Helstegt kylling i airfryer.

2 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Airfryer opskrifter, Fjerkræ, Hovedretter, Hverdagsmad, Opskrifter, Sund mad
Gå direkte til opskriften
Opskrift helstegt kylling liggende i airfryer

Har I endnu ikke prøvet en helstegt kylling tilberedt i airfryer, så er I simpelthen nødt til at prøve det. Såfremt I har en airfryer, selvfølgelig. Saftigt kød, der nærmest bare falder af benene, og supersprødt skind. Hvad mere kan man næsten ønske sig af en kylling?

Kylling i airfryer opskrift.

Som med så mange andre lækre madretter, så er det supernemt at tilberede en hel kylling i airfryer. Og tilberedningstiden bliver oven i købet nedbragt med ca 25 minutter fra 75 minutter (i ovn) til 50 minutter.

Der er dog den begrænsning, at man i sagens natur ikke kan tilberede en større kylling end airfryeren tillader. Og det vil i mit tilfælde sige en kylling på 1300-1400 gr. Men en kylling på ca 1300 gram er nu også ret passende til 4 personer og mere end rigeligt til os 2 herhjemme. Men så har vi jo lækre rester.

Tip! Se mine bedste tips til kylling i airfryer + sauce under opskriften.

Opskrift helstegt kylling liggende i airfryer
4.75 fra 4 stemmer

Kylling (airfryer)

Tilberedningstid50 min
Samlet tid55 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 fersk kylling (ca 1200-1400 gr)
  • 15 gr smeltet smør (kan udelades)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Rengør kyllingen for evt. urenheder og dup den tør med et stykke køkkenrulle.
  • Pensl kyllingen med smeltet smør og drys med salt og peber.
  • Placer kyllingen i airfryeren med brystet nedad. Pres evt lidt ned på ryggen af kyllingen, hvis det kniber med plads i højden.
  • Steg kyllingen i 25 minutter ved 180 °C.
  • Vend herefter kyllingen med brystet op og steg i yderligere 25 min ved 180 °C. Skal skindet være ekstra sprødt, så øg evt. temp. til 200 °C de sidst 5 minutter.
  • Kyllingen er færdig, når skindet er gyldent og sprødt, og lårene nemt slipper. Tilberedningstiden kan dog variere fra airfryer til airfryer.
  • Udskær kyllingen og server evt. med agurkesalat og kartofler eller rugbrød.

 

Se også – 

 

Flæskesteg i airfryer

 

Agurkesalat

 

Tips til opskriften.

Ovenstående opskrift på kylling i airfryer er helt simpel, og kyllingen er kun penslet med smør og lidt salt og peber. Man kan dog sagtens bruge en kryddersmør eller pensle kyllingen med BBQ sauce, hvis man ønsker ekstra smag. Kyllingen kan også drysses med krydderier, fx paprika eller all round mix.

Har man en god, stor airfryer, så kan man lægge kartofler eller grøntsager/rodfrugter skåret i mundrette stykker ved kyllingen, når den vendes. På den måde er tilbehøret og kødet færdigt på samme tid og kartofler/grøntsager får en skøn smag. Vend dem evt. med lidt olie og salt og peber eller krydderier.

Se også – Flæskesteg i airfryer I Forloren hare I Frikadeller

Sauce til kyllingen.

Helstegt kylling med brun sauce, kartofler og agurkesalat er jo en klassiker. Og vil man gerne have sauce, så kan man hælde lidt vand (ca ½ liter) i bunden af airfryeren sammen med kyllingen og bruge det til saucen. Hold øje med at al vandet ikke fordamper under stegningen, og spæd evt. med lidt ekstra.

Der er en løs rist i bunden af min airfryer (Dual Blaze fra Cosori), så kyllingen ligger over vandet. Medfølger der ikke en rist til airfryeren, så kan man evt. eksperimentere med at lægge en løs rist i bunden af skuffen. Dog skal kyllingen selvfølgelig stadig kunne være der i højden. Man kan også bare hælde lidt vand ved kyllingen, men så vil undersiden selvfølgelig ikke blive helt sprød.

Tilberedning af sauce.

Når kyllingen er færdigstegt, hældes fonden fra bunden af airfryeren over i en gryde og evt. ujævnheder sies fra. Er der meget fedt på toppen, så kan lidt af det også fjernes vha en spiseske.

Bring gryden med fond i kog og jævn fonden med lidt maizena opløst i vand, saucejævner eller en meljævning. Smag saucen til med fløde eller mælk og et nip sukker, ribsgelé, balsamico eller lignende samt salt og peber. Juster evt. farven med lidt saucekulør og så er saucen klar.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Tina Christensen
10 dage siden

Ser lækkert ud 😋
Hvilken airfryer har du?

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)