Jeg bager med jævne mellemrum gammeldags skærekager som krydderkage, sandkage og marmorkage. For at være helt ærlig så synes jeg altså, at en skærekage er noget af det hyggeligste. Den smager skønt til såvel kaffe som varm te og så holder den sig frisk, lækker og saftig i flere dage. Og den slags klassikere fra mormor-køkkenet kan man jo næsten kun blive glad af at spise.
Se også – Sandkage med kokos I Krydderkage I Ølkage
Nem opskrift på marmorkage.
I virkeligheden er det jo ikke specielt anderledes at bage en marmor kage, hvis man sammenligner med en helt klassisk sandkage. Selv det fine marmormønster er ikke det mindste vanskeligt at frembringe. Det er bare at køre et lille træspyd i et zigzag-mønster igennem den rå kage, inden man bager den. Det er dog altid med en vis spænding, at jeg skærer det første stykke af kagen. Men ret hurtigt kan man se, det fine lyse og mørke, marmorerede mønster som ændrer sig gradvist fra skive til skive igennem hele kagen.
Tip! Se også mine bedste tips til kagen under opskriften.
Marmorkage
Ingredienser
- 200 gr smør (blødt)
- 200 gr sukker
- 3 æg
- 2 tsk vaniljesukker
- 0,5 nip groft salt
- 2 tsk bagepulver
- 250 gr hvedemel
- 1 dl mælk
- 2 spsk kakaopulver (bage- og drikkekakao)
Fremgangsmåde
- Smør og sukker piskes lyst og luftigt.
- Æggene tilsættes ét ad gangen og der piskes godt imellem hvert æg til blandingen er luftig.
- Vaniljesukker, salt, bagepulver og hvedemel sigtes sammen og vendes i dejen skiftevis med mælken.
- Tag ca. 1/3 af dejen fra og rør kakaopulveret i så dejen bliver fint brun.
- For en franskbrødsform på ca. 1 liter med bagepapir og fordel halvdelen af den lyse dej i bunden. Fordel kakaodejen ovenpå. Slut med resten af den lyse dej.
- Træk et lille træspyd, en tandstikker eller lignende igennem dejen i et zigzag mønster, så de to deje blandes let.
- Bag kagen ved 175 °C (alm. ovnfunktion) i ca. 1 time. Tjek evt. med et lille træspyd i midten af kagen, om den er gennembagt.
- Lad kagen afkøle på bagristen og server den lun eller kold i skiver.
- Kagen holder sig blød og svampet i 3-4 dage, hvis den er pakket godt ind. Den kan desuden fryses.
Tips til kagen.
- Man kan lave en lækker marmorkage med choko-orange smag ved at tilsætte revet skal af en appelsin til dejen. Appelsinskallen kan fint tilsættes, inden dejen deles i 2 portioner og tilsættes kakaopulver.
- 1 dl mælk kan erstattes af yoghurt naturel, creme fraiche, ymer eller lignende, syrnede mælkeprodukter. Det giver en ekstra svampet og superlækker kage.
- En klassisk marmorkage er som regel ikke pyntet. Man kan dog sagtens pynte overfladen af kagen med mørk glasur eller endnu bedre – et tyndt lag mørk chokolade.
- I stedet for at bruge en franskbrødsform, kan man bage kagen i en springform eller et ildfast fad foret med bagepapir. Ca 20 x 20 cm. Bagetiden ændres så til ca 30-45 minutter og afhænger af tykkelsen på dejen, så tjek evt. midten af kagen med et træspyd eller lignende.
Hvor er det hyggeligt med marmorkage. Jeg har også de dejligste minder om min mormor og hendes marmorkage som jeg fik serveret med en kop orangete.
Jeg bliver helt klart nødt til at bage marmorkage i weekenden :-).
Bettina – Ja, så må der marmorkage på programmet i weekenden – den er heldigvis både nem og hyggelig at lave, jeg overvejer i hvert fald, om jeg snart skal bage en mere 😀
Kan man undlade at komme æg i? Og hvad skal man så erstatte dem
Med?
