Flæskesteg i airfryer – lækker opskrift.

14 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Airfryer opskrifter, Annonce, Hovedretter, Julemad og juleopskrifter, Mortens aften, Opskrifter, Svinekød
Opskrift flæskesteg i airfryer

De fleste af os kan vist blive enige om, at succeskriteriet for en lækker flæskesteg er saftigt kød og knasende sprøde svær. Og hvis man tilbereder sin flæskesteg i airfryer, så bliver det lige lidt nemmere at opnå begge dele. Faktisk kan man nærmest bare læne sig tilbage og lade maskinen klare hele arbejdet.

>> Se alle mine airfryer opskrifter her.

Sprød flæskesteg i airfryer.

Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg er kæmpe fan af min airfryer. Også selvom jeg var ret lang tid om at komme med på “bølgen”. Men nu er jeg, som så mange andre, lettere afhængig, og har gang i en masse køkken-eksperimenter.

Modsat min sædvanlige opskrift på flæskesteg, som tager 3 timer at lave, så er en flæskesteg i airfryer færdig på bare lidt over 1 time. Tilberedningstiden kommer selvfølgelig an på stegens størrelse. Men en pæn steg på ca 1½ kg bliver superlækker og dejligt saftig på den tid.

Og så er der sværene. Jeg må indrømme, at jeg havde en mistanke om, at de måske nok ville blive sprøde, men også lidt hårde. Men det skete slet ikke. Vi fik knasende sprøde flæskesvær, som min traditionelle ovn ikke kunne have lavet bedre.

Og stegen blev serveret efter alle kunstens regler med brunede kartofler, rødkål og lækker sauce lavet af stegeskyen fra flæskestegen.

Tip! Læs meget mere om airfryers og se mine bedste tips under opskriften.

Køb ind til opskriften hos nemlig.com

Som en ny service har jeg indgået et samarbejde med nemlig på en række af mine populære opskrifter. Det betyder, at hvis du klikker på ”knappen” herunder, så er alle ingredienserne til opskriften allerede tilføjet din indkøbskurv hos nemlig. Nemlig dækker/leverer til 90 % af Danmark.

De leverer for helt ned til 0 kr, og tilbyder levering samme dag. De kører desuden med friskhedsgaranti (fx min. 7 dages holdbarhed på mælk og pålæg) og prismatcher med REMA 1000 på 1500 dagligvarer.

OBS! Husk at gennemgå indkøbskurven inden køb. Der kan jo være varer, som du ønsker at udskifte med andre, eller har derhjemme i forvejen, ligesom der måske skal tilføjes varer, som du mangler 😊

KØB HOS NEMLIG
Opskrift flæskesteg i airfryer
4.07 fra 75 stemmer

Flæskesteg (airfryer)

Stegetid1 t 10 min
Samlet tid1 t 20 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 flæskesteg (ca 1½ kg)
  • 1 liter kogende vand
  • salt

Brun flæskestegs sauce

  • 4 dl stegesky fra bunden af airfryerskuffen
  • 3 spsk hvedemel
  • 1 dl vand
  • ½ dl madlavnings- eller piskefløde
  • saucekulør
  • sukker (eller ribsgelé)
  • salt og peber

KØB HOS NEMLIG

    Fremgangsmåde

    • Kontroller at sværen er ridset ordenligt ned til kødet (dog ikke ned i kødet). Skær evt. selv sværene efter med en kniv.
    • Læg bundristen på plads i skuffen til airfryeren og placer stegen ovenpå risten.
    • Overhæld stegen med kogende vand så sværene adskilles let. Vandet kan senere bruges til sauce, så bunden må ikke koge tør. Tilsæt evt. mere vand undervejs.
    • Drys salt ned imellem hvert svær. Salt er medvirkende til sprøde svær, så her kan det godt betale sig at være lidt grundig.
    • Sørg for, at stegen ligger nogenlunde lige på risten, så sværen bliver tilberedt jævnt. Juster evt. med et par halve kartofler, hvis et hjørne skråner.
    • Tilbered stegen ved 180 °C i 60 minutter.
    • Juster herefter temperaturen til 200 °C og steg i yderligere 10-15 minutter, indtil sværen er gylden og sprød.
    • Bruges et stegetermometer, så skal temperaturen gerne ligge på ca 63-65 °C. Så er stegen gennemstegt, men stadig lækker og saftig.
    • Lad stegen hvile i ca 10 minutter inden servering. Imens kan saucen laves af skyen fra bunden af skuffen.

