Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Kartoffelbåde i airfryer – lækkert tilbehør.

0 kommentarer
Airfryer opskrifter, Opskrifter, Tilbehør
Gå direkte til opskriften
Opskrift kartoffelbåde i airfryer anrettet i en skål med persilledrys

Sprøde kartofler er altid et hit som tilbehør til maden hjemme hos os. Eller måske bare som en lille, lækker snack med en god dip til. Og de her kartoffelbåde i airfryer har vi fået rigtig meget på det seneste, for både Morten og jeg er vilde med dem. Knasende sprøde udenpå, lækre og møre indvendigt og virkelig nemme at lave. Hvad kan man næsten forlange mere?

>> Se alle mine airfryer opskrifter lige her.

Nem opskrift på kartoffelbåde i airfryer.

Når jeg laver kartoffelbåde, bruger jeg som regel bagekartofler, som jeg skærer i nogle gode, store både. Jeg skræller ikke kartoflerne først, men nøjes bare med at skrubbe dem godt. Dels synes jeg ikke, det er specielt festligt at skrælle kartofler. Men skindet bliver altså også noget så lækkert og sprødt, når kartoffelbådene bages. Så lad endelig skindet blive på kartoflerne.

Nedenstående opskrift er helt enkel, og består egentlig bare kartofler vendt med olie og salt. Men du kan jo sagtens tilsætte ekstra smag til kartoflerne i form af krydderurter eller krydderier. Det har jeg skrevet mere om i kapitlet under opskriften.

Tip! Se mine bedste tips til variationer under opskriften.

Opskrift kartoffelbåde i airfryer anrettet i en skål med persilledrys
3,50 fra 2 stemmer

Kartoffelbåde i airfryer

Bagetid25 minutter
Samlet tid35 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg bagekartofler
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt (jeg bruger groft salt)

Fremgangsmåde

  • Skrub kartoflerne og dup dem tørre. Skær herefter hver kartoffel i 8-12 store kartoffelbåde.
  • Dryp kartoflerne med olie og drys med salt og vend det hele godt rundt, så olie og salt fordeles.
  • Placér kartoffelbådene i airfryerkurven/på risten – helst i et enkelt lag, så kartoflerne alle bliver gyldne og sprøde.
  • Tilbered ved 190 °C i ca 20-25 minutter, indtil kartoflerne er gyldne og møre. Ryst evt. kurven 1-2 gange undervejs, så kartoflerne steges på alle sider.
  • Servér de sprøde kartoffelbåde som tilbehør eller snack med dip til.

Noter til opskriften. 

Tilberedningstiden afhænger selvfølgelig af kartoffelsorten, og hvor store både kartoflerne er udskåret i. Vær desuden OBS på, at airfryere varmer forskelligt. Derefter anbefaler jeg, at du kigger til kartoflerne undervejs.
 

Tips til lækre variationer.

Jeg bruger som regel bagekartofler, når jeg laver kartoffelbåde. Bagekartofler har en god størrelse, som gør det nemmere, at lave nogle store og flotte kartoffelbåde. Dog kan du sagtens bruge mindre kartofler, da smagen er jo den samme. Vær dog OBS på, at bagetiden kan variere, hvis der bruges små kartofler.

Se også – Pommes frites i airfryer I Brunede kartofler i airfryer I Råstegte kartofler i airfryer

Det er virkelig lækkert at tilføre ekstra smag til kartoflerne i form af diverse krydderier. Udover olie og salt kan jeg anbefale diverse tørrede krydderurter som oregano, basilikum og timian. Derudover er det lækkert med paprika, chilipulver, hvidløgspulver og løgpulver. Og du kan selvfølgelig også bruge diverse blandingskrydderier som fx pommes frites krydderi, all round mix, mexicansk krydderi, græsk krydderi osv. Derudover er det selvfølgelig en god idé, at tænke lidt over, hvad kartoflerne skal serveres som tilbehør til, og så vælge krydderier herefter.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer