Som så mange andre danskere, så er vi herhjemme vilde med klassikere som boller i karry og kylling i karry med ris til. Gerne serveret “a la ristaffel” med massevis af små skåle med lækre toppings som fx bananer i skiver, ananas, mango, æbletern, revet gulerod, hakket løg, bønnespirer, ristet kokos, peanuts, cashewnødder og meget mere, som kan drysses ovenpå maden efter smag og behag. På den måde kan en portion kylling i karry nemt peppes op fra hverdagsmad til gæstemad og så er det bare noget så hyggeligt, når man hver især sidder der og kreerer sin helt egen portion.
Denne her kylling i karry adskiller sig en lille bitte smule fra min sædvanlige opskrift ved at være tilsat mangochutney og det smager altså ganske forrygende. Der er ikke tale om hverken hele eller halve glas med chutney men bare lige 2-3 spiseskefulde, som bidrager med en fantastisk lækker sødme og let krydret smag til karrysaucen. Mangochutney har jo den store fordel, at den ikke kun består af mango, men også er smagt til med en masse forskellige krydderier og disse krydderier går så ind og bidrager med skøn smag til saucen. Styrken i chutneyen bestemmer man jo selv – jeg bruger gerne en mild, men er man vild med krydret og stærk mad, så kan man sagtens bruge en stærk mangochutney. Man kan også bruge en mild chutney og så i stedet tilsætte frisk chili i små tern eller et nip chilipulver til saucen, hvis den skal være stærkere.
Som bekendt hører kylling i karrysauce til blandt de hurtige retter og der går da heller ikke mere end max 30 minutter fra man går i køkkenet, til maden kan stå på bordet, så det er jo oplagt at servere kylling i karrysauce på de lidt travle hverdagsaftener. Start med at hakke løg og peberfrugt (og evt. andre former for grønsager, som man har lyst til at tilsætte) og skær så kyllingebrystet ud i mundrette stykker. Der kan også bruges kyllingefilet i strimler, hvis ikke man selv vil skære kyllingen ud.
Når al skærearbejdet er overstået, så passer det med, at man kan sætte risene over og så kan man gå i gang med gryderetten. På den måde skulle risene gerne være færdige med at koge (og trække) nogenlunde samtidig med selve kyllingen i karryen og så er det hele klar til servering.

Kylling i karrysauce med mango
Ingredienser
- 1 spsk olie
- 1 løg (hakket)
- 1 rød peberfrugt (hakket)
- 2 stk kyllingebryst (skåret i tern)
- 1 spsk karry
- 2 spsk hvedemel
- 4 dl mælk
- 1 dl madlavnings- eller piskefløde (kan erstattes af mælk)
- 3 spsk mango chutney (mild eller stærk efter smag)
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Varm olien op i en gryde og svits løget heri. Tilsæt kylling og brun kødet godt af. Tilsæt peberfrugt og sauter et par minutter. Rør herefter karry og mel i gryden.Tilsæt mælk og madlavningsfløde, bring gryden i kog og lad det småkoge i ca 5 minutter, så saucen jævnes let og kyllingestykkerne gennemsteges.
Tilsæt mango chutney og smag til med salt og peber. Varm det hele igennem og server med ris og dampet grønt.
Og det smager bare så godt.?
Jenny – Uhhh hvor det lyder godt – det glæder mig, at opskriften var en succes 🙂
Den absolut bedste kylling i karry jeg har smagt! ?
Camilla – Mange tak – det glæder mig 🙂 Herhjemme er det også en af vores utallige livretter 😀
Smager godt men oplever at melet klumper sig sammen på kyllingestykkerne og ikke kan røres ordentligt ud ?
LLøsningenøsningen næste gang må være at tage kyllingen og løget af og så lave en alm opbagt karry sovs.
Heidi – Æv, det var da træls, at det ikke lykkedes for dig. Jeg har aldrig oplevet, at melet klumpede sig sammen.
Men ja, så må løsningen være en opbagt sauce næste gang 🙂
Ja smagen fejler hvert fald ingenting! Stort hit
Du kan også opløser melet i vandet og kommer det over retten
Elena – Ja, man kan bestemt også lave en meljævning af vand og mel. Jeg plejer dog at bruge den anden metode, da jeg så sparer opvask af meljævneren 😉
Fantastisk ret.. Super nemt at lave og smager skide godt..
Anders – Tusind tak – glæder mig, at det blev en succes 🙂
Super lækker ret, nem at lave,smager så godt,det bliver ikke sidste gang jeg laver den😀😀😀
Bente – Hvor er det bare dejligt at høre – tak for din kommentar 😀
Kan man erstatte mel med noget andet?
Kenneth – Du kan udelade melet og i stedet jævne saucen med maizena eller lignende. Så skal du bare vente med at jævne saucen til allersidst og røre jævningen i gryden, så saucen tykner 🙂
Super opskrift – jeg brugte 1 ds kokosmælk i stedet for alm mælk – det blev supergodt! 🙂
Iben – Det lyder også godt – kylling, karry og kokos er et supergodt match 😀
Smager skøønt, cremet og lækkert 😉nem at lave og er også skøn dagen efter😉😉
Malene – Det er også en favorit hjemme hos os 🙂
man kan også bruge maizena i stedet for mel, det er hurtigere og nemmere 🙂
jeg ville bruge rød karrypasta .. det smager godt og er lidt ekstra spicy 🙂
Pia – Jeg ved nu ikke, om jeg synes, det er nemmere og hurtigere at udrøre maizena i vand og efterfølgende røre det i retten, fremfor bare at komme 1 spsk mel i gryden fra start, men det kan helt sikkert bruges i stedet 😀 Og det lyder superlækkert med rød karrypasta 😀 😀
Det var virkelig en god ret, den kan godt gå hen og blive en favorit 😊
Vibeke – Hvor er det altså bare dejligt at høre 😀