Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Kanelsnegle kage.

151 kommentarer
Kager - Mine bedste opskrifter på kager., Nem kage, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Jeg er inde i en periode med skærekager. Startskuddet blev den grønne giftkage, som vækkede massevis af dejlige barndomsminder og siden er det gået slag i slag med de hyggelige skærekager, som er så lækre til en kop te. Senest er det blevet til denne her skønne kanelsnegle kage – en supernem og lækker bradepandekage med “lommer” af kanelremonce.

Smagsmæssigt minder kagen ret meget om de klassiske kanelsnegle, men i sagens natur er den både hurtigere og nemmere at lave, da dejen hverken skal æltes, hæves eller udrulles. Kagen, som oprindeligt stammer fra et eller andet amerikansk madblad, har fulgt mig i snart mange år og har en del fans i min omgangskreds, men er af uransagelige årsager aldrig kommet på bloggen, så det laver vi om på i dag.

Jeg pynter som regel kagen med hvid glasur, men da chokolade og kanel fungerer ret godt sammen, kan jeg også anbefale, at tilsætte kakao til glasuren, så det bliver til chokoladeglasur. Glasuren kan for øvrigt også helt udelades, så i sidste ende er det jo et spørgsmål om smag og behag. Kanelsnegle kagen er i øvrigt et hit hos børn og helt oplagt til uddeling ved fødselsdage og lignende mærkedage, så måske skal der hverken hvid eller brun glasur på men i stedet en fin, lyserød prinsesseglasur eller blå/grøn glasur. Hvem ved?

4,32 fra 442 stemmer

Kanelsnegle kage

Bagetid30 minutter
Samlet tid45 minutter
Antal: 10 stk

Ingredienser

  • 1 stk æg
  • 75 gr sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 50 gr smeltet smør (eller olie)
  • 200 gr hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1,5 dl mælk

Kanelremonce

  • 100 gr blødt smør
  • 75 gr brun farin
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 spsk hvedemel
  • flormelis til glasur

Fremgangsmåde

  • Kom æg, sukker, vaniljesukker i en skål og pisk det luftigt.
  • Tilsæt hvedemel, bagepulver og smeltet smør, og rør det i dejen sammen med mælken. 
  • Beklæd en form (ca 15 x 20 cm) med bagepapir og fordel dejen i formen. 
  • Rør blødt smør, brun farin, kanel og hvedemel sammen og læg fyldet i klatter ovenpå den lyse kagedej. Kør en tandstikker eller lignende igennem dejen, så det hele blandes og der opstår et marmoreret mønster. 
  • Bag kagen ved 200 °C (alm ovn – ikke varmluft) i ca. 30-35 minutter, indtil den er gylden og gennembagt. Tjek evt. ved at stikke en tandstikker ned i midten af kagen. 
  • Lad kagen afkøle på bageristen. Rør flormelis sammen med lidt vand og pynt den kolde kage med glasur. 
Man kan tilsætte lidt kakaopulver til glasuren og overtrække kagen med chokoladeglasur i stedet for hvid glasur. 
Kagen kan holde sig i 2-3 dage, før den begynder at blive tør. Den kan desuden fryses, men så foreslår jeg, at man venter med at pynte den med glasur. 
Subscribe
Notify of
151 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Helle
5 år siden

Den ser rigtig spændende ud og skal klart prøves. 🙂
Tror du man kan udskifte olie med smeltet smør? Synes det kan være svært at finde en olie der er smagsneural.

Charlotte Jakobsen
3 år siden

5 stars
Med alle de positive kommentarer, bliver jeg jo nødt til at gå i køkkenet og bage denne kage 🤷‍♀️ satans osse…
Ps: ironi kan forekomme 🤣

Zeynep
2 år siden

5 stars
Den ser meget spændende ud 😁 Den må 100 % prøves.

