Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Mangodressing – cremet dressing med mango.

5 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Fast food, Fjerkræ, Hovedretter, Lette retter, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Sprøde chicken tenders eller bare nuggets, som kyllingenuggets burde laves – i hvert fald hvis man spørger mig, men jeg har også set lidt for mange tv-programmer a la Jamie Oliver, der i et program viste, hvordan industrielle nuggets fremstilles ved at blende kyllingebrusk og skind, tilsætte stivelse og smagsstoffer og kalde det nuggets. Og det var vel at mærke da Jamie Oliver skulle vise de engelske skolebørn, hvordan en af deres livretter blev fremstillet.

Om man foretrækker at kalde disse her panerede og sprødstegte kyllingestykker for kyllingenuggets eller chicken tenders er op til den enkelte. Jeg kalder dem tenders, fordi de går under navnet tenders i USA, hvor jeg ofte har bestilt sådan en portion på en restaurant. Ligeledes kalder de dem tenders på Bone’s her i Danmark. Desuden er der vist nogle, der mener, at originale kyllingenuggets skal være lavet af hakket kyllingekød, hvorimod disse er lavet af kyllingebryst, der er skåret i mindre strimler. Uanset hvad man kalder dem, kan jeg kun opfordre til, at man prøver at lave dem. Det er ikke svært, tager ikke speciel lang tid og børnene vil med garanti elske dem.

Det der i første omgang startede produktionen af chicken tenders var, at jeg fandt en pose tortillachips i en skuffe. Vi havde spist de fleste, men der var lige en rest tilbage. Da posen havde været åben, var de ikke 100 % sprøde mere, men omvendt fejlede de jo ikke noget, så jeg bestemte mig for, at de skulle fungere som panering til kyllingestykkerne. Har man ikke chips kan man bruge knuste cornflakes i stedet. Jeg har også set, at der bruges knuste TUC kiks rundt omkring, men det har jeg altså ikke selv forsøgt mig med.

Jeg valgte at lave en mangodressing med citron, chili, sennep og honning til kyllingen – en dressing jeg har lavet en del gange, men jeg har vist aldrig fået blogget om den. Jeg elsker kombinationen af sødt og salt og denne her mangodressing er bare det perfekt tilbehør til de letsaltede tenders. I øvrigt er den god til grillmad og så selvfølgelig til asiatisk mad som fx. indbagt kylling/rejer, forårsruller, ristaffel osv.

Vi spiste kyllingestykkerne som en let aftensmad med en skål blandet salat til – i hvert fald den sidste portion der blev stegt, for den første portion tenders snackede vi os bare igennem, mens portion nummer 2 blev stegt færdig. Let og lækker aftensmad og, til forskel fra de fleste, færdiglavede kyllingeprodukter, så ved man 100% hvad der er i og her er hverken tale om ben, brusk eller blæver.

Ingen bedømmelser

Mango dressing.

Samlet tid10 minutter
Antal: 2 dl

Ingredienser

Mangodressing

  • 1 moden mango
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 tsk sød sennep
  • 1/2 tsk chilipulver
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Skræl mangoen, skær frugten i grove stykker og kassér stenen.
  • Kom mangostykkerne i en skål og tilsæt de øvrige ingredienser
  • Blend til en cremet dressing med en stavblender/almindelig blender og smag til.
  • Lad gerne mangodressingen trække i ca 30 minutter inden servering.
  • Dressingen kan holde sig på køl i ca 1 uge. Den kan desuden fryses.
Subscribe
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Charlotte
12 år siden

Hvor lækkert det lyder – jeg har en mango frugt – MEGET moden – nu ved jeg hvad den skal bruges til:-) Har lidt “gemte” chips, mon ikke de også kan bruges.
Mange hilsner Charlotte

Elsebeth
12 år siden

Det var en god idé med chips-smulder – det må virke som pankorasp – men hvordan kan det hænge ordentlig på, når kødet er tørret af, og du ikke “dypper” inden?
Elsebeth

Kim
3 år siden

De hedder tenders, fordi det er det inderfilet hedder på engelsk.
Så…
Nuggets = kylling affalds kød
Tenders = indetfilet
De kan selvfølgelig laves med bryst men så er det ikke “tenders”