*Annonce* Indlægget er lavet i samarbejde med Becel flydende.
Det er vist de færreste, som ikke bryder sig om lækre og bløde kanelsnegle med masser af snasket kanelremonce i midten. Men nogle gange er der bare ret langt fra tanke til handling, når man først skal i gang med at røre og ælte dej, som efterfølgende skal hæves, udrulles og bages. Og så kan man i stedet kan lave kanelsnegle muffins, som er et skønt alternativ til de klassiske kanelsnegle.
Se også – Klassiske kanelsnegle I Koldhævede kanelsnegle I Kanelkage
Bag med Becel flydende.
For et par uger siden lavede jeg et alternativ til de klassiske kanelsnegle, nemlig en kanelsneglekage. En lys skærekage (lavet på bagepulver) med kanelremonce og glasur på toppen. Og det er faktisk lige præcis kanelsneglekagen, som har inspireret mig til de her skønne og svampede kanelsnegle muffins, som jeg har lavet i samarbejde med Becel flydende
Becel flydende er nemlig supergodt at bage med. Det smager godt og giver en flot, gylden bageflade. Og så er det nemt at dosere, uanset om mængden er angivet i gram eller deciliter. Jeg holder mig dog altid til gram. Så jeg kan hælde direkte fra flasken ned i skålen og spare opvasken af decilitermålet.
Modsat smør er Becel flydende 100 % plantebaseret, hvilket ikke mindst min laktoseintolerante veninde sætter pris på, når der skal bages. Her er nemlig tale om et produkt, hvor stort set alle kan være med. Både veganere og dem som af den ene eller anden grund ikke ønsker/tåler at indtage mælkeprodukter. Og så selvfølgelig alle os, som gerne vil tage hensyn til miljøet. Becel flydende genererer nemlig 59 % mindre Co2 pr. kg end smør.
Lækre, snaskede kanelsnegle muffins – nem opskrift.
De lækre kanelsnegle muffins består af en lys kagedej, som vendes sammen med kanelremonce og hældes i muffinsforme af papir eller metal. Efterfølgende fordeles kanelremonce på toppen og det er faktisk tricket med remoncen på toppen af kagerne, som er det allerbedste. Under bagningen synker remoncen nemlig ned i kagerne, hvilket giver den skønneste, klistrede midte af kanelremonce. Ganske som midten på en traditionel kanelsnegl.
Modsat snegle af gærdej bliver kanelsnegle muffins ikke helt så hurtigt tørre. De kan sagtens holde sig bløde og lækre i 3-4 dage, hvis de pakkes i en lufttæt pose eller lign. Kanelsnegle muffins er derfor oplagte at tage med på jobbet eller til uddeling blandt klassekammeraterne ved fødselsdage og lign. Og laver man en rigtig stor portion, så kan de faktisk også fryses. Jeg foreslår dog, at man venter med at pynte sine muffins med glasur, hvis man har planer om at komme dem i fryseren. Glasur har sjældent godt af en tur på frost.
Kanelsnegle muffins
Ingredienser
- 250 gr hvedemel
- 50 gr sukker
- 2 tsk bagepulver
- ½ tsk groft salt
- 1 æg
- 2 dl mælk
- 50 gr Becel flydende (eller smeltet smør)
Kanelremonce
- 175 gr brun farin
- 40 gr Becel flydende (eller smeltet smør)
- 3 tsk stødt kanel
- 50 gr flormelis til glasur
Fremgangsmåde
- Bland hvedemel, sukker, bagepulver og salt i en skål.
- Tilsæt æg, mælk og flydende becel og pisk det hele sammen til en glat dej.
- Rør brun farin, flydende becel og stødt kanel sammen til kanelremonce i en skål.
- Tag ca halvdelen af kanelremoncen og rør den forsigtigt i skålen med dej - kanelremonce og dej skal kun lige være rørt sammen og der må gerne være striber af remonce i dejen.
- Fordel kagedejen i 12 muffinsforme af papir og fordel resten af kanelremoncen på toppen af de 12 muffins. Har man mulighed for det, så placer kagerne i en muffinform af metal - så holder de bedre faconen under bagningen.
- Bag kagerne ved 200 °C (alm. ovn) i 20-25 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte. Tjek evt. med en tandstikker om kagerne er gennembagte. Lad de færdigbagte muffins køle af på ovnristen.
- Rør flormelis og en smule vand sammen til glasur og pynt kagerne med glasur inden servering.
- Kagerne kan holde sig i 2-3 dage i en lufttæt pose. De kan desuden fryses.
Kan man erstatte Becel med smør? Skal det i så fald smeltes?
