Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Påske cookies med chokolade og påskeæg.

0 kommentarer
Opskrifter, Påskefrokost og klassiske påskeopskrifter, Småkager og Cookies
Gå direkte til opskriften
Opskrift på påske cookies pyntet med hakkede påskeæg på en bagerist.

Præcis ligesom det er hyggeligt at bage og lave konfekt til jul, så synes jeg også, det er hyggeligt at lave særlige lækkerier til påske. Det kan eksempelvis være hjemmelavede påskeæg og lækre ting til påskefrokostbordet. Men også påske-inspirerede skærekager, påske-muffins og de her påske cookies, der er lavet med udgangspunkt i min sædvanlige cookie-opskrift, men har fået et drys hakkede påskeæg på toppen.

>> Se alle mine bedste påske opskrifter lige her

Påske cookies opskrift.

Som sagt har jeg taget udgangspunkt i min sædvanlige opskrift på cookies med chokolade, men i virkeligheden kan langt de fleste former for cookies bruges til påskecookies. Så har man sin egen favorit opskrift, så bruger man selvfølgelig den.

De færdigbagte cookies er ikke fryseegnede, men til gengæld kan den rå dej fryses. Det betyder, at man uden problemer kan lave en stor portion dej og trille den til kugler, som efterfølgende fryses enkeltvist og pakkes i en bøtte med låg. Når trangen til cookies så melder sig, er det nemt at optø en passende portion dejkugler, som evt. pyntes med påskeæg, og bages i ovnen. På den måde kan man altid nyde friskbagte cookies.

4,34 fra 3 stemmer

Påske cookies

Hvile og bagetid50 minutter
Samlet tid1 time 15 minutter
Antal: 20 stk

Ingredienser

  • 125 gr sukker
  • 125 gr brun farin
  • 140 gr blødt smør
  • 1 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • 250 gr hvedemel
  • 75 gr chokolade (grofthakket)
  • 100 gr blandede påskeæg med chokolade (grofthakkede)

Fremgangsmåde

  • Kom sukker, farin, smør og æg i en skål og pisk det luftigt.
  • Sigt vaniljesukker, salt, bagepulver, natron og hvedemel sammen og vend det i dejen sammen med hakket chokolade. 
  • Lad dejen hvile på køl i ca 30 minutter.
  • Tril dejen til 20-25 kugler på størrelse med store valnødder og læg kuglerne med afstand på bageplader beklædt med bagepapir. De flyder en del ud under bagningen, så jeg lægger max 9 cookies på en plade.
  • Tryk grofthakkede påskeæg ned i dejen, så kuglerne presses let flade og æggene sidder fast.
  • Bag kagerne ved 175 °C (varmluft) i 15-18 minutter, indtil de er gennembagte og sprøde.
  • Lad kagerne afkøle af på ovnristen og opbevar dem i en lufttæt beholder.
  • Kagerne kan holde sig i 3-4 uger i en dåse. De er ikke fryseegnede, men den rå kagedej kan fryses.

Se også – Påskeæg med daim I Påske cheesecake I Påskeis I Påskeboller

Cookies med påskeæg.

Jeg bruger blandede påskeæg med fyld af marcipan og chokolade, når jeg laver påske cookies. Og så sørger jeg selvfølgelig for, at æggene har nogle fine farver, så de færdige påskecookies bliver flotte at se på. Men der er som sådan ikke nogle regler for, hvilke æg der kan bruges, så man bruger selvfølgelig bare lige præcis de æg, man kan lide.

Dog ville jeg nok holde mig fra de sukkerfyldte “likøræg”. Dels er de meget hårde at tygge i, hvilket ikke nødvendigvis er rart i en småkager. Men derudover indeholder de også rigtig meget sukker, som kan risikere at brænde på i ovnen.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer