Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Æggestand – opskrift på hjemmelavet æggestand.

8 kommentarer
Frokostretter, Julemad og juleopskrifter, Påskefrokost og klassiske påskeopskrifter, Tilbehør
Gå direkte til opskriften

Æggestand er superlækkert til alle mulige former for fisk og røgvarer, fx røget ål, laks og ørred. Men også til røget hamburgerryg eller skinke. Gerne med asparges til. Og da vi fejrede min fødselsdag med hele familien forleden aften, var der en kæmpestor varmrøget ørred på buffeten. Så selvfølgelig skulle den serveres med æggestand og masser af friskklippet purløg. Præcis ligesom når man får det til en røget ål på et klassisk frokostbord. 

Se også – Hjemmelavet tunmousse I Spinatroulade med laks I Hønsesalat med champignons

Hjemmelavet æggestand – nem opskrift. 

Jeg må indrømme, at jeg først havde tænkt mig at købe æggestanden i supermarkedet. Men da jeg fandt ud af, hvor nemt det er, at lave den selv, så blev alle planer om den færdigkøbte udgave droppet. Man skal nemlig bare bruge æg, lidt mælk og salt og peber, så kan man lave æggestand. Og så en foliebakke smurt med lidt olie. 

Æggestanden skal bages i vandbad i ovnen og æggemassen skal være dækket af folie undervejs. Det skyldes, at æggestand nærmere skal dampes end bages, selvom processen foregår i ovnen. Og ved at dække æggemassen til undergår man, at æggestanden danner skorpe. Men derudover er der ikke noget specielt tricky ved at lave æggestanden selv, og smagen er virkelig skøn. Helt perfekt til en god frokost og måske især oplagt til julefrokostbordet og påskefrokosten, hvor man gerne vil gøre lidt ekstra ud af det.

3,83 fra 28 stemmer

Æggestand

Bagetid40 minutter
Samlet tid50 minutter
Antal: 8 personer

Ingredienser

  • 4 æg
  • dl mælk
  • lidt olie
  • salt og peber (brug gerne hvid peber)

Fremgangsmåde

  • Pisk æggene sammen og tilsæt mælk, salt og peber.
  • Smør en lille aluform med lidt olie og passér æggemassen gennem en finmasket sigte ned i den smurte form.
  • Dæk formen med stanniol og prik lufthuller med en gaffel, så dampen kan slippe ud.
  • Kom vand i et ildfast fad i en passende størrelse og placer aluformen heri.
  • Bag æggemassen i vandbadet i ovnen i 20-25 minutter ved 175 °C (alm. ovnfunktion). Herefter slukkes der for varmen og æggemassen bager videre i ca 15 minutter, til den er stivnet.
  • Lad æggemassen afkøle, gerne til næste dag, inden den vendes ud af formen og skæres i tynde skiver.
  • Æggestand kan holde sig i 3-5 dage, hvis den er tildækket. Det er dog bedst, hvis den ikke er skåret i skiver, da den så risikerer at danne "skorpe".

Lav æggestanden i god tid. 

Når først æggestanden er færdigtilberedt, skal den afkøles og have lov til at sætte sig. Faktisk må den meget gerne stå på køl til næste dag. Der er derfor ikke rigtigt nogle undskyldninger for ikke at lave æggestanden selv, hvis det er pga tidsnød. For den skal helst laves i forvejen.

Faktisk vil jeg vove den påstand, at man sagtens kan lave æggestand flere dage før brug. Man vent med at skære den i skiver, så man ikke risikere, at der dannes tørre skorper på overfladen. 

Subscribe
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Anne-Marie
10 år siden

Det skal helt sikkert prøves en dag. Tillykke med fødselsdagen, det bliver min tur om en uge.

Kh.
Anne-Marie

Gerda
5 år siden

Hey skal man bruge Hvidt peber

Pia
2 år siden

Efter 25 min løftes folie ..æggestand lige så flydende som da det kom ind .
Dobbelt portion kræver mere tid logik…men tænker hvis det skal dampes ,hvorfor så lukke dampen ud med huller ???
Retur i ovn uden folie …

Kurt
2 år siden

3 stars
Har bedre held med at lave den i mikroovn.