Vinterferie, New York 2018 – part 4…

Dagen startede med endnu en lækker morgenmad på Café 82 – varm kaffe ad libitum og en ristet bagel med flødeost til mig og pandekager med sirup, bacon og scrambled eggs til Morten. Efter morgenmaden krydsede vi Central Park på tværs og så stod vi lige ved The Metropolitan Museum, også kaldet The Met – new yorkerne elsker forkortelser.

Selvom vi har rejst til New York i snart mange år, har vi faktisk aldrig besøgt nogle af de store og berømte museer bortset fra Naturhistorisk museum – The Met, Museum of Modern Art og Guggenheim var det endnu ikke blevet til, men mon ikke det hænger sammen med, at vi ofte har været så heldige med vejret og så er det måske ikke lige museerne, der trækker. Men nu skulle det være og da vejrudsigten sagde regn, valgte vi The Met.

Hjemmefra havde jeg læst, at man “selv bestemmer” prisen, når man skal ind på The Met – en såkaldt donation til museet. De forslår selv 25 $ for en voksenbillet, men som udgangspunkt skal man betale det, som man nu engang synes, at man har lyst til og kan undvære. På skiltene ved billetskranken stod der ligeledes, at man skal betale det, som man kan afse og at de foreslår 25 $, men det kom alligevel fuldstændig bag på mig, da manden bag skranken spurgte, hvor meget vi ville betale. Derfor endte vi med at betale fuld pris. Havde jeg været forberedt, så kunne jeg måske godt have fundet på at sige 18 eller 20 $ pr billet, men jeg havde faktisk slet ikke troet, at de ville spørge os. Nærmere at de som udgangspunkt ville opkræve 25 $ pr. person og så kunne man protestere og sige, at man kun ville give eksempelvis 15 $.

Jeg synes, at det er en fantastisk indstilling, at alle skal have lov til at komme ind og se museet, uanset hvordan ens økonomi så ellers ser ud – vi havde jo som udgangspunkt regnet med at betale fuld pris, hvilket i grunden er rimeligt, hvis man tager det enorme museeum i betragtning, så det var jo ikke fordi, at vi ikke havde råd til at betale de 2 x 25 $, men en anden gang nøjes vi nok med 20 $. Bemærk i øvrigt, at det koster 25 $, hvis man køber sin billet via internettet eller i en af billetautomaterne i forhallen – det er kun, hvis man køber billeten ved skranken, at man selv bestemmer prisen, hvilket nok er meget smart. Hvis ikke man skulle se nogen i øjnene, ville det nok være alt for nemt, at få en meget billig eller ligefrem gratis adgang til museet og selvom intet beløb som udgangspunkt er for småt, så kunne jeg i hvert fald ikke få mig selv til at sige, at jeg kun ville betale 1 $ pr person.

Museet er som sagt kæmpe stort og det bliver varmt at gå rundt, så vi startede med at aflevere jakker og paraplyer til manden i den gratis garderobe. Derefter kiggede vi på kortet og besluttede os for at følge den forslåede rute rundt i museet – ellers ville det simpelthen blive for meget. Ruten er optegnet som en “hovedvej” imellem de mange forskellige udstillinger og så kan man tage afstikkere, hvis der er noget, som er særligt spændende. Noget som er meget kendetegnende for de museer, som vi foreløbigt har besøg i New York er, at det hele meget hurtigt bliver lidt for meget – de har simpelthen så vanvittigt mange ting, at de drukner lidt i hinanden. I den egyptiske afdeling var der således ikke bare 2-3 smukke sarkofager fra diverse udgravninger, som ethvert mindre museum ville have været stolte af at eje, men måske 40-50 stk.

Museet er inddelt i forskellige afdelinger – egyptisk, græsk, asiatisk, ozeanien og europæisk, for nu blot at nævne nogle få stykker og der er ALT lige fra oldtidsfund, diverse udgravninger og udhuggede statuer, til rustninger, instrumenter, malerier i hundredevis, møbler fra amerikanske hjem i 18-tallet og indretninger fra franske og italienske luksushoteller. Vi fulgte sådan nogenlunde “hovedvejen” på kortet, men tog blandt andet en afstikker i udstillingen “The Wings” – den med møbler fra forskellige, amerikanske hjem – og udstillingen af nyere, europæiske malerier. Aldrig i mit liv har jeg set så mange billeder af Monet, Manet, Matisse, Gauguin, Picasso, Van Gogh, Rembrendt og mange flere. En imponerende samling, men igen synes jeg desværre, at de smukke billeder drukner lidt i hinanden. Hvad der havde været ethvert mindre museums absolutte stolthed, bliver her blot “en i mængden”, men smukke var de selvfølgelig.

Efter godt 3 timer, hvor vi virkelig kun havde koncentreret os om det, som vi interesserede os allermest for, blev vi enige om, at det måtte være nok. Der er ellers både café og restaurant på The Met, men vi trængte til at få lidt frisk luft og havde måske også ligesom “fået nok” for denne gang, så vi forlod museet og begav os ud for at få noget frokost. Valget faldt på en pizzacafé, hvor de lavede de sødeste minipizzaer – en pepperonipizza til hver og en kold sodavand og så begyndte vi at blive os selv igen.

