Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Valnøddelagkage – opskrift på lagkage med valnødder.

27 kommentarer
Desserter, Kager - Mine bedste opskrifter på kager., Nytårsopskrifter til årets nytårsmenu, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

For en del år siden, så  jeg et program fra Svinkløv Badehotel. Her fik man blandt andet vist, hvordan hotellets berømte valnøddelagkage laves. Den var jeg selvfølgelig nødt til at prøve og lige siden har den fantastiske lagkage med valnødder, flødeskum og kaffeglasur været et hit hos både familie og venner. Og går der lidt for lang tid imellem at jeg laver valnøddelagkagen, så bliver der som regel spurgt efter den.

Se også – Rutebilslagkage I Sommerlagkage med jordbær I Islagkage med daim og mandelbund

Valnøddelagkage opskrift.

Valnøddelagkagen er ret nem at lave, og så skal den faktisk helst forberedes dagen i forvejen, så den kan nå at sætte sig. Hvilket selvfølgelig gør lagkagen helt perfekt til både fester og fødselsdage, hvor man gerne vil forberede så meget som muligt i god tid.

I originalopskriften blev de grofthakkede valnødder blot vendt sammen med chokolade og flødeskum. Og det er klart, at det er endnu nemmere at lave kagen, hvis ikke man først skal karamellisere nødderne på panden.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det klæder valnødderne, at de lige ristes af på panden og vendes i et tyndt lag karamel. Ikke fordi at man får stykker af knasende karamel i munden, for de når som regel at smelte i flødeskummet, inden kagen skal spises. Men det gør nu alligevel noget ved smagen. Foretrækker man den helt originale udgave fra Svinkløv, så skal nødderne blot hakkes groft og blandes i flødeskummet med chokoladen.

Tip! Se også mine bedste tips til valnøddelagkage under opskriften. 

4,41 fra 22 stemmer

Valnøddelagkage

Samlet tid30 minutter
Antal: 12 stk

Ingredienser

Kaffeglasur

  • 1 lille espresso (eller 2 tsk Nescafé)
  • flormelis
  • evt. ekstra valnødder til pynt

Fremgangsmåde

  • Kom sukkeret på en pande og smelt det til gylden karamel over svag/jævn varme.
  • Vend valnødderne rundt i karamellen. Hæld derefter de kandiserede valnødder ud på et stykke bagepapir og lad dem afkøle.
  • Hak de kandiserede valnødder og chokolade groft.
  • Pisk fløden til skum og vend hakkede valnødder og chokolade i flødeskummet.
  • Læg en lagekagebund på et fad og fordel halvdelen af flødeskummet på bunden. Læg bund nr. 2 ovenpå og gentag med resten af flødeskummet. Læg den sidste bund på toppen og glat kanten af kagen pænt med en spatel eller kniv. 
  • Rør espresso (eller 2 tsk Nescafé blandet med lidt vand) sammen med flormelis til en tyk glasur. Fordel glasuren på toppen af kagen og pynt med valnødder.
  • Hvis ikke man vil have kaffe i glasuren, kan kagen også pyntes med almindelig hvid eller brun glasur.
  • Opbevar kagen på køl indtil servering – den må meget gerne trække på køl til dagen efter. Og så kan man med fordel vente med at komme glasur på til lige inden servering.
  • Kagen kan holde sig i ca 2 dage på køl. Man kan desuden fryses kagen – vent med at pynte med glasur til den er optøet.

Tips til lagkage med valnødder.

  • Det er klart, at det smager helt fantastisk, hvis man bruger hjemmelavede lagkagebunde til valnøddelagkage. Og lagkagebunde er faktisk ret nemme at lave. Men er man i tidsnød, så kan man sagtens bruge gode lagkagebunde fra bageren.
  • Valnøddelagkagen kan fryses, så man kan virkelig lave den i god tid. Jeg anbefaler, at man fryser kagen ned, når bundene er lagt sammen med valnødde- og chokoladeflødeskummet. Og så venter med at pynte med glasur og valnødder, indtil den skal serveres.
  • Det er svært at lave en valnøddelagkage uden valnødder. Men selvfølgelig kan man sagtens erstatte valnødderne med pecannødder, der smagsmæssigt minder en hel del om valnødder.

Lagkage med kaffeglasur.

