Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Koldhævet franskbrød.

70 kommentarer
Brød og boller, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Sommermorgenmad på terrassen bestående af friskbrygget kaffe og te, blødkogte æg, yoghurt med müsli, frisk frugt og lune skiver nybagt, koldhævet franskbrød med en god ost. Det er da bare det bedste. Og sådan en omgang var faktisk lige præcis hvad vi nød i weekenden. Jeg har nemlig eksperimenteret lidt med koldhævet franskbrød på det seneste og resultatet blev så godt, at jeg vil skynde mig at dele opskriften med Jer her på madenimitliv.

Normalt er det faktisk de her skønne, koldhævede morgenmadsboller, som er at finde på vores weekendmorgenbord, men engang imellem skal der jo lidt nyt til. Og selvom det ikke tager specielt lang tid at lave et hjemmelavet franskbrød, så skal det trods alt både æltes, hæves og bages. Noget som jeg absolut ikke står op klokken 5 søndag morgen for at kaste mig ud i.

Derfor er jeg begyndt at lave koldhævet franskbrød. Jeg samler ganske enkelt dejen på min køkkenmaskine om aftenen og fordeler den i 2 franskbrødsforme. Efterfølgende får hele herligheden lov til at hæve på køl natten over og dagen efter er det så bare at sætte brødene i ovnen. Så er der nybagt franskbrød på 30 minutter eller deromkring. Og et ekstra franskbrød til fryseren eller søndagsfrokosten som en lille bonus.

Nedenstående opskrift er helt plain og lavet ud fra min egen opskrift på lækkert og svampet kærnemælksfranskbrød. Syrnede mælkeprodukter gør noget godt for bagværket – præcis ligesom surdej – men kærnemælk kan sagtens erstattes af mælk eller vand. Man kan også bruge creme fraiche, yoghurt naturel, ymer, A38 eller lignende, hvis man har den slags stående i køleskabet. Der skal blot spædes med vand eller mælk, indtil konsistensen bliver flydende og mængden passer med opskriften.

Man kan sagtens tilsætte både frø, kerner og grovere meltyper til dejen, hvis man ikke vil have et helt lyst brød. Frø og kerner kan tilsættes nogenlunde efter smag og behag, men tilsætter man groft mel, så skal man selvfølgelig skære lidt i mængden af hvedemel.

Vær dog opmærksom på, at groft mel har en ringere hæve- og bageevne end hvedemel, så pas på med at erstatte for meget hvedemel. Især fordi at dejen koldhæves og gæren får således ikke hverken fugt og varme til at udvikle sig i. Jeg vil mene, at man kan erstatte ca 150-200 gr hvedemel med fuldkornsmel. I hvert fald hvis man stadig vil være helt sikker på at få et brød, som er nogenlunde lækkert og luftigt og ikke alt for tungt.

4,37 fra 68 stemmer

Koldhævet franskbrød

Hæve- og bagetid10 timer
Samlet tid10 timer 20 minutter
Antal: 2 stk
Føj til favoritter

Ingredienser

  • 4,5 dl kærnemælk (kan erstattes af mælk eller vand)
  • 20 gr gær
  • 2 tsk salt (jeg bruger groft salt)
  • 3 tsk sukker
  • 2 stk æg
  • 40 gr smør (blødt)
  • 700 gr hvedemel (måske lidt mere eller mindre)

Fremgangsmåde

  • Hæld kærnemælk i en skål og udrør gæren heri.
  • Tilsæt salt, sukker, æg, smør og hvedemel og ælt til en glat og smidig dej.
  • Bruges en køkkenmaskine kommes alle ingredienserne i røreskålen og dejen samles med dejkrogen. Lad gerne dejen ælte i 10-15 minutter.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 2 lige store stykker. Form dejen til brød og læg dem i 2 smurte franskbrødsforme (ca 1,5-1,7 liter)
  • Stil brødformene i køleskabet og dæk dem til med et viskestykke. Lad franskbrødene hæve på køl i 8-12 timer.
  • Ved bagning tages franskbrødene ud af køleskabet. Brødene pensles med vand og efterhæver på køkkenbordet, imens ovnen opvarmes. Yderligere efterhævning er ikke nødvendig.
  • Bag brødene ved 200 °C (alm. ovnvarme) i ca 30 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte.
  • Lad franskbrødene afkøle på bageristen og servér dem lune eller afkølede.
 

Noter til opskriften. 

De koldhævede franskbrød kan sagtens fryses, så det er oplagt at bage 2 brød af gangen. Foretrækker du alligevel at bage ét brød, så er det blot at halvere opskriften og bruge ca 10 gram gær. 
70 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
La Cucina Nada
6 år siden

Det er da lig med sommermorgenmad så det vil noget – elsker sådan et lyst luftigt franskbrød!
Jeg skal klart give din opskrift et go,
Tak for den.

Gode sommermorgener til dig,
La Cucina NADA

Vermund edsen-johannes.
6 år siden

Vil prøve det brød da det lyder spændende. Jeg kan godt lide at prøve nye brød.

Else
6 år siden

Tak for opskrift.
Ikke sidste gang jeg bager dem 🙂
Tænkte, om jeg kan lave dobbelt portion – og bage i rugbrøds forme???
Hilsen Else

Karin
6 år siden

Skal dejen have normal gærdej konsistens. Eller skal den være mere som tyk grød?

