Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Sprøde, saltede kyllingelår…

8 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Fjerkræ, Hovedretter, Madpakkehits, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Stegte kyllingelår i madpakken minder mig om varme sommerdage, picnic og skovture. Og selvom det ikke ligefrem kan påstås, at vinterferie rimer på sommer, og skolemadpakkerne for en hel dels vedkommende ikke skal laves i denne her uge, så er det vel ikke helt utænkeligt, at man alligevel kan komme ud for at skulle have en lækker madpakke med til det ene eller andet arrangement?

Morten holder jo ikke vinterferie, så for at det ikke skal være alt for urimeligt, at jeg går herhjemme og holder fri, har jeg besluttet, at han skal forkæles med ekstra lækre madpakker i denne uge. Derfor har jeg lavet en stor portion sprødstegte, saltede kyllingelår, som han kan få med i ugens løb. Og så bliver der også lige et par stykker til os hver til aftensmad i aften, hvilket bestemt ikke er at foragte.

Kyllingelårene er saltede, hvilket betyder at de skal ligge i køleskabet i en saltlage i 24 timer. Det kræver selvfølgelig, at man går i gang med forberedelserne et døgn før man skal bruge kyllingelårene, men det er altså også bare med til at give de mest lækre, letsaltede kyllingelår, som er perfekt krydrede. Til gengæld indeholder opskriften kun 3 ingredienser i det hele og den er super nem at lave, så selvom det tager 24 timer fra start til slut, så er den effektive arbejdstid kun omkring 10-15 minutter.

 

 

De saltede kyllingelår er geniale i madpakken, evt. sammen med en rugbrødsklapsammen med lidt smør, lidt grønsager i stave, små tomater, et hårdkogt æg, lidt frugt eller hvad man nu ellers kan finde på.

5 fra 2 stemmer

Saltede kyllingelår

Samlet tid50 minutter
Antal: 10 stk

Ingredienser

  • 10 kyllingeunderlår
  • 2 spsk groft salt
  • 50 gr smør

Fremgangsmåde

  • Dup kyllingelårene tørre i køkkenrulle og kom dem i en frysepose sammen med saltet. Ryst posen godt så saltet fordeles og lad herefter posen hvile i køleskabet i ca. 24 timer.
  • Skyl saltet af kyllingelårene og dup dem tørre. Varm smørret op i en gryde og brun kyllingelårene i det varme smør. Når alle lårene er brunede, lægges der låg på gryden og lårene simrer i smørret ved svag varme i 25 minutter. 
  • Tag lårene op og læg dem på en bageplade med bagepapir. Steg lårene i ovnen ved 200 °C (varmluft) i ca 15 min. til de er gyldne og sprøde udenpå. Vend evt. lårene et par gange undervejs, så de bliver jævnt brune.
Jeg synes absolut, at man får det bedste resultat, hvis man lader lårene ligge i salt i ca 24 timer, men er man i tidsnød, så er lidt jo bedre end ingenting og 30-60 minutter kan gøre det. 
Subscribe
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Laila
5 år siden

De blev gode😊Endnu en god opskrift fra din hånd👍

Helle Skov
2 år siden
Svar  Laila

5 stars
De bliver super lækre 😋 Jeg imponerede vores søn og svigerdatter, som også syntes, de var/er så gode. Så den opskrift er brugt flere gange 👍🏻😊

maibritt
5 år siden

kan man lave dem nogle dage før 0g så bare lune dem i ovnen ??

Käthe Steen Christensen
3 år siden

Mums det skal prøves. 🍗🍗