Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Fiskeburger med krydderurtedressing.

6 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Fast food, Fisk og skaldyr, Hovedretter, Lette retter, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Efter 10 dage i New York med masser af restaurant- og dinermad, trænger både Morten og jeg til lette retter. Vi har ganske enkelt ikke behov for de helt store kød-, sauce- og kartoffelretter lige i disse dage, men det hænger måske lige så meget sammen med det helt fantastiske sommervejr, som vi har været så heldige at komme hjem til. Vi landede i Billund Lufthavn tirsdag morgen og tirsdag aften var vi med gode venner ude og spise Mongolian BBQ – det drejede sig jo om at komme den der omgang jetlag til livs så hurtigt som muligt og holde sig vågen. Men i går aftes lavede vi selv mad og det blev til denne her forrygende lækre fiskeburger med rejer og krydderurtedressing, som jeg ganske enkelt bliver nødt til at dele med Jer her på bloggen.

I virkeligheden er der vist ikke så meget hokus pokus over opskriften, for den minder nok lidt om et stjerneskud, men i en noget enklere og aspargesfri udgave, ligesom der heller ikke skal tilberedes både dampede og stegte fiskefilet’er. Til gengæld bagte jeg selv en portion burgerboller på denne her dej, som jeg normalt bruger til focaccia brød og mini focaccia og så lavede jeg en god cremefraiche-baseret krydderurtedressing, for vores krydderurter er vokset noget så gevaldigt, imens vi har været væk. Dog kan man sagtens erstatte krydderurtedressingen med en thousand island dressing, hvis man er mere til den lyserøde skaldyrsklassiker.

Jeg købte nogle friske fiskefilet’er hos fiskehandleren, som bare lige blev vendt i lidt hvedemel og stegt gyldne i en blanding af smør og olie på en varm stegepande. Selvfølgelig kan man panere fiskene i æg og rasp inden stegningen, eller man kan købe frosne og færdigpanerede eller endog færdigstegte fiskefilet’er hos fiskehandleren eller i delikatessen. Så bliver det vist ikke nemmere, at klappe en lækker fiskeburger sammen til aftensmad på en lun sommeraften. Og hvis der så samtidig serveres et glas kølig hvidvin ved siden af, så er lykken bestemt gjort.

4,67 fra 3 stemmer

Fiskeburger med krydderurtedressing

Samlet tid30 minutter
Antal: 4 stk

Ingredienser

  • 8 stk fersk fiskefilet
  • 2 spsk hvedemel
  • 50 gr smør (til stegning)
  • salt og peber

Krydderurtedressing

  • 2 dl creme fraiche
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 bdt dild (andre krydderurter kan også bruges)
  • 0,5 tsk sukker
  • salt og peber

Desuden

Fremgangsmåde

  • Dup fiskefileterne tørre med lidt køkkenrulle. 
  • Kom hvedemel, salt og peber på en tallerken, og vend fiskene i blandingen.
  • Opvarm smørret på en pande og steg fiskene i ca. 2 minutter på hver side, til de er gyldne.
  • Kom creme fraiche, citronsaft og finthakket dild i en skål og rør det sammen. Gem et par dildkviste til pynt. Smag dressingen til med sukker, salt og peber.
  • Lun burgerbollerne og flæk dem. Smør underbollerne med lidt dressing og top herefter med salat, fisk, agurk, rødløg i skiver eller syltede rødløg og rejer. 
  • Fordel det sidste dressing ovenpå rejerne og pynt med dild og frisk citron.
I stedet for fiskefilet’er kan man lave burgerne med fyld af lignende former for stegt fisk, fiskefrikadeller eller tunfrikadeller. Man kan også nøjes med rejer eller krebsehaler eller måske en blanding af de to. 
Subscribe
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Camilla
8 år siden

Den skal helt klart prøves næste gang jeg er alene hjemme med ungerne (farmand kan ikke lide fisk?)
He he den samme dressing laver jeg næsten altid, dog kun med cremefraiche, den dur bare til alt, selv chips?
Super fantastisk blog du har
Hilsen Camilla

Jytte
8 år siden

Smagte dejligt, jeg lavede dressingen af skyr med ganske lidt mayonnaise. ??

Elsebeth
8 år siden

Det er meget fristende ud. Selvom jeg har opholdt mig flere gange i lange perioder i USA, lærer jeg ALDRIG at spise en burger med fingrene, endsige at kunne gabe over en. Herhjemme vil den blive spist med kniv og gaffel – så er der heller ingen amerikanere til at se undrende til …