Stegt spidskål – nem opskrift på tilbehør.

0 kommentarer
Opskrifter, Tilbehør, Vegetar
Gå direkte til opskriften
Opskrift stegt spidskål med revet ost og timian serveret på et gråt fad

Spidskål er og bliver en rigtig sommerkål. Dens blade er ikke helt så tykke eller “hårde” som eksempelvis hvidkål, og fordi den er dejlig sprød, er den perfekt i salater og som let tilbehør. Faktisk er stegt spidskål et af de helt store hits herhjemme om sommeren. Det smager fantastisk, og det er nemt at lave. Og så kan spidskålen både tilberedes på panden og på grillen.

Se også – Bagt blomkål I Parmesan kartofler I Spidskålssalat

Stegt spidskål opskrift.

Det kræver ikke ret meget andet end et spidskål og lidt ost at lave den her opskrift på stegt spidskål. Steger man spidskål på panden, så anbefaler jeg at stege i smør, hvorimod jeg pensler kålstykkerne med olie, hvis de skal på grillen.

Når kålstykkerne er gyldne og møre, anretter jeg dem på et fad og drysser med salt og peber. Og så får de lidt revet ost, som kan smelte let ned i den møre kål og måske et drys krydderurter. Men det er faktisk også det hele. Nemmere bliver det næsten ikke.

Tip! Se også mine bedste tips til variationer af stegt spidskål under opskriften.

Opskrift stegt spidskål med revet ost og timian serveret på et gråt fad
4.34 fra 3 stemmer

Stegt spidskål

Samlet tid15 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • 50 gr smør
  • 25 gr vesterhavsost (eller lign. hård ost, fx parmesan)
  • frisk timian
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Fjern de yderste, grove dækblade på spidskålen og del den i fire kvarte.
  • Opvarm smørret på en stor pande.
  • Steg de kvarte spidskål med snitfladen nedad på panden i 2-3 minutter, indtil de er fint gyldne. Vend så kålen og steg den anden snitflade i 2-3 minutter.
  • Til sidst vendes kålstykkerne om på "ryggen" og steges møre i 2-3 minutter.
  • Anret de stegte spidskål på et fad og krydr med salt og peber. Riv vesterhavsost (eller lign. hård ost) ud over spidskålen og drys med frisk timian.
  • Server stegt spidskål som tilbehør til kød og fisk.
  • Evt. rester kan gemmes på køl og serveres kolde eller opvarmede. Stegt spidskål er ikke fryseegnet.

 

Se også – 

 

Spidskålssalat med avocado

 

Coleslaw

 

Tips til lækre variationer.

Du kan lave lækker honningristet spidskål ved at tilsætte 1 spsk honning til stegepanden sammen med smørret. Honningen giver en skøn sødme til spidskålen, som passer perfekt til den saltede ost på toppen. Vær OBS på, at spidskålen bruner lidt hurtigere, hvis der tilsættes honning til smørret, idet honningen karamelliserer på panden.

Jeg har brugt vesterhavsost, som jeg har revet ud over spidskålen i den her opskrift, men andre hårde oste kan sagtens bruges i stedet for. Det kunne eksempelvis være primadonna, pecorino, grana padana, parmesan, gruyere eller hvad man nu har lyst til. Der kan også smuldres feta eller blåskimmelost på toppen.

Bruges blåskimmelost så prøv også at dryppe spidskålen med lidt flydende honning og drysse med grofthakkede valnødder ved servering. Det smager helt fantastisk.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)