Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Skønne og mættende pastasalater…

6 kommentarer
Inspiration

Herhjemme hos os forenkles aftensmaden om sommeren. Det betyder, at der med jævne mellemrum står en lækker pastasalat på menuen, når det er varmt. Enten som hovedret med godt brød til eller som tilbehør til lækkert kød fra grillen. Faktisk er en hjemmelavet pastasalat også oplagt at tage med på picnic, hvis aftensmaden fx skal tages med en tur ud i det blå, da den bare skal kommes i en bøtte med låg og lægges i skovturskurven. Nemmere kan det næsten ikke blive.

Herunder har jeg samlet de pastasalater, som for alvor hitter her hos os. Fælles for dem alle er, at de er fyldt med lækre grønsager og som regel også lidt kød/fisk. Det vil sige, at de både mætter og smager dejligt.

En af mine, indtil nu, største successer indenfor pastasalater har været denne her skønne pastasalat med kylling, karry og bacon. Et hit herhjemme såvel som på bloggen og den er virkelig nem at lave.

Et andet hit er denne her pastasalat med tun og masser af grønt. En skøn kombination og hvis man kan lide en god hjemmelavet tunsalat, så vil man formentlig også kunne lide denne her variant.

Umiddelbart er en kombination af pasta, kylling, vindruer og sprøde, knasende birkes måske ikke lige det oplagte valg, men det fungerer altså overaskende godt sammen i denne her skønne, amerikansk inspirerede pastasalat med kylling og vindruer.

Denne her pastasalat med pikantost og bacon er og bliver en vinder herhjemme hos os. Det lyder måske lidt spøjst, at lave dressing af pikantost, men prøv at give det en chance. Jeg lover, at det smager godt og lige præcis denne her opskrift har jeg fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på, fra folk som først syntes, at det lød lidt mærkeligt men efterfølgende prøvede alligevel.

Pastasalat med masser af grønt…

Skal det ikke være en pastasalat af den cremede slags, så prøv lige denne her skønne pastasalat med masser af grønsager og en lækker olie-eddike dressing, som er dejlig let i sommervarmen. Salaten er desuden et hit til grillet kylling, pølser, mørbrad eller hvad det nu kunne være.

En af de seneste pastasalater, som har ramt bloggen, er denne her grønne pastasalat med broccoli og ærter. En nem og lækker pastasalat, som giver lidt flere kostfibre (og mæthed) end de gængse pastasalater, som typisk er lavet på lette, vandholdige og knap så fiberrige salatgrønsager. Der er bare lidt mere gods i broccoli.

En efterhånden gammel traver, som ikke desto mindre fortsat ligger i en suveræn top 10 på bloggen, er denne her skønne pastasalat med kylling, bacon og masser af grønt. Vi bliver aldrig trætte af den herhjemme og ligesom ovenstående opskrift på grøn pastasalat, så er der godt med grønsager (deriblandt broccoli) i denne her.

Denne her cremede pastasalat med bacon og hvidløgsdressing hører til blandt de aller nemmeste pastasalater – der skal stort set ikke snittes grønsager – pånær et par løg – men ellers er det bare majs og ærter og salaten er virkelig nem og super lækker. Portionen er desuden stor, så der er til et par dage og måske også til frokost.

Subscribe
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Rikke
7 år siden

Kunne du lave en pastasalt uden ærter og majs? Jeg kan ikke fordrage nogen af delene, og jeg synes, det er svært at finde alternativer.

Maden i mit liv.
7 år siden
Svar  Rikke

Rikke – Kan du ikke bare lade være med at komme ærter og majs i og så i stedet komme masser af andre slags grønsager i salaten? Fx peberfrugt, forårsløg i tynde ringe, broccoli i små buketter, radiser, squash i små tern, champignons, agurk, tomat, revet gulerod, bladselleri, løg og alt muligt andet lækkert? 😀

Gurli Kristensen
7 år siden

Tak for dejlig inspiration????????

Maden i mit liv.
7 år siden

Gurli – Velbekomme 🙂
Det glæder mig, at jeg kan være med til at inspirere 🙂

Mette
3 år siden

Mærkeligt spørgsmål, men kan man fryse hvis der er rester? Har en på 1 år, så det ville være nemt li a ta op engang imellem.