Terese – Jeg har ikke selv erfaring med at bage sandkage og marmorkage uden æg, men hvis man google sandkage uden æg, kommer der en del opskrifter frem, så det kan man tilsyneladende godt 🙂
Super lækker, en banan i den lyse dej, gør også noget dejligt♥️
Kirsten – Uhhh ja, det lyder også godt 🙂
Kagen var for lille
Signe – Jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvordan du mener, at kagen er for lille 🙂
Mon ikke fordi den blev spist hurtig😋
Gammeldags sandkage bagt på den nymodens måde. Da jeg var barn, hjalp jeg altid min mor med at bage sandkage. Det var hårdt for barnearme at røre smør og sukker, indtil det ikke knasede. Derefter skulle de fire æggeblommer røres i, 100 slag mellem hver blomme – og jeg talte dem for ikke at røre én gang for meget! Hviderne blev pisket stive med håndkraft – det var også hårdt, så jeg fik lidt hjælp til sidst. Dengang brugte man ikke bagepulver, fordi hviderne blev pisket. Den metode bruger jeg stadig.
Hej Elsebeth ja jeg kan huske at min gamle farmor altid lavede sandkage /marmor kage ved håndkraft også og hun havde virkelig store overarme ? Og den nemmeste opskrift på sandkage pund til pund og 8 æg ???
Hej – da jeg var ung og vi havde besøg af en ven, fortalte han, at da han var barn, gjaldt det om at få chokoladedejen til at ligne en svane ! har prøvet snart i 50 år, det er ikke lykkes – men prøver stadig ?? – kommer altid lidt grofthakket chokolade i chokoladedejen.
Erna – Haha, en svane ligefrem? 🙂 Ja, så avanceret er jeg ikke – jeg vil nærmere sige, at jeg jubler og bliver meget lettet, hvis bare der er et nogenlunde mønster i kagen, når den første skive skæres. Tak for dit tip med den grofthakkede chokolade – det vil jeg huske 😀
Og så skulle man altid røre samme vej, ellers ville kagen falde sammen! Hvem turde være skyl i det??
Så står den på Marmor kage, til aften kaffen og denne opskrift er bare så perfekt, har prøvet den før og der var den en succes.
Jesper – Det lyder godt – og sådan en marmorkage er jo altid populær 😀
Hej Anne-Kathrine
Jeg er lige stødt på din blog og jeg må sige……jeg er solgt. Sikken en skøn side med lækre billeder og fantastiske opskrifter- den vil jeg helt sikkert gøre brug af når jeg laver mine madplaner.
Afprøvede i går opskrifterne med pitabrød, kyllinge-shawarma og falafel – det smagte fantastisk og var supernemt at lave.
Tak for det.
Mange hilsner
Gitte
Gitte – Først og fremmest velkommen her på bloggen og tusind tak for din søde hilsen. Det er så dejligt, at jeg kan være med til at inspirere og gøre madlavningen hyggelig og super nem 😀
Rigtig dejlig weekend til dig.
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine.
Hvad kan man lave den i hvis man ikke har en brødform? En bradepande? 🙂
Malika – Du kan godt lave kagen i en bradepande, bare husk at bagetiden måske skal justeres lidt, da det kan gå hurtigere med at få gennembagt kagen, når den ikke er så høj. Prøv evt. at stikke et lille træspyd eller lignende i midten af kagen og tjek, om der hænger rå dej vej 😀
Tusind tak for skøn opskrift!
Bagte til en familieweekend, og alt blev spist. Til trods for der også var mere nymodens bagværk på bordet.
Bagte dobbelt portion og så i en bradepande (da jeg ikke har franskbrødsforme) og den blev så god. Ikke sidste gang jeg bager denne.
Tak for en god blog 🙂 god søndag
Anne – Århhh, hvor lyder det bare hyggeligt med en god, gammeldags marmorkage på kaffebordet – og så dejligt, at det hele blev spist. De gode gamle opskrifter holder stadigvæk 100 % 🙂
Er det en stor bradpande når du ganger med 2
Skal den bages ved varmluft eller alm. ovn – over-/undervarme??
