Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Rutebilslagkage.

10 kommentarer
Ideer til studentermad, Kager - Mine bedste opskrifter på kager., Nem kage, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Det er jo ikke så ofte, at man har lejlighed til at lave lagkager. Det begrænser sig ofte til fødselsdage og særlige begivenheder. Men når lejligheden byder sig, så laver jeg ofte en rutebilslagkage. Den skønneste og mest snaskede lagkage med kakaobunde, som er lagt sammen med flødeskum vendt med knuste rutebiler (chokolade-marengs). Helt simpelt, superlækkert og dejligt chokoladesnasket. 

Andre skønne lagkager – Valnøddelagkage fra Svinkløv I Daim islagkage I Sommerlagkage med jordbær 

Rutebilslagkage – den nemmeste lagkage.

Hvor nem lagkagen skal være, afhænger helt af, om man bruger hjemmelavede lagkagebunde, eller køber dem. Ikke fordi det er svært at bage sine egne bunde, og det smager forrygende godt. Men man lægger jo lige en ekstra arbejdsgang til opskriften. Jeg indrømmer blankt, at jeg købte bundene denne gang, men jeg kan kun anbefale, at man bager bundene selv. Det giver altså lige lidt ekstra til kagen.

Tip! Se “ofte stillede spørgsmål” og mine bedste tips til lækker lagkagefyld under opskriften.

4,32 fra 44 stemmer

Lagkage med rutebiler

Samlet tid30 minutter
Antal: 10 stykker

Ingredienser

  • 5 dl piskefløde
  • 1 spsk kakaopulver (bage- og drikkekakao)
  • 225 gr rutebiler (1 pakke)
  • 3 kakao lagkagebunde (gerne hjemmebagte lagkagebunde)
  • 1 bk friske jordbær (eller 2 bananer i skiver)
  • evt. hakket chokolade til pynt

Fremgangsmåde

  • Pisk fløden til skum.
  • Kom rutebilerne i en frysepose og knus dem til fint pulver med en kagerulle. Der sker ikke noget ved, at der er et par enkelte, større stykker rutebil tilbage.
  • Kom knuste rutebiler og kakaopulver i flødeskummet og vend rundt så det hele blandes.
  • Nip jordbærrene og skær dem i grove stykker. Husk at gemme et par fine jordbær til pynt.
  • Læg en lagkagebund på et kagefad og fordel et lag rutebils-flødeskum og halvdelen af jordbærrene på bunden. Gentag med den næste bund og slut af med den 3. bund øverst.
  • Smør kagen op med det sidste rutebils-flødeskum, men gem en smule, hvis der skal pyntes med rosetter på toppen af kagen.
  • Drys med revet chokolade på toppen af kagen og pynt med jordbær skåret i kvarte og evt. rosetter sprøjtet ud af det sidste rutebils-flødeskum.
  • Lad gerne kagen trække et par timer på køl inden servering. Kagen kan også laves dagen før og trække på køl natten over, så den rigtigt får tid til at samle sig.

Rutebilslagkage

 

Ofte stillede spørgsmål.

Hvor kan man købe rutebiler?

Rutebiler er chokolademarengs med en form der minder lidt om en gammeldags rutebil. De kan købes i de fleste, større supermarkeder, og Rema plejer også at have dem fast i sortiment.

Hvor lang tid i forvejen kan man lave en lagkage?

De fleste lagkager tager på ingen måde skade af at stå nogle timer og u0022samle sigu0022 og trække smag efter de er lagt sammen. Tværtimod. Faktisk kan man med fordel lave sin lagkage dagen i forvejen og så blot pynte dem med flødeskum og lignende lige inden servering.

 

Tips til lagkagefyld.

Selve kagen består i al sin enkelthed af flødeskum, som vendes sammen med knuste rutebiler og en smule kakao. Derefter fordeles rutebils-flødeskummet imellem 3 lagkagebunde og så er lagkagen færdig. Mere simpelt kan det næppe blive. Jeg har hørt fra flere, at det smager virkelig godt, hvis man også tilføjer et par bananer i skiver til fyldet. Eller syltede mandariner fra dåse.

Men nu er vi jo i juli måned. Så jeg tænkte, at det ville være superlækkert at bruge friske jordbær som modspil til chokoladen. Derfor købte jeg en bakke danske jordbær, som jeg hakkede groft og fordelte imellem bundene sammen med rutebilscremen, hvilket var et hit. Jeg tænker derfor, at det er helt oplagt med sød-syrlige bær som jordbær, hindbær, kirsebær og blåbær i sommermånederne. Og til efteråret kunne jeg sagtens finde på at lave lagkagen igen og prøve med banan eller syltede pærer og ferskner. 

Derudover har jeg hørt, at man kan smøre bundene med frugtmos, fx abrikosmos eller æblemos. Det giver også et lækkert og syrligt modspil til den søde creme. Og endelig tænker jeg, at den formentlig heller ikke vil tage skade af et lag god, gammeldags hindbærmarmelade, solbærmarmelade eller appelsinmarmelade. Men det bestemmer man jo selv. Og man laver selvfølgelig bare kagen, som man kan lide den og allerhelst vil have den.

Subscribe
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Iben
4 år siden

ved du om den bliver god med soya flød?

Vivian
4 år siden

5 stars
God opskrift
Herhjemme bruger ikke kakao pulver i og mindre busser, ca. 2/3 af pakken.
Også med hindbær og bananer 😀
Og som en prik over i’et lige noget sherry på bundene

Merete Augustesen
2 år siden

Har I mange år lavet variant med stor succes: Fløden tilsættes knuste makroner, et par skefulde Nescafé og bundene smøres med appelsinmarmelade – MUMS!

Susie Nørgaard
1 år siden

Kommer du Nescafé i som pulver, eller er det rørt op i noget?

Julie
5 måneder siden

Kan man godt smøre den op dagen inden? Altså vil flødeskummet rundt omkring den ikke blive “slatten”?