Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Tærte med asparges, kartofler og spinat.

2 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Billig aftensmad - mad på budget., Hovedretter, Lette retter, Opskrifter, Tærte - opskrifter på tærter, Vegetar
Gå direkte til opskriften

Jeg har lavet endnu en tærte. Nemlig en tærte med asparges og kartofler. Jeg er vild med tærter. De er nemme at lave, og de kan laves med og uden kød, hvilket er genialt, hvis man gerne vil have 1-2 kødfrie dage om ugen. Desuden kan man komme alle mulige former for grøntsager – og selvfølgelig også kød, fisk og fjerkræ – i en tærte. Så udover at være både nem og lækker aftensmad, så er det også perfekt, hvis man gerne vil undgå at smide mad ud.

Lækker tærte med asparges og kartofler.

Forleden havde vi et bundt, friske, grønne asparges liggende i køleskabet. Jeg havde egentlig forestillet mig, at de skulle have været en i lækker kyllingesalat med grønne asparges og bacon. Men det må blive en anden gang, for den kylling som var blevet til overs, fra vi fik en lækker, gammeldags grydestegt kylling, fik vi til frokost i stedet. Udover asparges var der 4 kogte kartofler. Kogte kartofler kan virkelig anbefales i grøntsagstærter, da de giver godt med fylde og mæthed. Og en pose friske spinatblade.

Variér tærtefyldet.

Nu skal man selvfølgelig huske på, at nedenstående opskrift på tærte med asparges og kartofler blot er vejledende. De fleste former for grøntsager kan bruges, og man kan lige så godt bruge de grøntsager, som man alligevel har derhjemme. Den eneste regel er, at hvis man bruger meget vandholdige grønsager, fx peberfrugt, squash, fint strimlet kål, champignons, spinat og lignende, så skal de lige svitses en tur på en varm stegepande, så lidt af væden kan fordampe, inden de kommes i tærten. Ellers kan man godt risikere at stå med en ret våd tærte med en blød bund.

Tærte med eller uden kød.

Nedenstående opskrift er helt uden kød eller fisk. Men man kan sagtens tilsætte både laks i tern og rejer, skinke/hamburgerryg eller stegt kylling i mundrette tern til fyldet, hvis man alligevel har noget liggende i køleskabet. Det fungerer også rigtig godt med bacon. Kom baconstykkerne – enten i tern eller skiver skåret i mindre stykker – på den varme pande og steg dem lysebrune og sprøde. Herefter tilsættes løg, som svitses i baconfedtet og til sidst spinaten og fyldet fordeles i tærtebunden som beskrevet i opskriften.

Ingen bedømmelser

Tærte med asparges og kartofler

Bagetid45 minutter
Samlet tid1 time 15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Fordel dejen i en tærteform og prik den let med en gaffel.
  • Forbag evt bunden i ca. 10 minutter ved 200 °C (alm. ovnfunktion).
  • Opvarm olien på en pande og sauter løgene til de bliver klare.
  • Tilsæt spinat og steg et par minutter, til spinaten falder sammen.
  • Krydr med salt og peber og fordel blandingen i tærtebunden.
  • Skær asparges og kartofler i mundrette tern og fordel dem ovenpå spinatblandingen.
  • Kom æg, creme fraiche, salt og peber i en skål og pisk det sammen. Fordel herefter æggemassen over fyldet i tærten. Drys med revet ost på toppen.
  • Bag tærten ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i ca 30-40 minutter, til den er gylden og æggemassen har sat sig.
  • Server tærten med salat og dressing.
  • Evt. rester kan opbevares på køl i 2-3 dage og spises varm eller kold. Tærten kan desuden fryses.
Note. Der kan sagtens tilsættes bacon, skinke eller stegt kylling i mundrette stykker til tærten.

Subscribe
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
heidi
6 år siden

kan jeg evt. bruge aspargessnitter fra dåse, af god kvalitet til denne tærte? hvis de afdryppes godt?

Maden i mit liv.
6 år siden
Svar  heidi

Heidi – Ja, det er jeg helt sikker på, at du godt kan 😀