Koldhævede flütes – nem opskrift på flutes.

66 kommentarer
Brød og boller, Nytårsopskrifter til årets nytårsmenu, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

De her koldhævede flütes bagte jeg i fredags. Og så  havde jeg dem med til vores “sammenskuds Sankt Hans aften” med hele familien, som i år blev holdt i det hyggeligste lille sommerhus i Skæring lige udenfor Aarhus. En fantastisk dejlig aften med læ, takket være en overdækket og afskærmet terrasse, og med udsigt til både strand og enge, bål og Mols Bjerge. Menuen stod på kylling, koteletter, spareribs og pølser fra slagteren, blandede salater, nye kartofler med smør og så altså de her flutes og til dessert var der jordbær og is. En rigtig sommermenu.

Nedenstående opskrift på flütes er den samme, som jeg bruger til vores koldhævede morgenmadsboller i weekenden og faktisk er opskriften sådan lidt all round, for den passer også glimrende til de her koldhævede minipizzaer, som er lige til at tage med på madpakken eller komme i picnickurven. Da de her flutes som sagt skulle bruges som tilbehør til forskellige slags marineret og krydret kød fra grillen, lavede jeg bare et par helt almindelige hvedeflütes med lidt durum, men hvis man bryder sig om det, kan man sagtens tilsætte en smule groft mel eller måske lave forskellige smagsvarianter. Man kan blandt andet røre lidt revet ost eller ost i små tern i dejen, fx gul cheddar, eller man kan tilsættes friskhakkede krydderurter, soltørrede tomater eller oliven.

Dejen er koldhævet og skal derfor stå i køleskabet og hæve i minimum 10 timer, men den kan sagtens tåle at stå længere, hvis bare man husker at slå den ned, hvis den er ved at hæve ud over kanterne på skålen. Den lange hævetid er med til at give smag og desuden en rigtig god struktur, knasende skorpe og en krumme med en masse lufthuller, men har man ikke tid, kan man godt speede processen lidt op. Brug lidt mere gær – ca 1/4 pk. (15-20 gr) og lad efterfølgende dejen hæve 2-3 timer på køkkenbordet, inden den formes og bages efter anvisningen herunder.

4.35 fra 64 stemmer

Koldhævede flutes

Samlet tid30 min
Antal: 2 stk

Ingredienser

  • dl koldt vand
  • 10 gr gær
  • 1 tsk groft salt
  • 1 tsk honning eller sukker
  • 250 gr hvedemel
  • 50 gr durumhvedemel (kan erstattes af en grovere meltype)

Fremgangsmåde

  • Hæld koldt vand i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt salt og honning/sukker og rør hvedemel og durumhvede ud i vandet. Rør dejen let sammen, til den er glat og har konsistens som en tyk grød.
  • Dæk skålen til og sæt den på køl i minimum 10 timer, fx natten over.
  • Varm ovnen op til max temperatur - min ovn kan fx gå op til 300 grader.
  • Fugt fingrene og tag den ene halvdel af dejen op fra skålen. Træk dejen lang som et flüte og læg det på en bageplade beklædt med bagepapir. Fugt fingrene igen og gentag med den anden halvdel af dejen.
  • Er de 2 flütes meget skæve og kantede, så fugt fingrene igen og ret dem til, men de må gerne se sådan lidt rustikke ud. 
  • Når ovnen har nået max temperatur, sættes pladen med flütes ind og temperaturen sænkes til 225 °C. Bag de 2 flütes ved 225 °C (varmluft) i 15-20 minutter eller til de er gyldne og gennembagte.
  • Tag flutsene ud og lad dem afkøle på bageristen.
Dejen skal være som en tyk grød, der næsten kan stå selv. Er den for flydende, skal der bruges en smule mere mel. Hvis dejen er for tynd, vil den løbe ud på pladen og give helt flade flutes.
Man kan sagtens komme de koldhævede flütes i fryseren. Lad dem tø på køkkenbordet og lun dem i ovnen inden servering.
66 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Libbie
6 år siden

Mums de lyder gode, dem vil jeg straks forsøge at bage til grill festen i morgen 🙂
Tak fordi du deler, jeg bruger enormt mange af dine opskrifter!

