hjertet går igennem maven, så er her massevis af spiselige lækkerier, som vil passe perfekt ind i en pakkekalender til den madglade. Her er lidt for enhver smag og pengepung, så det er blot at lade sig inspirere og plukke de ideer ud, som man kan bruge.

  1. Grødris
  2. Kagekrymmel
  3. Gløggmix
  4. Gløgg
  5. Lakridspibe
  6. Pesto
  7. Tapenade
  8. Müslibar
  9. Saltnødder/mandler
  10. Minipose m/ chips (gourmetchips)
  11. Chokoladeplade
  12. Pasta
  13. Fransk nougat
  14. Crackers/kiks
  15. Snebolde
  16. Luksus pålægschokolade
  17. Brændte mandler
  18. Vin
  19. Juice
  20. Juleøl
  21. Specialsodavand
  22. Lakridskugler
  23. Marcipanbrød/marcipanhjerte
  24. Te
  25. Kaffe
  26. Chilinødder
  27. Tørret frugt
  28. Marmelade
  29. Pebermyntestok
  30. Nisseskum
  31. Fudge
  32. Pebernødder
  33. Chokoladebar
  34. Krydderier
  35. Honninghjerte
  36. Slikpose
  37. Cookies
  38. Julesennep
  39. Marcipangris
  40. Kaffesirup
  41. Kryddersalt
  42. Olier
  43. Honning
  44. Bolcher
  45. Gourmetvingummi
Subscribe
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Lisbet
5 år siden

Din pastasalat med kylling, bacon og den der fantastiske dressing med karry og sennep er virkelig blevet et hit her i huset 😊😊