Cathrine – Jeg bager den gerne ved helt almindelig ovnfunktion over- og undervarme 🙂
Kan man bage den dagen før
Louise – Det kan man sagtens – du skal bare sørge for, at den er pakket godt ind, fx i en frysepose 🙂
Jeg prøve sidste gang, da jeg bagte den sandkage, der tilsat jeg en mosede banan i dejen, den blev rigtig god, så det ikke sidste gang jeg prøver det..
Vibeke – Det lyder også godt – herhjemme elsker vi banankager 😀
I baked this cake and it was delicious
Ramya – Thank you så much 😀
Det er en fantastisk opskrift. Dejlig nem og enkel at følge. Jeg kan aldrig rigtig lade være at eksperimentere, så jeg har prøvet at putte 125 g marcipan i dejen. Dét fungerer fortrinligt. I dag har jeg yderligere prøvet at putte hvid chokolade i den lyse dej, og mørk chokolade i den mørke dej. Den er i ovnen nu, og skal medbringes til eftermiddagskaffe hos min søster, så det bliver spændende, hvordan den er blevet i dag.
Tusind tak, Anne-kathrine, for dit fantastiske opskriftsunivers. Det bliver brugt flittigt herhjemme.
Marlene – Tusind tak for din søde kommentar og ros til min blog og mine opskrifter. Dejligt at høre, at jeg kan være med til at inspirere med mine opskrifter og tak for tippet med marcipan og chokolade i marmorkagen – det skal prøves 😀
Fantastisk! Smagte såååå godt! Tak!!!
Jorge – Hvor er det bare dejligt at høre 😀
Fantastisk let opskrift som giver en marmor kage som vi husker den. 50 min var nok i min ovn til en perfekt konsistens.
Dan – Tusind tak, hvor er det bare dejligt at høre 😀
Har en opskrift uden bagepulver,fra min mor og min skole køkkenbogen,Den lykkes hver gang. 250g smør el margarine
5 æg
250 g mel
Bagetid ca 1-1/4 time ved 170 ˚
Marmorkage
1/4 af dejen røres med 2 spsk kakao
Første lag hvid dej,dernæst brun dej,afsluttes med resten af den hvide dej.
Med en gaffel røres lidt rundt i formen så,de 2 deje bliver blandet
Pia – Tusind tak for opskriften – jeg undrer mig dog over, at der ikke skal sukker i kagen, men hvis det er en klassisk “pund til pund” kage, så drejer det sig vel om 250 gr sukker? 🙂
Hej hvad er målene på din kageform?
Sidra – Uhhh, det er sådan en klassisk, mellemstor franskbrødsform. Den kan rumme lidt over 1 liter 😀
Jeg har bagt denne marmorkage 2 gange nu – den smager dejligt, men den falder sammen efter ca. 1/2 time i ovnen….hvad gør jeg forkert? May-Britt
May-Britt – Hmmm… det lyder da lidt mystisk. Jeg har hørt om kager, som faldt sammen EFTER de kom ud af ovnen, men sjældent undervejs. Og det kan være virkelig mange ting, som spiller ind, så jeg kan jo kun forsøge at gætte. Kan du være kommet til at åbne ovnlågen undervejs, så noget af varmen er “faldet” ud? Alternativt så har ovnen måske ikke været helt varm nok, da du satte kagen ind?
Hej
Jeg bager den her kage. Det vil være mit nr. 7. Vores børn tåler ikke mejeriprodukter.
Jeg byttet ud med AMA og mandledrik.
Perfekt smager så lækkert og ingen tror at den er uden mejeriprodukter:)
Libram – Tusind tak for tippet. Dejligt at vide, at kagen også kan laves i en laktosefri udgave 😀 😀
Hej,
Hvilken str springform ( rund) vil du bruge til opskriften?
Sadia – Uhhh, måske en springform på ca. 20 cm. Dog skal du være OBS på, at bagetiden godt kan ændre sig lidt, når du bruger en anden form 😀