Bente Larsen
2 år siden

5 stars
Hold nu op en super lækker og nem kage 😋
Jeg gangede op med 3, og brugte en bradepande på 26 x 34 cm.
Ingen glasur, den smagte fint uden 😉

Stine
1 år siden

Bente blev den også god efter du lavede i større portion? 😊

Susanne Uhde Pedersen
5 år siden

Hej maden i mit
Kan du din skønne opskrift laves i dobbelt portion og bages i en bradepande i stedet for.
På forhånd tak
For skønne opskriftet

Piskeriset
5 år siden

Sjov idé til en kage – elsker kanelsnegle, og dette er en rigtig fin løsning 🙂

Lykke
4 år siden

Kan man bruge vand i stedet for mælk? Eller har mælk en særlig betydning?

Susanne
5 år siden

Hej maden i mit liv.
Kanelsneglekage er nem at lave og så er den rigtig god😋Bliver ikke tør og kedelig.
Tak for skønne opskrifter.

Charlotte
5 år siden

Dejligt at du skriver størrelse på bradepanden! 🙂

Anja
5 år siden

Hej.
Mon portionen passer i en spring form?
Lyder lækker og skønt med en nem søndagskage, med ingredienser man næsten altid har i huset ~ whats not to like👌🏼

Anja
5 år siden

Tusind tak for svar. Tror den skal laves idag til en fårup sommerland tur imorgen
God weekend

Sofia
5 år siden
Svar  Anja

Det står i opskriften om du kan bruge en springform:)

Inger
5 år siden

Hejsa
Kan kagen bages i springform og hvilken størrelse?

Berit
5 år siden

Kan man ikke bruge varmluft ovn ?

Joan
4 år siden

Mon de kan laves som muffins? Er der en der har prøvet det?

Erling
5 år siden

Lækre opskrifter

Alice
5 år siden

Super lækker kage! Den bedste skærekage jeg har smagt, tror jeg. Jeg har lige opdaget din/denne blog. Der er vildt mange gode kageopskrifter. Tror, jeg tager 5 kg på denne vinter. 😉

Sofia
5 år siden

Den smager mega godt

Xenia
5 år siden

kan man bruge oliven olie

Luna
3 år siden
Svar  Xenia

Den brændte. Den er helt grillet.

Pia Litwar
3 år siden
Svar  Luna

Her brænder den også på så jeg har sat temp. ned. Og det er ikke i varnluftovn.

Pia Litwar
3 år siden
Svar  Luna

Ditto!

Sarah
5 år siden

Hvor høj er kagen inden bagning? Skal lave et lidt større portion, men ved ikke om det er nok

Karina Kristensen
5 år siden

En VIRKELIG lækker kage, som hele familien var helt tossede med 😀
Lavede en 4 dobbelt portion, og det passede perfekt til min ovnbradepande 🙂

Tusind tak fordi du deler denne fantastiske opskrift 🙂

Gitte
5 år siden

Super lækkert kage 🙂

Tina
5 år siden

Tænker om den evt kan bages i muffin forme?
Eller tænker du den hænger fast i formene?
Min datter vil nemlig gerne have små regnbuekager med i børnehaven, og denne kage tænker jeg at alle kan lide.

Anja
5 år siden

Hej. Skal den opbevares i køleskab eller kan den godt stå dækket i stue temperatur?

Nana
3 år siden
Svar  Anja

5 stars
Tak for endnu en lækker opskrift ❤️
Jeg vil lave den til mine gæster på lørdag til Danmarks landskamp med rød og hvid glasur 🇩🇰

Louisa
4 år siden

Hvis man nu skal lave denne lækre kage til fødselsdag med ca. 20 mennesker, ville du så bare doble opskriften op én enkelt gang eller hvor meget tror du man skal lave ekstra? 🙂

Luna
3 år siden

Den brændte. Den er helt grillet.

Luna
3 år siden

Nope, helt alm. ovn, den er bare grillet.

Linda
4 år siden

Super lækker kage 😃
Jeg ‘kom til’ at lave en halv gang mere kanelremonce og tilføjede lidt revet marcipan – Det blev virkelig lækkert.. Et hit hos familien, så det er bestemt ikke sidste gang!!
Skal vist også prøve din ‘muffins-version’ 😜
Tak for mange gode og lækre opskrifter, som vi ofte bruger 🤩

Benthe Helmer
4 år siden

Uha uha.
Har lige stillet min kage i ovnen. Har brugt jomfru olivenolie🙈. Må tage en smagsprøve før jeg serverer den for mine gæster på søndag. Heldigvis er der tid til en ommer.
Tak for mange gode, nye og spændende opskrifter.

