Waleskrans med vanille-flødecreme og hindbær…

I går eftermiddags prøvede jeg for første gang nogensinde at bage en waleskrans – eller at bage noget med “wales” i det hele taget, for udover at følge med på sidelinjen, når min mor har bagt den slags, så er det ikke noget, som jeg tidligere har forsøgt mig med. På en eller anden måde havde jeg fået ind i mit hoved, at det ville være svært, men det var jo super nemt og resultatet blev bare så fint. En stor og luftig waleskrans der hævede perfekt inde i ovnen og blev noget så fin, da jeg var færdig med at fylde den med vanille-flødecreme, hindbærmarmelade og…..nå ja…..en masse lyserød glasur. Altså en waleskrans der var en prinsesse værdig, men det styrer man jo selv.

Jeg lavede ikke nogen særlig stor portion dej, for en waleskrans skal helst spises samme dag, som den er bagt og hvis den står for længe, altså til dagen efter, bliver den sej og særdeles kedelig. Derfor tegnede jeg en forholdsvis lille cirkel på et stykke bagepapir efter min mindste springform og den er 15 cm i diameter, men walesdej udvider sig jo under bagningen, så den færdige krans endte med at blive noget større.

Flødecremen blev lavet efter den samme opskrift, som jeg bruger, når jeg laver flødecreme til jordbærtærter, men jeg halverede lige mængden, da jeg ellers ville ende med alt for meget creme. Har man ikke lige tid, lyst eller lejlighed til både at koge creme og bage waleskrans, så nøjes evt. med at bage kransen og rør så en flødecreme af lige dele flødeskum og færdigkøbt koldmælks kagecreme, gerne smagt til med lidt vanillepulver. Det kan sagtens bruges i en snæver vending.

Da jeg havde samlet kransen med fløde, kunne jeg jo godt se på det hele, at Morten og jeg ikke ville kunne spise kransen selv. Derfor inviterede jeg os på eftermiddagskaffe hos mine forældre og tog kagen under armen. Der blev 2 fine stykker til hver og dermed blev det hele spist op – dejligt. Morten kunne vist godt have klaret et 3. stykke, men den var altså også virkelig god – til gengæld er der jo så en undskyldning for snart at bage en waleskrans igen.

Jeg pusler lidt med en idé om at fylde den med hindbærskum, magen til det jeg kom i pandekage-kagen med hindbærskum, som vi fik til Mortens fødselsdag og så måske erstatte det lyserøde glasur med fine striber af mørk, smeltet chokolade, men nu må vi se.

Waleskrans med flødecreme og hindbærmarmelade.

4-5 pers.

50 gr smør

1 dl vand

50 gr hvedemel

1 nip salt

2 store eller 3 små æggeblommer

Desuden –

3 spsk god hindbærmarmelade

flødecreme – jeg lavede ½ portion efter denne her opskrift

glasur og evt. frysetørrede hindbær til pynt

Bland smør og vand i en gryde og lad det komme i kog. Tilsæt melet på én gang under piskning – i løbet af et par sekunder dannes en tyk dej, som nemt slipper grydens kanter. Hæld dejen i en skål og lad den køle af i ca. 15 minutter. Imens tegnes en cirkel på ca. 15 cm i diameter på et stykke bagepapir. Vend derefter bagepapiret om, så der ikke kommer streger på kagen.

Pisk æggeblommerne i dejen én ad gangen og pisk godt mellem hver æggeblomme til dejen er blevet glat og cremet, men stadig kan stå selv. Kom dejen i en sprøjtepose med en stor stjernetyl og sprøjt dejen ud på cirklen. Har man ikke sprøjtepose og tyl, kan kransen også bare laves med skefulde af dej i en cirkel. Bag waleskransen ved 200 grader i 25-30 minutter til den er fint hævet, gylden og gennembagt. Husk at ovndøren ikke må åbnes de første 20 minutter af bagetiden, så falder kransen sammen.

Lad den færdigbagte krans køle af på ovnristen og klip evt. et par små snit. Dermed kan dampen lettere slippe væk fra kagen og man risikerer ikke, at den falder sammen. Når kransen er helt kold, deles den i to og der smøres hindbærmarmelade og sprøjtes flødecreme på bunden, inden toppen lægges på. Pynt med glasur, evt. rørt op med lidt hindbærpulver, så det får en fin lyserøde farve. Er der flødecreme til overs, kan det sættes som et par fine rosetter øverst på kransen. Opbevar kagen på køl til servering.

Note. Waleskransen smager bedst, samme dag som den er bagt.