Sprød butterdej med brie og tranebærkompot.

2 kommentarer
Julemad og juleopskrifter, Opskrifter, Snacks
Gå direkte til opskriften
Opskrift butterdej med brie og tranebær på en bagerist med pyntet med gran

Sprødbagt butterdej med brie og sød-syrlig tranebærkompot. En skøn haps, der smagsmæssigt minder lidt om den klassiske, friterede camembert med solbærmarmelade. En perfekt start på en dejlig julefest eller julefrokost. Eller måske oven i købet en velkomstsnack til selve juleaften. Gerne med en lækker cocktail eller et glas bobler til. Så er julestemningen lagt og festen kan begynde.

Se også – Mini toast I Bacon-løgringe I Deviled eggs (fyldte æg)

Butterdej med brie opskrift.

Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at de sprøde butterdejssnacks med brie er så nemme at lave, at de kan forberedes på bare 10 minutter. Der skal faktisk bare ikke bruges andet end en brieost, en rulle butterdej og tranebærkompot eller marmelade. Jeg bruger hjemmelavet tranebærkompot, men færdigkøbt tranebærmarmelade kan selvfølgelig også bruges. Og det er faktisk det hele. Nemt, lækkert og ligetil.

Tip! Se mine bedste tips under opskriften.

Opskrift butterdej med brie og tranebær på en bagerist med pyntet med gran
5 fra 1 stemme

Butterdej med brie og tranebær

Bagetid15 min
Samlet tid25 min
Antal: 12 stk

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Rul butterdejen ud og udstik 12 cirkler (ca 5-6 cm).
  • Fordel cirklerne som små tærtebunde i en muffinform af metal med 12 huller.
  • Kom 1 god tsk tranebærkompot ovenpå hvert enkelt stykke butterdej.
  • Skær brien i 12 ensartede firkanter og fordel dem ovenpå tranebærkompotten.
  • Bag tærterne ved 190 °C (varmluft) i ca 15 minutter, indtil de er gyldne og sprøde.
  • Lad de små tærter afkøle let, pynt evt. med timian, og server dem lune eller kolde.
  • Tærterne kan laves på forhånd og lunes inden servering. Evt. rester kan også lunes. De kan kan desuden fryses (evt. ubagte).

Tips til opskriften.

Har man en muffinform af metal (typisk med 6 eller 12 huller), så er det helt klart nemmest at lave butterdej med brie i den. Men har man kun muffinsforme af papir, så kan det også godt gå. Dog anbefaler jeg, at man køber muffinsforme i kraftigt papir, som kan stå selv. Det giver helt klart den pæneste facon på de færdige hapsere.

Butterdej med brie og tranebærkompot kan uden problem forberedes i god tid, fx et par timer før servering. Så skal de bare sættes i ovnen og bages umiddelbart før servering. Man kan også bage de sprøde hapsere på forhånd, og blot lune dem let i ovnen inden servering. Men de er altså allerbedst, når de er helt nybagte, sprøde og lækre.

Bryder man sig ikke om tranebærkompot, eller kan man ikke skaffe tranebær, så kan man uden problemer bruge solbærsyltetøj i stedet for. Friske tranebær kan typisk findes i køledisken i supermarkedet køledisk fra oktober til december måned, og det er virkelig nemt at lave sin egen kompot. Se evt. opskrift her.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Ellen
15 dage siden

5 stars
Mums de er bare lækre og supernemme at lave. De skal med på menuen til vores brunch på lørdag.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)