Emilie
4 år siden

Hej. Jeg vil gerne lave den lækre kage til min klasse. Jeg tænker at lave en 4 dobbelt portion, men er lidt i tvivl i forhold til bagepulver. Skal det også 4 dobbles, så det bliver 8 tsk?

Susanne Jensen
4 år siden

Tænker på sukker.. findes der samme opskrift til dem som har sukkersyge.. eller kan den undlade sukker og komme et eller andet sødestof i istedet for.. Kanelremonce 75 g farin… kan man bruge sødestof stedet for farin?

Linda
4 år siden

Uh, den er virkelig lækker. Både for børn og voksne.
Til fødselsdage kan den pyntes med slik.
Tak for en nem og lækker opskrift👍

Lotte
4 år siden

Hejsa
Jeg bliver lige nødt til at spørge om du bager med både over- og undervarme når du bager i “alm ovn”? Nu har jeg lavet den her kage 2 gange og den smager virkelig godt, men den bliver også helt mørk i kanterne og ikke lys og fin som din… måske jeg gør noget forkert… 🤔🤔
TAK for MANGE gode opskrifter!
Mvh Lotte

Lotte
4 år siden

Tak for dit svar. 🤗 Jeg prøvede igen i dag, og lavede dobbeltportion og gav den 5 min mindre…. det passede og den blev virkelig lækker OG fin at se på. 😋😋😊😊😊

Lissi Thorndal
4 år siden

5 stars
SÅ lækker, så nem, så mumsfilibaba 🙂 Jeg lavede dobbelt portion i (lidt) større springform, 35 min – og så var der virkelig kanelsneglekage for alle pengene…

Tine
4 år siden

Kagen er perfekt med tynde skiver ananas lige under remoncen. Det syrlige fra ananasen bidrager fint til kagens sødme.

Sarah
2 år siden
Svar  Tine

Kan jeg bage kagen idag, og den så er frisk til eftermiddags gæster i morgen? 😅

Malene
3 år siden

Dine reklamer blokere for opskriften…
Synd at penge er vigtigere end opskriften…

Charlotte Jakobsen
3 år siden

Med alle de positive kommentarer, bliver jeg jo nødt til at gå i køkkenet og bage denne kage 🤷‍♀️ satans osse…
Ps: ironi kan forekomme 🤣

Emma
3 år siden

Undskyld, mit barn tog min computer. Er frugtelig ked af det, men kagen smagte dejligt.

maria
3 år siden

mega lækker!

Jenny Iversen
3 år siden

5 stars
Vildt lækker kage og så oven i købet nem at lave, det bliver ikke sidste gang.

Cecilie
3 år siden

SINDSYG lækker kage! Meget bedre end de almindelig kanelsnegle! Har du nogen ide omkring indholdet af kulhydrater pr. 100 g 🙂

Tanja
3 år siden

5 stars
Det er den mest fantastiske lækre kage… 😋Og så nem at bage.. Tak for lækker opskrift.. Den når ikke at blive tør hjemme hos os 😂🤩

Kaja Britt Rosenvinge
3 år siden

5 stars
Jeg blev så glad og inspireret over din (ved jeg nu) rigtigt gode og velsmagende opskrift på en helt anderledes kanelkage… Tusind tak for at dele den med andre – jeg glæder mig til at lade fam. smage den! Min mand har allerede godkendt den nu (uden glasur) ♥️ Jeg tager den sidste bid for i dag, uhm – og i morgen er der atter en dag, hurra for dig 😍♥️

Sanne
3 år siden

Hejsa
Har lige skimmet opskrift, spørgsmål, kommentar og svar igennem. En kage som lyder til , at jeg bestemt må prøve at bage 😋Jeg studser bare lidt m hensyn til bagepulver og ingen hævning 🤔er det simpelthen bare det den hæver når den bages der er det..?
Mvh Sanne 😊

Luise
3 år siden

Det lyder som en kage der skal med til klassearrangement på lørdag.
Kan den bages dagen før, eller bliver den for tør?
Mvh Luise

lilian
3 år siden

jeg har lige bagt kagen og den ser godt ud og smagte også dejligt MEN
remoncen røg lige igennem og har brændt sig fast på bunden – kan simpelthen ikke få den ud af førmen i hele stykker !!
hvad kan der være sket – synes jo jeg har fulgt opskriften helt nøje…

Camilla Due Christensen
3 år siden

Er jeg den eneste der synes den mere minder om en brunsviger 😅

Malene
3 år siden

Hvor mange portioner ville du lave, hvis det skal være til en bradepande??

