Syrnede mælkeprodukter i brød og boller er altid en god idé. Og de her yoghurtboller, som jeg har bagt i dag, er bestemt ingen undtagelse. Nøj hvor er de bare lækre – bløde, svampede og smovsede. Denne her portion kommer ikke til at holde længe herhjemme. Selvom boller med yoghurt faktisk har den store fordel, at de holder sig bløde og lækre i 2-3 dage, hvis bare de pakkes godt ind i en frysepose eller lignende. Men vi spiser dem inden da.

Lækker opskrift på yoghurtboller.

Vi spiser som regel de bløde og svampede yoghurtboller med smør, ost og marmelade. Men de er også ret lækre med pålæg og går fint sammen med en skive rullepølse eller spegepølse. Måske en ide til “skrub-af-mad” efter en skøn fest?

Er familien til bløde boller, så kan jeg også anbefale at bage yoghurtboller til fødselsdagen som alternativ til de klassiske fødselsdagsboller. Og laver man dem lidt fladere og drysser med sesamfrø, så kan de også bruges til lækre, hjemmelavede burgere og sandwiches.

Yoghurtboller på en bageplade
Print opskrift Pin opskrift
4.67 fra 3 stemmer

Yoghurtboller

Hæve- og bagetid1 t 50 min
Samlet tid2 t 20 min
Antal: 12 stk

Ingredienser

  • 1 pk gær
  • 1,25 dl vand (lillefingervarmt)
  • 1,25 dl yoghurt naturel (skyr, creme fraiche eller lign. kan også bruges)
  • 2 spsk sukker
  • tsk groft salt
  • 1 æg
  • 500 gr hvedemel (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)
  • 50 gr smeltet smør (der kan også bruges olie eller margarine)

Fremgangsmåde

  • Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri.
  • Tilsæt yoghurt, sukker, salt, æg, hvedemel og smør og ælt til en blank og smidig dej.
  • Dejen kan også laves på en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med dejkrogen.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca 1 time.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og form den til 12 boller.
  • Placer bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca 30 minutter.
  • Pensl bollerne med vand og drys evt. en smule hvedemel på toppen af hver bolle.
  • Bag bollerne ved 180 °C (alm. ovnfunktion) i 15-20 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte.
  • Lad bollerne afkøle på en bagerist og server dem lune eller kolde med smør, marmelade og ost.
  • Hvis bollerne er pakket godt ind, holder de sig bløde og svampede i 2-3 dage. De kan desuden fryses.

Noter

 

Se også –

 

Gulerodsbrud

 

Koldhævede boller

 

Surdejsboller

 

Tips til variationer.

Det er ret nemt at lave yoghurtboller. Faktisk så adskiller opskriften sig ikke væsentligt fra alle mulige andre former for hvide boller, teboller, fødselsdagsboller og lignende. Endnu nemmere går det selvfølgelig, hvis man laver dejen på en køkkenmaskine. Men det er nu ikke fordi, at det er specielt vanskeligt at ælte dejen sammen i hånden.

Har man nu ikke yoghurt i køleskabet, så kan man heldigvis sagtens bage yoghurtboller alligevel. Man kan nemlig sagtens bruge andre former for syrnede mælkeprodukter som fx tykmælk, ymer, skyr eller sågar creme fraiche.

Se også – Krydderboller I Kærnemælksboller I Rosinboller I Chokoladeboller

Yoghurtbollerne er bløde og hvide – præcis som gammeldags teboller eller fødselsdagsboller. Og de smager helt fantastisk med smør, ost og/eller marmelade. Man kan dog uden problemer tilføje en håndfuld kerner eller erstatte 100-200 gr af hvedemelet med en grovere meltype, hvis man synes, at det bliver en tand for hvidt og blødt.

Man skal dog huske, at groft mel ikke har samme hæve- og bageevne som hvedemel. Resultatet vil derfor aldrig blive helt så blødt og svampet, men det er jo en smagssag. Og yoghurtboller af den grovere slags, evt pyntet med lidt frø og kerner på toppen, smager bestemt også dejligt.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)