Øverst på valnøddelagkagen skal der kaffeglasur. Og den let, bitre glasur klæder virkelig den søde kage helt eminent så det vil jeg stærkt anbefale. Også selvom man ikke er den store kaffedrikker. Selv drikker jeg stort set aldrig kaffe og slet ikke ren kaffe. Og jeg går som regel langt uden om kager og dessert, der indeholder kaffe. Men selv jeg kan ikke komme udenom, at kaffeglasuren passer perfekt til valnøddelagkagen.

Jeg laver glasuren på flormelis, tilsat en lille espresso, indtil konsistensen er passende. Har man ikke en kaffemaskine, som kan lave espresso, så kan man i stedet bruge Nescafé, som opløses i lidt kogende vand og blandes med flormelis til en passende konsistens.

Og vil man under ingen omstændigheder indtage noget som helst med kaffe, så kan man selvfølgelig også bare pynte kagen med en helt almindelig hvid eller brun glasur.

Subscribe
Notify of
27 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Charina
6 år siden

Nu er jeg ikke så vild med kaffe/Mocca smag, træder smagen meget igennem.

Marianne
6 år siden

Hej Anne-Katrine.
Det er for sjovt, du lige havde lagt denne lagkage op, for jeg ledte efter en valnøddelagkage, da vores sød nabo har givet os en god pose valnødder. Jeg tog den nemme med købe bunden og hakket valnødder, så nu glæder jeg mig til i morgen, hvor vi skal have den til dessert 😋 Tak for alle dine skønne opskrifter og har du forresten en på valnøddeboller, ligesom dem fra bageren der er mørke i det?
Mange hilsner fra Marianne

Marianne
6 år siden

Nam den var god 😊 Og ikke sidste gang den er lavet. Jeg brugte kun 5dl piskefløde. Lyder dejligt med brød og boller🙂

Piskeriset
6 år siden

Den ser vanvittig lækker ud! <3

Conni Juul knudsen
4 år siden

Det vand man hælder i Nescafé skal det være varmt ellers kan det vel ikke rørres ud.

Iben Hansen
6 år siden

Bliver den ikke underlig, hvis den overnatter i køleskabet med glasuren på?

Villy Bak
6 år siden

Hej Anne-Kathrine.
Wauvv si’r jeg bare til den lagkage – og det sagde mine gæster også, alle 3 par der smagte den søndag. Jeg mixede den lørdag og lod den overnatte i køleskabet og tog den ud søndag formiddag, så den var klar til eftermiddagskaffen.
To af mine gæster havde smagt den originale lagkage fra Svinkløv, og talt meget om den, så det var oplagt da jeg faldt over din blog og opskriften. Jeg syntes aldrig jeg har imponeret nogen i den grad, og de tog gerne et stykke mere.
Det var min første lagkage og mit problem var hvor stiv fløden skulle piskes, den skulle jo helst ikke splatte sammen, så jeg gav fløden lidt mere end jeg ville give den til f.eks en æblekage. Det var fint nok, men det var som om chokoladen og de karamelliserede valnødder også stivnede lidt på det, så næste gang vil jeg piske fløden en smule mindre.

Tusind tak til dig og venlige hilsener.

Villy Bak

S.M.T.
5 år siden

Hej Anne-Kathrine.
Jeg har prøvet din opskrift 2 gange med virkelig godt resultat. Første gang blev hele kagen spist samme dag!😅
Jeg synes dog, at det kan være en udfordring at smelte sukkeret. Det er som om det altid lidt brænder på i midten, selvom jeg bruger lav temperatur. Har du et godt råd?
Tak for gode opskrifter i øvrigt, har brugt dem adskillige gange😊

Malene Jørgensen
5 år siden

Hvilke lagkagebunde bruger du??

Jette Sørensen
4 år siden

æv jeg kan bare slet ikke lide kaffe har aldrig drukket en kop, selvom jeg snart blir 60 men ellers ser den mega god ud

Nadia
4 år siden

Hej,
Jeg studser lidt ved at man skal hælde glasur ovenpå flødeskumsblandingen.
Er det ikke sært at gøre pænt, så det hele ikke bliver blandet sammen? 🙂

Helle
3 år siden

Hvor stor er lagkagebunden i diameter?

Hanne Bruun
2 år siden

5 stars
Den gamle opskrift på valnøddelagkage fra Svinkløv badehotel, er den bedste af det bedste. 😋
Væk med den nye af slagsen ☹️

Kirsten
1 år siden

1 l piskefløde

Karameliser:
250 valnødder
200 sukker
Og ingen chokolade
Knus de afkølede valnødder til fint mel i foodprocessor
Ved lagkagebundene med
Espresso kaffe og Rom eller kahlua
Det er mit fyld