Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Tærte med kylling, karry og bacon.

31 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Fjerkræ, Hovedretter, Lette retter, Opskrifter, Svinekød, Tærte - opskrifter på tærter
Gå direkte til opskriften

Jeg elsker tærter og er altid på jagt efter nye, spændende varianter. Alligevel ender det på en eller anden måde ofte med de klassiske grønsagstærter, fx en broccolitærte eller en gulerodstærte.

Men så var det, at jeg kom på at lave en tærte med fyld af kylling og bacon – kombinationen af kylling og bacon fungerer jo ret så glimrende andre steder, så hvorfor ikke i en tærte? For at det ikke kun skulle være en tærte med kød, tilsatte jeg også et bundt forårsløg i tynde ringe og ca. 2 dl grønne ærter, som var blevet til overs, efter jeg lavede den forrygende pasta i flødesauce med bacon og ærter forleden dag og resultatet blev virkelig virkelig godt.

Vi var alle enige om, at det var en rigtig lækker tærte og den vil bestemt blive lavet igen. Næste gang kunne jeg godt finde på at komme små stykker ananas i fyldet, sammen med kylling, bacon, forårsløg og karry, men det må nok primært blive i den ene halvdel af tærten, for Morten er absolut ikke begejstret for frugt i det salte køkken.

Jeg var doven og brugte en rulle færdig tærtedej, men vil man hellere lave dejen selv, ligger der en nem og lækker opskrift på tærtedej her og foretrækker man en grov bund, ligger der en lidt grovere variant her.

4,31 fra 23 stemmer

Tærte med kylling og bacon

Samlet tid40 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 rulle fersk tærtedej
  • 300 gr kyllingebryst
  • 100 gr bacon i tern
  • 1 bdt forårsløg (skåret i tynde ringe)
  • 100 gr grønne ærter
  • 1 tsk karry (kan udelades)
  • 0,5 tsk tørrede chiliflager (kan udelades)
  • 5 æg
  • 2 dl creme fraiche
  • 75 gr revet ost
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Kom tærtedejen i et tærtefad og forbag bunden efter anvisning på pakken. 
    Steg baconstykkerne på panden, til de er lysebrune. Skær kyllingebrystet i mindre tern og steg dem på panden sammen med baconstykkerne. Når kyllingen er stegt, tilsættes forårsløg, ærter og karry. Lad det hele simre et par minutter, smag til med salt og peber og tag panden af varmen. Fordel kyllingefyldet i den forbagte tærtebund. 
    Pisk æg, creme fraiche, revet ost, salt og peber sammen og hæld det over kyllingefyldet. Bag tærten ved 200 grader i ca. 25 minutter til den er gylden og æggemassen stivnet. Server med en god salat.
Jeg synes, det passede fint med karry og chili til fyldet, men vil man hellere have den rene smag af kylling og bacon, kan man bare nøjes med at krydre med salt og peber. Tærten er også god kold, hvis der bliver rester til dagen efter.
Subscribe
Notify of
31 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Eeyorenyk
10 år siden

Jeg har lige fundet en tærtedej i fryseren, og grublede lidt over hvad jeg skulle lave med den. Her er da svaret! 😀

Aase Thomasen
7 år siden

Il gerne følge svarene

Astrid
10 år siden

Det lyder lækkert! Den kommer på madplanen i næste uge 🙂

Gitte
10 år siden

Super lækker tærte. Jeg afprøvede den i fredags og familien sagde “NAMS, den må du gerne lave igen” 🙂

Joan Bosø
9 år siden

Lyder rigtig dejlig – Kan tærten fryses? Skal holde min søns 18 års fødselsdag, og vil gerne kunne forberede mig lidt inden dagen 🙂

Sarah
9 år siden

Hvor stort et tærtefad har du brugt? 🙂

Sarah
9 år siden

Perfekt! Tak 🙂

Kirsten
8 år siden

Nams en lækker tærte! Men husk nu og give den nok tid i ovnen, en af ungerne fik lidt myller bæ af den rå kylling 🙂

Joan bang
5 år siden
Svar  Kirsten

Det kan undgåes , jeg bruger færdige ‘kylletern’ hvilket er helt perfekt

Tom
4 år siden
Svar  Kirsten

Kirsten hvad snakker du om?? Kylingen skal jo steges på panden? Man kan ikke få dårligmave hvis man steger kyllingen på panden, som opskriften NETOP beskriver….

pia Norup
8 år siden

Laver ikke den som tærte, men som omelet i stedet. Men ellers er det samme fremgangsmåde
Absolut en favorit her i huset

Pia harder Jensen
6 år siden

Kan der bruges mælk i stedet for cremefraiche …. ?

Metha Jørgensen
6 år siden

En optøet broccoli tærte som jeg vil opvarme i oven hvor mange grader og hvor varm skal ovnen være

Addy
5 år siden

Det er bare så lækker en tærte. Har lavet den et par gange.

Kamilla Hansen
4 år siden

Det er ynglingstærten her i huset 🥰 tak for en virkelig skøn opskrift. Lav endelig flere af dem 🙏

Jette
2 år siden

Kan denne tærte fryses inden den bages? Eller er det bedst at bage den først?

Pia
1 år siden

5 stars
Lækker tærte. Den kan kun anbefales

Jytte Nielsen
8 måneder siden

Hvor stor skal tærteformen være