Det er sommer, solen skinner og i Vejle har temperatuen i den sidste lille uges tid ligget et pænt stykke over 25 grader. Det betyder, at der skal godt med væske til. Og noget af det bedste, jeg kan få på en varm sommerdag, er et glas hjemmelavet iste. Dog ikke de færdigkøbte udgaver – jeg synes ofte, de er lidt for søde og syntetiske i smagen. Men hjemmelavet iste – og gerne hjemmelavet iste med fersken- eller citronsmag – det er godt.
Opskrifter på andre kolde drikke >> Hjemmelavet iste med citron I Solbærsaft I Rabarbersaft
Vaniljesirup til iste og iskaffe.
Da jeg første gang var i USA, blev jeg meget begejstret over, at man tilsyneladende kunne få hjemmelavet iste alle steder. Og jeg benyttede mig selvfølgelig af det og bestilte et stort glas på en restaurant. Jeg må have set noget sjov ud i hovedet, da jeg tog den første slurk. Mange steder i USA er iste nemlig slet og ret kold te med isterninger. I butikkerne kan man godt nok købe de færdiglavede produkter. Men går man ud og køber et glas iste, vil man som oftest få serveret et glas kold, usødet te.
Der gik lige et par dage med at vænne sig til iste au naturel, men derefter blev jeg ret glad for den rene smag af te. Og i dag kan jeg sagtens finde på at drikke kold, usødet te. Jeg stadig foretrækker dog stadig en ganske lille smule sukker, honning eller hjemmelavet vaniljesirup i min iste.
Vaniljesiruppen laves for øvrigt ved at koge sukker og vand i forholdet 2:1 sammen og tilsætte korn af en vaniljestang eller vaniljepulver. Siruppen skal ikke som sådan blive tyk, men bare lige op at koge i 3-5 minutter, så sukkeret smelter og så er ellers siruppen klar. Siruppen kan holde sig ret længe i en flaske på køl og udover iste er den også et hit til hjemmelavet iskaffe.
Hjemmelavet iste med fersken.
I denne her iste har jeg dog tilsat lidt smag i form af ferskener skåret i både. Desuden har jeg kommet en lille smule sukker i. Fordelen ved at lave sin iste selv er, at man helt selv bestemmer, hvor meget eller lidt sukker, der skal i og hvad den skal smage af. Der er jo ingen regler for, hvilke former for frugt eller bær, der kan bruges som smagsgivere, ligesom man også sagtens kan bruge te med smag. Jeg kan godt lide at bruge en god, sort te som fx en earl grey eller lignende, men man kan også sagtens lave iste på grøn eller hvid te.
For at være helt ærlig, så har jeg faktisk aldrig rigtig brudt mig om iste med fersken. I hvert fald ikke de færdiglavede varianter. Men denne her iste er skøn og læskende og den kan varmt anbefales. Den har et let strejf af fersken og så smager den rent faktisk af te. Til forskel fra de mange færdigkøbte varianter, som nogle gange mest af alt smager som saftevand.
Iste med fersken
Ingredienser
- 2 spsk løs sort te (eller 1-2 tebreve)
- 1,5 liter vand
- 2 stk ferskner (eller nektariner)
- 75 gr sukker (eller efter smag)
Fremgangsmåde
- Bring vandet i kog og bryg en kande te.
- Halver ferskenerne, fjern stenen og skær frugten i tynde både eller tern.
- Kom ferskenstykkerne i en kande, hæld den varme te på og smag til med sukker.
- Sæt kanden på køl i ca 3 timer, indtil teen er helt afkølet.
- Fisk evt. ferskenstykkerne op kanden og server isteen med masser af isterninger.
Noter til opskriften.
I stedet for ferskner eller nektariner kan du bruge mango, ananas, jordbær, hindbær og usprøjtede citron- eller appelsiner skåret i tynde skiver til at give smag til iste.Husk at man også kan følge med via bloggens facebookside og finde opskrifterne i Maden i mit liv App. Appen er 100 % reklamefri og opdateres hver uge med nye opskrifter + ugens madplan. Og så er det nemt og hurtigt at gemme og finde favoritopskrifterne.
Piskeriset – Jep, min egen lille private sydhavsø:-)
Jeg bryder mig som sagt heller ikke om andet end hjemmelavet isthe, da der virkelig er stor smagsforskel, men når jeg selv kan få lov til at bestemme hvilken slags the og hvilken slags smag OG sukkerindholdet, så er isthe det bedste:-)
De ser rigtig indbydende ud – næsten som at være på en lækker sydhavsø, yeah 🙂
Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været venner med iste, men nu får jeg lyst til at prøve, når du viser disse smukke serveringer frem 🙂
Ungersvenden – Ja, vi klager heller ikke:-) Glæder mig til vi flytter rigtigt ind og jeg skal stå i mit køkken og lave mad til den udsigt hver aften:-)
Og god aften til dig:-)
Gud, en lækker udsigt. Heldigt med pumpesystemerne.
God aften.
Ungersvenden – Isthe er skønt, jeg drikker næsten isthe hver dag hele sommeren:-)
Bare rolig, der er styr på mynten. Mynte har været en fast bestandel af urtebedet i hele mit liv, men den står altså i en stor krukke og der bliver den:-)
Og nej, det er ikke Vejle Fjord, det er den nye sø der blev anlagt for små 3 år siden ud gennem Vejle Ådal. Til gengæld er udsigten så godt som vores, for vi bor faktisk mindre end 100 meter fra mine forældre. De bor i 2. række og vi bor i 1. række, så vores hus ligger i den samme række som de huse du kan se på billedet. Vi har søbreden bagerst i haven, men der er heldigvis pumpesystemer, så vi ikke får våde fødder om vinteren;-)
Hej
Årh, det ser rigtig lækkert ud, jeg er også til iste.
Den der mynte… er du klar over, hvor rebelsk den der? Hvis I har noget i nærheden, I gerne vil beholde, så ville jeg skynde mig at flytte det. Just saying, be careful.
Jeg skulle lige til at spørge, om det var jer, der havde den udsigt, og om det var Vejle Fjord?! Selvom nej og nej, er det stadig flot. 🙂
– Ungersvenden