Efter frokost tog vi en subway til 34. st. og bevæbnet med 2 kæmpe cafe latte to go fra Starbucks, gik vi i stormagasinet Macy’s, da Morten gerne ville have et par skjorter, cowboybukser og lidt andet med hjem. Vi endte faktisk med at bruge et par timer i Macy’s, men så blev der også både tid til at besøge køkkenafdelingen og se på tasker – jeg har et eller andet med lækre tasker. Til sidst gik vi op til hotellet, som kun lå 3 gader fra Macy’s, hvor vi hvilede fødderne og fik et varmt bad.

Jeg småfrøs lidt, da vi gik ud for at finde aftensmad og vi var i øvrigt også begge trætte i benene ovenpå dagens mange skridt, så vi gik ind på en hyggelig diner i nærheden, hvor Morten fik kylling og jeg fik en portion rygende varm, fransk løgsuppe med gratineret ostebrød på toppen – lige hvad jeg trængte til. Vi gik en lille tur efter maden, inden vi købte en bøtte Ben & Jerry’s til deling med op på værelset til dessert.

Det blev til morgenmad fra Whole Foods denne morgen – 2 store cafe latte, frugtsalat og en bagel til mig og havregrød med et bjerg af forskellige, lækre toppings til Morten. Vi valgte den Whole Foods, som ligger på Columbus Circle, så da vi var færdige, kunne vi tage bussen fra Columbus Circle og hele vejen til Manhattans sydspids ved South Ferry – den tur kan godt tage lang tid, for selvom afstanden ikke er enorm, så kan bussen jo ikke køre hurtigere end trafikken flytter sig, men jeg elsker at køre med bus på Manhattan. Modsat subways, der som bekendt kører under jorden, kan man sidde lige så stille og roligt og se verden passere, måske falde over hyggelige restauranter som skal undersøges, sjove butikker og meget mere.

Vel ankommet til South Ferry smuttede vi ind i en Starbucks og købte 2 kopper varm kakao med flødeskum og dem tog vi med os på en gåtur op langs Hudsonfloden (Riverwalk). Vi havde ellers snakket om at blive indendørs på Starbucks og drikke vores kakao, men selvom det var overskyet, var det ret lunt og så var det bare så hyggeligt at gå der og nippe til varm kakao og snakke og planlægge resten af dagen. Pludselig var det blevet frokosttid, så vi drejede ind fra floden og fandt en hyggelig sandwichshop, som havde borde og stole. Det blev til en sandwich med kylling, bacon og ranchdressing, som vi delte, men de var altså også meget store og i New York gælder det altid om at gemme lidt appetit, for man ved jo aldrig, hvad man støder på om det næsten hjørne, eller hvad aftensmaden byder på.

Efter frokost gik vi lidt rundt på må og få på den sydligste del af Broadway – kiggede på små butikker og nød egentlig bare stemningen. Vi havde faktisk tænkt os at tage en subway uptown fra South Ferry, men da Staten Island færgen ankom nogenlunde samtidig med os, blev vi enige om lige at snuppe en lille sejltur. Bevæbnet med kaffe, popcorn til mig og en kanelpretzel til Morten, gik vi ombord og nød en times tid på vandet frem og tilbage fra Staten Island.

Jeg har tidligere omtalt de store, orange færger, som sejler i fast rutefart (hver halve time) imellem South Ferry på Manhattans sydspids og Staten Island, men jeg kan lige genopfriske. Det er gratis passagerfærger, som sejler lige forbi Frihedsgudinden og det er en superhyggelig tur – i hvert fald, hvis man kan lide at sejle. Om dagen får man et fint kig til både Frihedsgudinden og Manhattans skyline + skyskraberne i hhv. New Jersey og Brooklyn og om aftenen, når alle lysene tændes, bliver det bare endnu smukkere. Når færgen lægger til, går man bare fra borde og ombord på den færge, som sejler tilbage igen, så det er ikke noget, man behøver planlægge i detaljer – der sejler altid en færge indenfor overskuelig fremtid. Jeg kan især anbefale en aftentur med Staten Island færgen, hvis man vil have billeder af et smukt oplyst Manhattan.

Vel tilbage ved South Ferry tog vi en subway til hotellet og de “sædvanlige” timers afslapning. Ingen af os var overvældende sultne, så vi endte med at smutte ned og blande en salat og købe et par bakker frisklavet sushi, som vi tog med tilbage til hotellet og delte. En storbyferie er hyggelig, men man kan også engang imellem have brug for lige at trække stikket og bare slappe af og hygge – jeg synes, at vi er gode til at dele sol og vind lige, når vi er afsted og lige så meget, som jeg elsker at spise på en lækker restarant, lige så meget nyder jeg en stille og rolig aften med take away. Der sker så meget i løbet af dagen og man får så mange indtryk, så om aftenen er vi virkelig trætte. Empire State Building lyste for øvrigt blåt denne aften i anledning af 30. års jubilæet for Phantom of the Opera forestillingen på Broadway – imponerende at det stykke nu har kørt i 30 år.