Kylling i sur-sød sauce er en klassiker fra kinesiske restauranter og kinagrillen. Den skønne smagskombination af sødt, syrligt og salt er stort set altid et hit og efter jeg fandt ud af, hvor nemt det faktisk er at lave sin egen lækre udgave, står der ofte kylling eller svinekød i sur-sød sauce på menuen hjemme hos os. Her er nemlig tale om en rigtig familielivret, som kan være færdig på ca 30 minutter og faktisk endnu hurtigere, hvis man får lidt hjælp til at snitte grønsagerne.
For at lave en god sur-sød sauce er der i bund og grund tale om en kombination af noget sødt – i dette tilfælde ananassaft og sød chilisauce. Noget syrligt – jeg bruger som regel eddike. En kombination af begge – ketchup, der som bekendt både er sødt og syrligt. Og så soja, som bidrager med en smule salt. Og salt skal der altså til, for at såvel sødme som syre kan fremtræde bedst muligt. Man kan dog snyde og bruge lidt salt i stedet for, men jeg synes, det er bedst med soja.
Det er faktisk det hele, så jeg vil vove den påstand, at man kan købe ind til en god sur-sød sauce i alle supermarkeder og slet ikke behøver, at slå vejen forbi en asiatisk specialbutik. Win win, hvis man bor langt væk fra den slags. Jeg rører desuden lidt maizena i ovenstående blanding. Ikke maizena saucejævner men rigtig majsstivelse. Maizenaen udrøres nemt i væsken uden at klumpe og jævner/tykner automatisk ved opvarmning, så det er altså en meget nem måde at lave en både lækker og klumpfri sur-sød sauce på.
Saucen kan for øvrigt snildt laves uden kylling, men selvfølgelig stadig med alle de skønne, sprødmøre grønsager. Så kan man nemlig i stedet servere saucen som tilbehør til forårsruller eller lækre, friturestegte kyllingestykker og ris, hvilket er en anden af mine kinesiske favoritter. Og selvfølgelig udelader man bare de grønsager, som man ikke bryder sig om, ligesom man sagtens kan bruge flere eller andre slags.
Man kan desuden droppe ananas i tern, hvis man ikke bryder sig om ananas i maden, men jeg synes, det er synd, hvis man helt udelader ananassaften. Man kan enten købe en dåse ananas og nøjes med at bruge saften og finde på noget andet at bruge ananasstykkerne til, eller man kan købe en karton ren ananassaft.
Køb ingredienserne hos Nemlig.
Måske har du bemærket den “købsknap” til Nemlig, som er dukket op i nogle af mine opskrifter? Jeg har indgået et virkelig smart samarbejde med Nemlig, hvor du med ét klik på knappen får alle ingredienserne til opskriften lagt i indkøbskurven hos Nemlig. Efterfølgende kan du selvfølgelig rette i kurven, og fjerne de varer du har i forvejen, eller tilføje varer du mangler. Det er både nemt og hurtigt.
Kylling i sur-sød sauce
Ingredienser
- 2 spsk olie
- 400 gr kyllingebryst (skåret i mundrette tern)
- 1 bdt forårsløg (skåret i tynde ringe)
- 1 rød peberfrugt (skåret i tern)
- 50 gr gulerod (skrællet og skåret i tynde skiver på skrå)
- 1 ds babymajs (afdryppede og skåret i mindre stykker)
- 1 ds ananas i tern (gem 1 dl saft til saucen)
Sur-sød sauce
- 1 dl vand
- 1 spsk sukker
- 2 spsk ketchup
- 2 spsk sød chilisauce
- 2 spsk eddike (fx hvidvinseddike)
- 2 spsk soja
- 2 spsk maizena
Fremgangsmåde
- Opvarm olien i en sauterpande eller wok og steg kyllingekødet. En stor gryde kan også bruges.
- Tilsæt forårsløg, peberfrugt, gulerod, babymajs og ananas i tern og sauter i 2-3 minutter, til grønsagerne er møre, men stadig har bid.
- Bland 1 dl ananassaft fra dåsen med vand, sukker, ketchup, sød chilisauce, eddike og soja og rør maizena ud i blandingen.
- Rør blandingen i panden med kylling og grønsager og bring det i kog. Lad saucen koge et par minutter, til den tykner og smag til. Saucen skal være sød-syrlig og en smule salt.
- Server kylling i sur-sød sauce med kogte ris.
Dejlig ret.Nem og let at lave
Dorthe – Hvor er det bare dejligt at høre 😀
Dejlig ret, og smager skønt, min sause bliver mere mørk en din er på billedet. 😳😳??
Anni
Anni – Dejligt at høre 🙂 Mht. farven på saucen, så kan det jo skyldes, at lidt af mine sauce er gledet ned imellem risene – den var mørkere, da den var i gryden. Farven på de øvrige ingredienser, fx ketchup, eddike og sød chilisauce spiller selvfølgelig også ind 😀
Super god opskrift, den skal vi ha idag, igen 🙂
Kim – Hvor er det bare dejligt at høre – tusind tak for din tilbagemelding 😀
super god opskrift
hvordan smager du den til hvis den er mangler lidt sødme
er det så mere sukker eller ananas… eller !
Per – Ja, hvis den skal være sødere, så bruger du bare lidt mere sukker eller sød chilisauce, som også er ret sødt. Chilisaucen kan du også gøre den en lille bitte smule stærk, hvis du bruger for meget 😉
Kan sur/sød sovsen fryses?
Louise – Ja, det tænker jeg da sagtens, at den kan. Jeg har dog ikke selv prøvet det 😀
Ja, den kan sagtens fryses, har lavet madpakker med ris og sovs flere gange… Smager fantastisk når den bliver varmet i mikroovn fra fryseren.
God opskrift, som jeg nu har prøvet nogle gange.
Fast repertoire fra nu af.
Mogens – Tusind tak for din hilsen – så dejligt at høre 😀
Hvor store er de dåser ananas og majs du bruger?
Glæder mig til at prøve opskriften i aften 🙂
Julie – Det er bare de helt almindelige dåser, som findes i de almindelige supermarkeder. Er de ikke på størrelse med dåserne med hakkede tomater? Jeg synes ikke, at udvalget af dåser med babymajs og ananas er såååå stort, så jeg tager som regel bare dem, som står på hylderne 🙂
Lækkert – har bare glemt at skrive, lavede denne ret i sommer til Sviger, hun elskede den.
Gangede med 4 – så der kunne spises to dage og lidt til fryseren. Skal snart lave den igen. Mums
Kirsten – Hvor er det bare dejligt at høre, at opskriften kunne bruges. Og bedre sent end aldrig 😉 😀
Smager så godt! Resten måtte ikke gives til min bror! Skal vi have selv 😋
Anette – Haha, hvor er det bare dejligt at høre 😀 😀
Jeg har aldrig turde give mig i kast med at lave en sur sød sovs da jeg før det første troede det var mega svært og at jeg ville blive skuffet i forhold til hvad man får når man er på kinesisk restaurant osv.😅
Men for nogen dage siden prøvede jeg din opskrift, jeg tilføjede en lille smule mere sikker og så var jeg nød til at bruge æble eddike i stedet. Men det smagte så godt at vi skal have det allerede igen i dag🥰👌🏼🙏🏼
Mette – Hvor er det bare dejligt at høre, at det blev sådan en succes – nogle gange skal man vist bare kaste sig ud i tingene 😀