Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Hjemmelavet pålægschokolade – nem opskrift.

2 kommentarer
Brunch - opskrifter., Konfekt og slik, Morgenmad
Gå direkte til opskriften
Opskrift pålægschokolade på en bolle på en tallerken med vindruer ved siden af

Normalt er der jo en madplan på bloggen om mandagen. Men eftersom vi rejser på påskeferie til Amsterdam på onsdag, er madplanen i denne uge droppet. I stedet spiser vi rester, så vi kan få tømt køleskabet. Og lige præcis rester er faktisk også, hvad disse her skønne og knasende sprøde stykker hjemmelavet pålægschokolade er lavet af. Nemlig resterne af den smeltede chokolade, der blev til overs, da jeg lavede påskeæg forleden.

Opskrift på pålægschokolade.

I stedet for at lade den overskydende og smeltede chokolade stivne i et tykt lag med henblik på senere at bruge den i kager eller til varm chokolade, så hældte jeg den på et stykke bagepapir, og bredte den ud i et ultra tyndt og rektangulært lag.

Inden chokoladepladen stivnede helt, ridsede jeg kanterne til pålægschokoladen ud med en skarp kniv. På den måde var det super nemt, at brække de afkølede pålægschokoladestykker fra hinanden i fine, rektangulære og ens stykker, der ikke splintrede, hvilket man godt kan opleve, hvis man først udskærer chokoladen, når den er helt fast og sprød. 

Pålægschokoladen har vi blandt andet spist til morgenmad de seneste par dage. Vi har jo jo begge påskeferie og har nydt de langsomme og hyggelige morgener med plads til snak, kaffe, blødkogte æg, lækkert brød og ikke mindst en lille bid god chokolade fra morgenstunden.

Ingen bedømmelser

Pålægschokolade

Samlet tid15 minutter
Antal: 20 stk

Ingredienser

  • 200 gr mørk eller lys chokolade

Fremgangsmåde

  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovnen.
  • Spred chokoladen ud i en tynd firkant (ca 1-2 mm) på et stykke bagepapir.
  • Drys evt med frysetørret hindbær, kokos, hakkede nødder eller lignende, inden chokoladen stivner.
  • Når chokoladen næsten er stivnet, ridses chokoladepladen ud i 15-20 firkantede stykker pålægschokolade med en kniv, et pizzahjul eller lignende.
  • Når chokoladen er helt stivnet, brækkes pålægschokoladestykkerne forsigtigt fra hinanden.
  • Opbevar pålægschokoladen i en lufttæt bøtte ved stuetemperatur eller på køl. Den er ikke fryseegnet.
Subscribe
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Marie
9 år siden

Hvor kan man købe emballage til hjemmelavet pålægschokolade?