Kamilla – Ja, det kan du sagtens og jeg ville nok smelte det 😀
Jeg vil anbefale at komme en papirform ned i en silikoneform, mine flød ud over det hele, men de smagte godt 🤗
Lene – Tak for tippet. Jeg bruger altid min muffinplade af metal, som jeg sætter papriformene ned i under bagningen, så jeg tænkte slet ikke på, at de kunne flyde ud. Det er hermed rettet i opskriften 🙂
Hvordan kan det være at mine blev hårde? De er ikke bløde og luftige?
Anne – Æv, det var da ærgerligt. Nu er det jo svært at svare på, uden at have set kagerne, men umiddelbart vil jeg gætte på, at remoncen enten er løbet ovenud af kagerne og har dannet en hård skorpe, eller også er dine muffins faldet sammen. Desværre falder bagværk sammen engang imellem, og det kan ske for selv rutinerede bagere 🙂
Har ikke tal på hvor mange gange vi har bagt disse muffins.
De er simpelthen så gode 😋
Dog vender jeg kun dejen, og pisker den ikke for så bliver den tør og kedelig.
Og jeg trykker altid remonce let ned så den ikke flyder over.
Jeg bruger metal muffins form med papir i, og bruger en strikkepind for at tjekke hvornår de har fået nok.
Hvis man bruger smør, er det så de samme mål i gram som Becel?
Dorte – Ja, det er det. Jeg ville dog smelte smørret 😀
De blev lavet til en hyggelig fredagsbrunch, til mig og manden i mit liv. De fik pæne ord med på vejen. “Tænk at man kan lave noget der både er nemmere og smager bedre end kanelsnegle”.
Helle – Tusind tak for din søde hilsen – så dejligt at høre, at kagerne fik ros og jeg kan kun give dig ret 🙂
Kan man bruge flydende plantemargarine eller f.eks.naturlig smørbar i smeltet form?
Hannah – Det kan du sagtens 🙂
Hej hvordan gør du dine kanelsnegle muffins så flotte har nemlig lige bagt dem idag men mine kom mere til at ligne brunsviger muffins end kanelsnegle muffins 🙂
Rikke – Hmmm, altså de skal jo ikke sådan decideret ligne almindelige kanelsnegle (spiralformede), for kanelremoncen lægges jo ned i dejen, ligesom når man bager brunsvigermuffins. Derudover bager jeg gerne mine muffins i en muffinsplade af metal, så de holder formen undervejs og så bager jeg ALTID muffins på alm. ovnfunktion – ikke varmluft. Jeg synes, at varmluft gør mine muffins “skæve”, så de ikke hæver op i en fin top. Men derudover har jeg vist ikke rigtigt noget gode tips 😀
Så lækker kage nu det 3. Gang jeg bager dem, men dejen ser ikke nok ud, virker klæg agtigt. Kagen får den tid den skal have, bruger alm. Ovn(det gjorde jeg ikke de første to gange) men synes heller ikke det har hjulpet.
Nikoline – Altså dejen skal jo være lidt klæg, fordi kanelremoncen løber ud i dejen, men selvfølgelig skal kagerne ikke virke ubagte/rå. Jeg spekulerer lidt på, om de måske skal have lidt længere tid i ovnen. Du skriver, at kagerne får den tid, de skal have, men jeg er ikke helt sikker på, om du mener, at du følger min tidsangivelse eller du tager dem ud, når du vurderer, at der er færdigbagte? Ovne bager jo forskelligt, så nogle gange skal man lige selv vurdere, hvorvidt bagværket rent faktisk er færdigt, også selvom den angivne bagetid er gået 🙂
Så er den rigtig lavet tænker jeg. Så det fordi kanelremonce løber ned den bliver lidt klæg agtigt, så er jeg med. Den er nok og smager nok, hvis den får mere bliver den tør😊 tak for svar og en god kage😊
Nikoline – Velbekomme. Godt vi fik styr på det 😀
Jeg bagte denne opskrift i aftes. De er hel vild gode. Jeg kom til at blande al remoncen i dejen, men det fungerede fint alligevel 🙂🙂
Lena – Dejligt at høre, at de blev gode på trods af den lille “fejl” 😀 😀
Bliver opskriften ringere i en springform, hvis man nu ikke kan finde sine muffinforme?
Line – Slet ikke. Faktisk har jeg også en opskrift, hvor kagen er bagt i bradepande i stedet for muffinsforme.
Bare søg på kanelsnegle kage, så dukker den op 😀
Vi smagte på dem, men syntes ikke det var nogen god oplevelse, så resten røg ud.
