Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Hønsesalat på sprød butterdej med asparges.

11 kommentarer
Forretter, Frokostretter, Nytårsopskrifter til årets nytårsmenu, Påskefrokost og klassiske påskeopskrifter
Gå direkte til opskriften

Tidligere på sommeren lavede jeg en forret bestående af asparges og rejer på en bund af sprød butterdej. Og lige siden har jeg haft en idé om også at prøve at lave hønsesalat på butterdej med asparges.  Der er jo noget “tartelet-agtigt” over en sprødbagt butterdejsbund, Men når der så samtidig tilføjes friske, grønne asparges og lækker, hjemmelavet hønse- eller kyllingesalat, så bliver det altså en rigtig lækker sommerret. Helt perfekt til frokost- eller forret.

Se også – Rejer og asparges på butterdej I Hønsesalat med asparges I Tarteletter med høns i asparges

Hønsesalat på sprød butterdej – nem opskrift.

Selve hønsesalaten er helt enkel. Og lavet på kyllingebryst i denne her omgang, det indrømmer jeg blankt. Men nogle gange er det altså nemmere at koge 2 stykker kyllingebryst fremfor en hel suppehøne. Normalt tilføjer jeg ristede champignons og hvide aspargessnitter, når jeg laver hønsesalat. Men eftersom butterdejsbundene er fyldt med lækre, grønne asparges, syntes jeg ikke, at det var nødvendigt i denne omgang. Desuden valgte jeg at bruge de ristede champignons til pynt, i stedet for at vende dem i salaten. Men det kan man jo gøre, som man synes.

På trods af en lidt omfattende ingrediensliste, så er det faktisk ret nemt at lave hønsesalat på butterdejsbund. I virkeligheden er der jo blot tale om at røre hønsesalaten sammen – og den kan jo laves i forvejen – og så bage de sprøde butterdejsbunde med asparges. Resten af ingredienserne er jo egentlig mest “pynt og sjov”. Et lille stykke frisk ananas kunne måske også være en mulighed. Om ikke andet så bare til pynt og for at tilføje lidt friskhed. Men det må blive næste gang.

4,50 fra 2 stemmer

Hønsesalat på butterdej

Bagetid15 minutter
Samlet tid30 minutter
Antal: 6 stk

Ingredienser

  • 2-3 stk kyllingebryst eller hønsebryst (kogte eller stegte)
  • dl creme fraiche
  • 1 spsk mayonnaise
  • 1 tsk sennep (kan udelades)

Butterdejsbunde

  • 1 bdt grønne asparges
  • 1 pk frosne butterdejsplader (6 stk)
  • sammenpisket æg til pensling
  • 1 spsk olie
  • 6 spsk friskrevet parmesan
  • salt og peber

Desuden

  • 1 pk bacon i skiver
  • 100 gr champignons (skåret i skiver)
  • friske krydderurter til pynt

Fremgangsmåde

  • Pluk eller skær kyllingekødet i mundrette bidder.
  • Rør creme fraiche, mayonnaise og sennep sammen i en skål. Tilsæt kyllingekødet og smag til med salt og peber.
  • Knæk den nederste, grove del af aspargesene, der hvor de giver et naturligt knæk.
  • Læg de frosne butterdejsplader på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem optø i ca 10 minutter. 
  • Med en lille kniv ridses hver butterdejsplade i et rektangel hele vejen rundt ca 1 cm fra kanten.
  • Pensl dejen med sammenpisket æg og drys med parmesanost. Læg 4-5 asparges ovenpå hver butterdejsplade.
  • Bag butterdej og asparges ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i ca 15 minutter, indtil butterdejen er gylden og hævet op.
  • Tag butterdejen ud af ovnen. Den vil nu falde sammen i midten, så aspargesene ligesom ligger i en “skål”. Lad butterdejsbundene afkøle i ca 5 minutter indtil de er lunkne.
  • Steg baconskiverne brune og sprøde på en varm pande. Lad dem herefter afdryppe på et stykke køkkenrulle.
  • Steg champignons gyldne i den restende baconfedt.
  • Anret kyllingesalaten ovenpå de sprøde butterdejsbunde. Pynt med ristede champignons, bacon og friske krydderurter. Server straks.

Skønne variationer.

De sprøde bunde med hønsesalat kan enten serveres som forret eller til frokost. Evt. med en portion grøn salat ved siden af. Og de kan også udgøre et let aftensmåltid, fx på en varm sommeraften. Vi spiste bundene til aftensmad og udover salat supplerede jeg med masser af sprøde grønsager, som var skåret i stave. O så blev vi helt fint mætte.

Bryder man sig ikke om hønsesalat/kyllingesalat, så kan man i stedet bruge en hjemmelavet rejesalat eller skaldyrssalat. En skinkesalat med en rigtig god skinke eller måske en tunsalat er også lækkert. Og har man mulighed for det, så ser det noget så fint ud, hvis man pynter med skønne, friske krydderurter eller spiselige blomster fra haven. Her blev det til purløg, rød skovsyre, persille og et par spæde ærteskud fra ærtebedet i haven.

Subscribe
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Søs
6 år siden

NU skylder jeg vist en kommentar ?
Jeg har prøvet SÅ mange af dine opskrifter med stor succes .. tak for det?
Idag skal vi prøve butterdejen med hønsesalat og vi glæææder os?
Følger med herinde hver dag.. men nu syntes jeg , du skal have stor tak .. Dine opskrifter rammer lige hele vores families smagsløg? God sommer ☀️

Lone Larsen
6 år siden

Hej Anne – Katrine.
– Dine opskrifter ser virkelig indbydende ud. Glæder mig til, at afprøve dem på familien.

Lonni
5 år siden

Hejsa. Tak for en masse lækker inspiration.
Spørgsmål til denne opskrift, er det friske champignons eller fra glas du har brugt?

Når jeg ridser i butterdejen, er det så helt igennem?

Lonni
5 år siden

Jeg lavede dem og de blev et KÆMPE hit så imorgen laver jeg dem igen til nye gæster. Og det smarte er at man nemt og lækkert lige kan lave nogen med ost og skinke ved siden af til de mindre børn der ikke er god til mad hvor der er alt for meget blandet på tallerknen…

Grethe Lund
4 år siden

Det lyder lækkert, men kan jeg ikke bage butterdejen i varmluftsovn ?

Tove Due
3 år siden

Hejsa Anne-Cathrine
Jeg vil lave denne lækre ret til gæster på lørdag.
Du skriver en pk bacon i skiver og længere nede skriver du 6 skiver bacon til pynt. Skal den resterende bacon ikke bruges udover til guf?