De fleste af os kender nok til mozartkugler. De små, guldindpakkede konfektkugler med marcipan og et billede af Mozart udenpå, som vi typisk køber til jul. Eller det gør vi i hvert fald herhjemme hos os. Men faktisk er de klassiske mozartkugler jo ret nemme at lave selv. Og så smager hjemmelavede mozartkugler jo bare endnu bedre end dem, som man køber i butikkerne.

Se også – Havregrynskugler I Konfektroulade I Hjemmelavet bounty

Klassisk opskrift på mozartkugler.

En klassisk mozartkugle består af en kerne af pistaciemasse omringet af blød nougat, marcipan og mørk chokolade. Og kombinationen af pistacie, nougat og marcipan smager virkelig helt fantastisk. Dog findes der mange andre måder at lave mozartkugler på, og jeg har skrevet meget mere om de forskellige variationer under opskriften.

Normalt foretrækker jeg mindre konfektstykker, som kan hapses i en enkelt bid. Men lige når det kommer til mozartkugler, så er det svært at lave dem helt små. Der skal jo både være plads til pistacie og blød nougat udover marcipan. Derfor bliver mine mine mozart kugler typsik en lille smule større. Men ikke mere end at de sagtens kan spises i 2 lækre mundfulde.

Tip! Se også tips til lækre variationer under opskriften.

Mozartkugler med marcipan og nougat
Print opskrift Pin opskrift
No ratings yet

Mozartkugler

Samlet tid30 min
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 200 gr marcipan
  • 50 gr blød nougat
  • 50 gr pistaciemasse (fx fra Odense)
  • mørk chokolade til overtræk

Fremgangsmåde

  • Skær marcipanen i 12 skiver.
  • Rul hver marcipanskive flad med en kagerulle. Man kan også bare presse marcipanstykkerne flade med fingrene.
  • Skær den bløde nougat i 12 helt tynde skiver og læg en skive på hvert marcipanstykke. Placer en lille klump pistaciemasse ovenpå nougatskiverne.
  • Saml marcipanen rundt om nougat og pistacie, luk til og form det til pæne kugler.
  • Smelt forsigtigt chokoladen over vandbad eller i en mikrobølgeovn.
  • Dyp mozartkuglerne i chokolade vha en gaffel eller lignende og lad dem tørre på et stykke bagepapir. Drys evt. med pynt, krymmel eller lignende inden chokoladen tørrer.
  • Opbevar kuglerne i en lufttæt bøtte med låg – de kan holde sig i 3-4 uger. Kuglerne skal helst ikke på køl – så bliver chokoladen grå og lidt trist. De er ikke fryseegnede.

Noter

 

Se også – 

 

Brændte mandler

 

Cornflakes toppe

 

Lækre variationer af mozart kugler.

Selv foretrækker jeg helt klart den klassiske udgave af mozart kugler med pistacie, nougat og marcipan. Men skal det være lidt nemmere, så kan man sagtens nøjes med at komme et lille stykke nougat i kuglerne. På den måde bliver det også lidt nemmere, at trille marcipanen til fine kugler.

Udover blød nougat har jeg også set udgaver, af mozartkugler, hvor der er tilføjet en hel, ristet hasselnød sammen med nougaten. Det giver dels lidt ekstra knas, men derudover så ser det jo også bare noget så fint ud, når man tager en bid, og hasselnødden titter frem.

Endelig kan man snildt variere den chokolade, som mozartkuglerne overtrækkes med. Jeg er personligt ret glad for mørk chokolade, men både mælkechokolade og hvid chokolade er virkelig lækkert. Og hvis man synes, så kan man jo drysse med krymmel, hakkede nødder/mandler, frysetørrede hindbær, pistacier eller lignende, inden chokoladen tørrer. Man kan også vente til chokoladen er helt tør, og så kan man sprøjte fine, tynde striber af hvid chokolade eller mælkechokolade i den mørke chokolade. Det ser også ret fint ud.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)