Annette – Æv, det var da ærgerligt at høre. Men smag og behag kan jo ikke diskuteres 🙂
Kan opskriften erstattes med speltmel i stedet hvedemel??
Maj-Britt – Jeg har ikke selv erfaring med at erstatte hvedemelet i kager med grovere meltyper som fx spelt, så jeg kan ikke love dig, at det bliver godt. Du skal i hvert fald bruge en lys speltmel og ikke en grov 🙂
Du skriver, at man skal fordele remoncen oven på kagerne, inden de kommer i ovnen. Jeg oplever, ligesom en anden har skrevet, at de bliver utroligt hårde og ikke så rare at få i munden. Det er helt klart remoncen på toppen, der gør det, fordi det bliver til en hård “sukkerskorpe” under bagningen.
Men er det så bedre at lægge først dej, så lidt remonce og slutte af med lidt dej? Eller hvordan undgår man den hårde skorpe?
Jeg overvejer at prøve at bage ved varmluft i stedet. Mine muffins var tørre helt ind i midten, og de bliver slet ikke så lyse og pæne, som dem der er på billedet.
Mia – Hvis du oplever, at remoncen lægger sig som en hård skorpe på toppen, så vil jeg helt klart anbefale dig prøve at lægge den i midten af dejen, som du også selv er inde på. Min remonce plejer at glide ned af sig selv, så jeg har ikke prøvet det, som du beskriver. Og der er jo ikke 2 ovne, der varmer helt ens, så det kan sagtens være, at du skal prøve med varmluft i stedet for, hvis du har bedre erfaringer med det 🙂
Al min kanelremonce lægger sig i bunden af muffinen og fordeler sig ikke i muffinen, hvordan kan det være?
Celine – Æv, det var da ærgerligt. En del af remoncen vil selvfølgelig smelte ned igennem dejen, fordi den indeholder fedtstof, og du kan ikke forvente, at det lige så fint fordeler sig i striber i kagen – det er derfor, at man starter med at fordele halvdelen af remoncen i kagedejen. Men resten af remoncen skal selvfølgelig ikke ligge i bunden af kagerne – mit ligger gerne i midten. Du kan evt. prøve at tilsætte en lille smule ekstra mel til dejen næste gang – 2-3 spsk, så den ikke er helt så tynd og bedre kan modstå remoncen, når det smelter 🙂
Jeg har lige bagt disse skønne muffins/snegle. Jeg havde en meget moden banan, som jeg mosede og kom i dejen.
Js – Hvor er det bare dejligt at høre, og god ide med en moden banan i dejen 😀
Smager fantastisk 👏👏
Pia – Hvor er det bare dejligt at høre 😀
Ville man mon kunne bruge raps olie i stedet for Becel?
Dorthe – Du kan erstatte becel med en hvilken som helt olie, som er rimelig smagsneutral – dvs. ikke den bedste og dyreste, solskinsgule rapsolie på markedet, men ellers ja. Du kan også bruge smeltet smør i stedet for 😀
Kan man lave dejen og remonce aften før bagning, så de er nybagt når de skal bruges?☺️
Heidi – Det kan du godt 🙂 Dog ville jeg vente med at tilsætte bagepulver til dejen indtil lige inden bagningen, så effekten af bagepulveret ikke når at “bruse af” hen oven natten 🙂
Hej AK
Så har vi haft Den Store Bagedyst på Ølgod Efterskole, og din kage var et sikkert hit! Den var lækker og rund i smagen, og opskriften var perfekt til 12 flotte muffins. De 20 minutter var dog mere end rigeligt, men vi havde så også to store ovne til at køre længe i forvejen, så de var ekstra forvarmet.
bukker og takker lærer holdet
Kasper – Tusind tak for din tilbagemelding og dejligt at min opskrift på kanelsneglemuffins var et hit 😀
Jeg skal bage til en veganer. Hvad kan jeg erstatte ægget med?
Betina – Jeg har ikke den store erfaring ud i vegansk madlavning, men jeg ved, at der findes forskellige former for ægge-erstatninger.
Lige i det her tilfælde, ville jeg dog nok bare eksperimentere med bare at udelade ægget og evt. tilsætte ½ dl væde mere til dejen. Du skal dog være OBS på, at æg også er med til at få kagerne til at hæve og blive luftige, så det kan gå lidt ud over konsistensen, hvis du dropper ægget.
Alternativt tænker jeg, at du måske kan google efter en opskrift på veganske, lyse muffins (vaniljemuffins), og så i stedet bruge den opskrift og fylde kanelremonce i midten som beskrevet i min opskrift 🙂
Held og lykke med projektet 😀