    Brun flæskestegs sauce

    • Hæld skyen fra bradepanden over i en gryde og lad det stå et øjeblik, så fedtet samler sig på overfladen. Skum evt. noget af det overskydende fedt væk.
    • Bring skyen i kog.
    • Ryst hvedemel og vand sammen til en meljævning og rør jævningen i skyen.
    • Lad saucen koge igennem i et par minutter, indtil saucen tykner.
    • Tilsæt fløde og juster evt. farven med lidt sauce kulør.
    • Smag saucen til med sukker eller ribsgelé, salt og peber. Server saucen til flæskestegen sammen med kartofler, rødkål og evt. brunede kartofler.
     
     
     

    Ofte stillede spørgsmål.

    Kan man lave flæskesteg i airfryer?

    Ja, man kan uden problemer lave flæskesteg i airfryer, og en airfryer flæskesteg bliver virkelig god. Saftigt kød og knasende sprøde svær. Det kræver, at man har en airfryer, som er stor nok til, at flæskestegen kan være i skuffen. Derudover skal airfryeren varme kraftigt nok til, at sværene bliver sprøde, og ikke stenhårde, hvilket kan være et problem for nogle af de helt billige modeller.

    Hvad er en airfryer?

    En airfryer fungerer groft sagt som en varmluftsovn i miniformat. Men den er hurtigere til både at varme (fordi den ikke kræver forvarmning) og til at tilberede maden end en traditionel varmluftsovn. Faktisk kan man i visse tilfælde nedsætte tilberedningstiden af maden med helt op til 50 %.

    Maden tilberedes ved hjælp af varm luft, der blæses rundt i airfryeren, hvilket betyder, at man kan opnå lækker og sprød stegeskorpe med et minimum af fedtstof. Dette gælder fx for pommes frites og ovnristede kartofler, forårsruller, panerede fiskefileter, kyllingenuggets, indbagte rejer og meget mere.

    Den hurtige tilberedningstid betyder i øvrigt, at kødet holder sig dejligt saftigt. I hvert fald har jeg haft stor succes med både den her flæskesteg i airfryer og en supersaftig, helstegt kylling med sprødt skind.

    Tips til airfryer.

    En airfryer kan måske ikke helt erstatte en traditionel ovn, men den er et fantastisk alternativ. Specielt i mindre husholdninger (1-3 personer), hvor det ikke altid kan betale sig at opvarme ovnen for at tilberede en lille portion. Men eftersom det er både nemt og superlækkert at lave mad i en airfryer, så kan større familier helt sikkert også få glæde af en.

    Man bør altid starte med at gennemtænke behov, og så finde en model i størrelse og kapacitet svarende dertil. Det er jo så ærgerligt at få købt for småt.

    14 Kommentarer
    Ældste
    Nyeste
    Inline Feedbacks
    Se alle kommentarer
    Lars
    11 måneder siden

    5 stars
    Tupperware har i øjeblikket en fantastisk airfryer til salg. Maskinen kan simpelthen ikke undværes

    Marianne
    11 måneder siden

    Skal det 1 l vand ned i airfryeren?

    Dorthe Nielsen
    12 dage siden
    Svar  Marianne

    Jeg har den samme Airfryer som dig…men hvilket program bruger du? Er ny i det her airfryer sjov og den har jo så mange funktioner😅

    Kirsten
    10 måneder siden

    Har brugt din opskrift til flæskesteg i min Cosori airfreyer.
    Sværen blev stenhård.
    Tænker om jeg skal sænke temperaturen 10 g.?
    Vh Kirsten

    Ruth
    7 måneder siden

    5 stars
    Flæskestegen behøver ikke ligge lige i en airfryer. Sværen bliver sprød hele vejen rundt, også selvom stegen ligger skævt😉. Har også lavet medister med bacon omkring. Den bliver ligeså sprød i bunden, som ovenpå. 👍

    Vibeke
    2 måneder siden

    Hvor stor/hvor mange liter er din airfryer på??

    Anna
    24 dage siden

    5 stars
    OK det her blev den bedste flæskesteg, jeg nogensinde har lavet! Super mør og saftig, og med de lækreste sprøde svær!

    Henrik
    19 dage siden

    Av av av – Kødet blev godt, sværen blev stenhård.
    Tips man kan forsøge for at undgå det?

    Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
    OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

    Fornavn(Required)