Maden i mit liv.
6 år siden
Svar  Libbie

Libbie – Det glæder mig, at jeg kan være med til at inspirere og jeg kan love dig, at de her flütes er både nemme og virkelig lækre 🙂

Inge
2 år siden

Der skal mere vand i, til den mængde mel, der er skrevet. Ellers bliver det en bistand dejklump.

Claus
1 år siden

Jo højere proteinindhold i melet, jo mere vand binder det. Jeg foretrækker gerne mel med 12-14 % protein, det giver et fantastisk brød!

lasse
9 måneder siden

Hvad vejer en dl, ????

Anne-Mette
6 år siden

Dejlige og super nemme flutes. Min ovn kan kun gå op tol 230C og det fungerer fint. Herlig sej og sprød skorpe og meget store lufthuller i krummen 🙂

Maden i mit liv.
6 år siden

Anne-Mette – Det glæder mig, at opskriften kan bruges – de flutes er også bare et kæmpe hot herhjemme og så er de så dejligt nemme at lave 🙂

Mari
6 år siden

De smager bare skønt!

Maden i mit liv.
6 år siden
Svar  Mari

Mari – Det glæder mig. Herhjemme er de også et hit 🙂

Helene
6 år siden

Er de fryseegnede? 🙂

Maden i mit liv.
6 år siden
Svar  Helene

Helene – Det er de i hvert fald. Lun dem evt. lige et par minutter ved 200 grader, når de er optøede, så bliver de som nybagte 🙂

Ruth
1 år siden

Skal flutene ikke i ovnen med der samme når de er lagt på bagepladen? Skal man vente til temperaturen er oppe på Max?

Anne-Grethe
3 år siden
Svar  Helene

Kan jeg bruge tørgær?
Godt nytår 🍾🎉😊

Kamilla
5 år siden

Skal de stå i køleskab og hæve?

Maden i mit liv.
5 år siden
Svar  Kamilla

Kamilla – Ja, som jeg har skrevet i opskriften, så skal dejen skal stå på køl og hæve i minimum 10 timer, fx natten over.
De formede flutes skal ikke hæves – de skal bare sættes i ovnen, når den er varm nok 😀

Lene Bæk Jense
5 år siden

Hold nu op….nemt, og super lækre fluets
Bagte den i en fluets form, så de blev både på pæne og rustikke.
Der skal helt sikkert slås op til en ny omgang, så der er kan blive bagt morgen boller, til weekenden

Maden i mit liv.
5 år siden

Lene – Sikke en god ide at bruge en flute form – det skal jeg helt klart huske. Den må skrives på ønskesedlen 😀

Christina
5 år siden

Jeg synes dejen er meget flydende, og den hæver ikke voldsomt meget, selvom den har stået i køleskabet i snart et mere en 10 timer nok nærmere 15 timer. Skal der mel i end de 300gr der står i opskriften?

Maden i mit liv.
5 år siden

Christina – Uhhh, jeg bruger som udgangspunkt ikke mere mel, men der kan jo være afvigelser i forhold til eksempelvis forskellige decilitermål, så måske måler mit en lille bitte smule mindre end dit og dermed kan du have fået lidt mere væde i dejen end mig. Som udgangspunkt skal dejen være som en tyk grød, der næsten kan stå selv – er den tynd, så skal der røres lidt mere hvedemel i dejen, for ellers kan man risikere, at den løber ud på pladen og giver helt flade flutes.
Mht. hævningen, så kan jeg ikke forstå, at dejen næsten ikke er vokset på over timer – kan gæren være blevet for gammel eller på nogen måde være blevet overopvarmet i løbet af processen?

Caroline
2 år siden

Hvor mange rækker to flutes til?

Lene
4 år siden

Er bagetemperaturen angivet som varmluft eller alm. ovn?