Mette
6 år siden
Svar  Else

Kan man evt bage dem i rugbrødsform?🤔 og kan de fryses og så opvarmes?🙈 Mvh Mette

Casper Nielsen
6 år siden

Hejsa
Hvor stor er en Medium form sådan cirka? 😀

Dorte Mundeling
6 år siden

Kan jeg bruge mælkfri smør ?

Line
6 år siden

Taler vi over/under varme eller varmeluft? 🙂

Hanne
6 år siden

fryser du brødet ned når det er lunt eller HELT KOLDT……og hvordan gør du når du tager det op…. kommer du det i ovnen direkte fra frost eller optøet, og hvor lang tid og på hvor mange grader?…..

Karin
6 år siden

Skal det i en form kan de ik lavet bare på bradepande

Puk Cao
6 år siden

Tak for din opskrift. Det var først gang jeg laver franskbrød med succes. Det er luftig og bare perfekt. Tusind tak for god opskrift fra en som ikke har bage talent eller erfaring.

Charlotte
5 år siden
Svar  Puk Cao

Hej,
Tænker du, at sukker kan udelades, eller vil det have en stor betydning for hævningen? 😊

Jette
5 år siden

Jeg har ikke prøver opskriften endnu men skal hel sikkert det kan da kun give lækkert morgenbrød i en fart.

Vivan Roloff
5 år siden

Kan man lave dejen og fryse den? Så man har et “brød” klar til bagning, bare tager det ud af fryseren og lader det tø op i nogle timer?

Jannie
5 år siden

Spændende opskrift, men irriterende at man ikke kan læse det hele pga reklamerne.

Anette Asbjørn
5 år siden

Hejsa Anne- Kathrine.
Jeg har fundet din opskrift i dag. Jeg kender godt det der med at pludselig få lyst at lave noget andet.
Vi havde 1/2 A38 skal ville have ud af køleskabet, så den har jeg brugt til at lave dit franskbrød af. Jeg har brugt forskelligt hvedemel samt lidt udblødte 5 kerne blanding ( havde den i forvejen)😉 + lidt havreklid. Gllder mig til st smager der i morgen.😃❤

Mette Godsk Jørgensen
5 år siden

Kan noget af melet erstattes med noget groft mel, havregryn eller lign ??

Elise Dalgaard
5 år siden

Kan man bruge A38, tykmælk eller noget lignende i stedet for kærnemælk?

Margit Boddum
4 år siden

Skal kærnemælken lunes.

Louise
4 år siden

Hej
Kan man bruge surdej i sted for gær ?
Louise

Pernille
4 år siden

Skal man bage begge brød sammen dag – eller kan man vente med at bage det ene til dagen efter?

Dorthe Larsen
3 år siden

5 stars
Mon man kan lave dem i god tid, smide dem i fryseren, tage dem ud i god tid, stille dem i køleskabet , så er man jo fri for at klaske et brød sammen inden man går i seng og har overnatten gæster?

Anne
3 år siden

Dette brød er skønt, nemt at lave og herhjemme laves det rigtig tit. Tak for gode og dejlige opskrifter🍁🍂

Nanna
2 år siden

5 stars
Genial opskrift. Mums, mine kollegaer bliver glade i dag.
Jeg udskiftede kærnemælk med ymer og græsk yoghurt og det gav det lækreste svampede/luftige indre sammen med knasende sprødt ydre.
Tak!

Ida Heath
2 år siden

Jeg har, så sent som i går, bagt et lækkert kærnemælksfranskbrød på din opskrift. Et enkelt, med 450 g hvedemel. Hvis jeg gerne vil nøjes med at lave et enkelt brød til koldthævning, hvor meget gær vil du så anbefale at jeg bruger? 5-10 g?

Tak for dine skønne opskrifter, der er til kæmpestor glæde for hele familien 🙂

Karin
2 år siden

Snitter du brødene med en kniv inden bagning eller inden hævning

Marianne
1 år siden

Hvis jeg gerne vil bage et enkelt koldhævet franskbrød og dermed halvere dejen, hvor meget gær skal jeg så bruge ? Og hvor meget mel når jeg tilsætter 1 dl solsikkefrø og 100 gram havregryn ?

Per
1 år siden

5 stars
De ser pragtfulde ud, og jeg må absolut prøve koldhævning. Kan man eventuelt blande ex. knuste valnødder i dejen, eller drysse dem ovenpå ?

Marianne Vilhelmsen
1 år siden

Kan jeg bruge bageenzymer til dette brød🤔

Majken Andersen
1 år siden

Du kan altid bruge bageenzym med succes til gærdej.

Anja
10 måneder siden

Kan jeg godt lave dejen og fylde det i formen og stille det i køleskabet 24 timer.

Ulla Jensen
9 måneder siden

5 stars
De brød skal jeg bare bage når jeg skal I sommerhus, det vil datteren, svigersønnen og min kære mand elske til morgenmad ❤️ tak for opskriften

Michael
4 måneder siden

Kan jeg bruge tørgær ?

Mariann
3 måneder siden

5 stars
Rigtig god og nem opskrift, jeg har prøvet at tilsætte revet gulerødder, det gør ikke brødet dårligere..

Inge Lise
2 måneder siden

Er det lige gyldigt om man bruger silikoneforme eller dem i metal?