Malene
3 år siden

Det er det. Tak for hjælpen 😁

Johanne Larsen
2 år siden

Den er rigtig god ❤ elsker den 😘
Hvis jeg skal lave dobbelt portion, skal der så også dobbelt bagepulver?

Pia Kronborg
2 år siden

5 stars
Denne skønne kage bager jeg ofte, når jeg med 1 times varsel får gæster til en kop kaffe. Alle, uanset alderen, er vilde med den ♥️

Lisa
2 år siden

5 stars
Er spændt på den har bagt den til mine drenges skole i morgen de har nemlig åbent hus men den ser monster lækker ud og virker til den sejler af snask🤤 mine drenge kan ikke vente til imorgen lavede en 3 dobbelt portion og så var den nem at lave

Lene
2 år siden

Hej 😊
Jeg har haft bagt kagen og puttet den i fryseren. Kan jeg lune den lidt, når den er tøet op?

Terne
1 år siden

5 stars
Supernem. Superlækker. Super hit, da jeg bagte 6x opskriften til børnene i min fritidsklub i dag! En ny klassiker er født 😋

Stine
1 år siden

5 stars
Har haft lavet kagen før, og den var super lækker!
Nu vil jeg lave den til arbejdet, og har fået ny bradepande (sådan en med låg til). Den måler: L 42 x B 29 cm – Hvor mange gange vil du anbefale at jeg x opskriften op?
Og når det nu er en bradepande beregnet til kage, ville jeg så kunne undlade bagepapir, eller ville du stadig anbefale at jeg bruger det?

Marlene Bruun
1 år siden

MUMS- lækker kage.

Helene
1 år siden

Hej ☺️
Det ser ud til at være en lækker og spændende opskrift, som klart skal prøves af!
Mon man kan bage kagen dagen før, den skal serveres? Eller er den så blevet tør til den tid?

Jane Dahl Jensen
1 år siden

5 stars
Virkelig lækker kage. spød udvendig og dejlig blød indvendig. Jeg kom bare til at ridse remoncen for dybt så den gik lidt i stykker nogle steder. 😊

Ulla
1 år siden

Ved du mon hvad der er af kcal i en kage til 10 personer? Incl glasur.
Mvh Ulla

Sidst redigeret 1 år siden af Ulla
Allan
1 år siden

Jeg prøvede lige med vand, for havde ikke mælk. Den smager rigtig godt alligevel, er dog ikke hævet så meget og skiller lidt ad. Men kan godt anbefales hvis man ikke har mælk.

Sidst redigeret 1 år siden af Allan
Lena
1 år siden

Fik den til sommerfest i børnehaven hvor den var VIRKELIG lækker. Nu skulle jeg så selv prøve at lave den og hvilken fiasko😞 Aner vitterligt ikke hvor det er gået galt henne😵‍💫
Lavede en dobbelt portion. Den er stenhård i alle kanter og ovenpå, og så er den bare tør indeni.
Efter de ca 30 min var den stadig fugtig(der kom dej med op på spydet) og den “sejlede” i fedtstof.
Hvor står en bradepande skal man bruge til dobbelt ?
Hvor tyk er kagen inden den kommer i ovnen?
Hvor meget kører du rundt med tandstikken? Jeg synes virkelig der var meget farin fyld til kagen, så måske jeg har bagt i en for lille form eller hvad tænker du? 🤔

Sommer
1 år siden

Øv den er ikke som den på billede, den røg direkte i skraldespanden, den smagte af tør krydre kage øv

Sanne Storm
1 år siden

Den er så god – også med ekstra hvid hakket chokolade i bunden og lidt tilsat mørk chokolade sammen med kanelfyldet

Winnie
1 år siden

Ligner lidt gammeldags Rosenbrød
Den skal prøves