Sidsel
4 år siden

Hej! Hvis jeg gerne vil lave en dobbeltportion, hvor meget gær skal der så i?

Hassie
4 år siden

sidst jeg lavede disse flūte var til et sammenskuds gilde, jeg havde penslet med olie og hvidløg og drysset med lidt paprika. Nogle af gæsterne ville høre, hvor jeg havde købt dem, ved ikke om jeg skal være stolt eller fornærmet 😂😂😂
Lige nu har jeg dej i køleskabet til minestronen i aften og vi glæder os mere til flūte end til suppen 😋😋😋

Cecilie
4 år siden

Hej. Når du skriver at dejen kan stå i mere end 10 timer, kan den så godt holde til at stå i omkring 24?

Glæder mig til at afprøve opskriften 😊

Annette
3 år siden

Advarsel! Disse flutes er stærkt vanedannende😋Efter jeg lavede dem første gang, har min mand efterspurgt dem hver gang, jeg har bagt andet brød/boller med alverdens spændende ting i. Nu laver jeg dobbeltportion hver gang (med dobbelt gær), så der altid er flutes-boller i fryseren. Tak for en rigtig god og nem opskrift.

Heidi Nielsen
3 år siden

Er dejen egnet til, at man tilsætter kerner?, f.eks. græskarkerner og solsikkekerner?

ole jensen
3 år siden

hvad er det for noget at skrive, samlet tid en halv time og så skal de hæve 10 timer.
øv de så ellers virkelig lækre ud

Cecilia
3 år siden

Mums, hvor ser de lækre ud!
Jeg skal bage 6 styks her i weekenden, hvor meget gær vil du tro, at jeg skal bruge? Glæder mig til at smage dem. Vil dog prøve at pensle dem med lidt olie og havsalt + timian ovenpå 👍🏻

maibritt jørgensen
2 år siden

Hej.. kan man bruge grahamsmel i stedet for durum?

Kirsten
2 år siden

Jeg har netop bagt de dejlige flutes ved 230 grader.

De blev fine men desværre ikke sprøde

Maiken
2 år siden

5 stars
Hej. Jeg har bagt de her flute utallige gange med og drys på toppen. Vil gerne sige tak for en supernem og meget lækker opskrift. Bager altid dobbelt portion så er der måske til fryseren. Men de er hurtigt spist. Tak

Katrine
2 år siden

Kan man erstatte hvedemel med fuldkornsmel i stedet for?

Bente
1 år siden

Kan jeg bruge hvid hvede i stedet for alm. hvedemel?
Hvid hvede har en anden proteinsammensætning ift. alm. hvedemel.
Tak for dejlige opskrifter som vi flittigt benytter👍

Kiss Nielsen
1 år siden

5 stars
Så nemme flutes… og så lækre. Har prøvet at lave dem mange gange… med alle mulige forskellige slags mel og kerner, og de bliver så gode hver gang.

Ellen
1 år siden

5 stars
Virkelig lækre og nemme flutes❤️

Mariann
1 år siden

5 stars
Fantastiske flutes 😊

Vivi Thomsen
1 år siden

5 stars
Har brugt den som grundopskriften flere gange. Tilføjer gær alt efter hvor meget tid jeg har – og proppet diverse krydderier, soltørrede tomater, hvidløg mm i. Det er virkelig en god og nem opskrift – tak for den 🙂

Biegit
8 måneder siden

5 stars
Super godt flutes – tak for opskriften.

Stine
7 måneder siden

Skal dejen røres sammen med en grydeske eller på maskine? Og kan man bruge bagestål i ovnen? 🙂

Sidst redigeret 7 måneder siden af Stine
Winie
4 måneder siden

5 stars
Skønneste opskrift, bruger du fluteform?
Jeg synes nemlig at jeg har problemer med at få den ud af formen… så hvis nogen har et fif, vil jeg være glad 😊

Hanne Simonsen
1 måned siden

Lækkert flutes, som jeg ofte bager, jeg stiller vand i en bageform i bunden af ovnen, for at gør dem ekstra sprøde 👍😃

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)