Kyllingenuggets – opskrift på hjemmelavede chicken nugget

21 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Billig aftensmad - mad på budget., Fast food, Fjerkræ, Hovedretter, Ideer til studentermad, Lette retter, Nytårsopskrifter til årets nytårsmenu, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Jeg er vild med hjemmelavet kyllingenuggets. Eller chicken nuggets som de også kaldes. De møre og saftige kyllingestykker med sprød panering er da noget af det lækreste. Og så er det jo desuden en rigtig familie-livret, som gør lykke i stort set alle børnefamilier. Og sandelig også hos “store børn” som mig. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste. 

Se også – Hotwings I Holiday dip I Hummus I Hvidløgsflutes I Chili mayo

Lækre, hjemmelavede kyllingenuggets.

Kyllingenuggets og chicken nuggets er det samme. Der er altså ikke tale om en kyllingenuggets opskrift og en chicken nuggets opskrift. Der er til gengæld en lille smule forskel på, om man bruger hakket kylling eller kyllingebryst til sine kylling nuggets. Jeg foretrækker helt klart til kyllingebryst, som jeg synes giver det lækreste og mest saftige resultat. Kyllingenuggets af kyllingebryst er desuden virkelig nemme at lave og helt oplagte til aftensmad på en halvtræt fredag eller en doven søndag.

Kyllingestykkerne skal jo i bund og grund bare vendes i lidt rasp med krydderier og efterfølgende steges sprøde og gyldne i olie. Enten i en gryde eller på en stegepande. Faktisk kan man også lave kyllingenuggets i ovn. De bliver ikke helt så sprøde men stadig superlækre. Og så er chicken nuggets i ovn jo også noget mere fedtfattige, fordi paneringen ikke har fået lov til at suge en masse olie.

Tip! Se også “ofte stillede spørgsmål” og tips til kyllingenuggets tilbehør under opskriften. 

4.62 fra 13 stemmer

Kyllingenuggets

Samlet tid35 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 gr kyllingebryst uden skind
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk hvidløgspulver (kan erstattes af 1 fed presset hvidløg)
  • 2 spsk olie
  • 2 dl panko rasp eller alm rasp (knuste chips eller cornflakes kan også bruges)
  • olie til stegning

Fremgangsmåde

  • Skær kyllingebrysterne ud i mundrette stykker.
  • Bland salt, sukker, paprika, hvidløg og olie og vend kyllingestykkerne i blandingen. Er der tid, så kan man uden problemer lade kyllingestykkerne ligge i marinaden i et par timer.
  • Hæld rasp i en tallerken og vend kyllingestykkerne i raspen.

Tilberedning på pande

  • Kom olie i en pande eller gryde, så det står et par cm op ad kanten. Varm olien op og steg kyllingestykkerne i 2-3 minutter på hver side, indtil de er gyldne og gennemstegte.
  • Pas på med at stege for mange kyllingestykker ad gangen, så temperaturen på olien falder falder for meget.
  • Lad kyllingestykkerne afdryppe på køkkenrulle.

Tilberedning i ovn

  • Fordel de panerede kyllingestykker på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Steg kyllingestykkerne i ovnen ved 200 °C (varmluft) i ca 15 minutter, indtil kyllingen er gennem-tilberedt. Tiden afhænger lidt af størrelsen/tykkelsen på kyllingestykkerne.
  • Server de stegte/ovnbagte kyllingenuggets med dip, pommes frites og grøntsager i stave eller kogte ris og karrysauce eller sur-sød sauce.
  • Er der kyllingenuggets til overs, så kan de sagtens gemmes i 2-3 dage på køl og spises kolde eller lunes inden servering. De kan desuden fryses.

 

Se også –

 

Hjemmelavet chili mayo

 

Stegte kyllingelår

 

Hotwings

 
 

Ofte stillede spørgsmål.

Hvordan laver man kyllingenuggets?

Kyllingenuggets eller chicken nuggets laves af kyllingebryst i mundrette stykker eller hakket kylling, der røres sammen med krydderier og formes til flade “kødboller”. Kyllingen paneres efterfølgende og stykkerne steges sprøde i olie på en pande eller i ovnen.

Kan kyllingenuggets fryses?

Ja, kyllingenuggets kan sagtens fryses. Både i rå tilstand og når de er tilberedt.

Tilbehør og dip til kyllingenuggets. 

Herhjemme bliver nuggets som regel serveret på fast food og “nem mad” måden. Nemlig i følgeskab med endnu mere nem mad. Jeg laver stort set altid et ordentligt fad sprøde grøntsagsstave, som kan dyppes i den samme lækre dip som kyllingestykkerne. Denne gang blev det en chili mayo, der fungerer genialt som dip til kyllingenuggets. Desuden er det rart med lidt grønt til den “fedtede” kylling.

Derudover kan jeg også finde på at lave pommes frites eller rodfrugtfritter i ovnen. Det er jo ret nemt at skære et par bagekartofler eller blandede rodfrugter i stave, blande dem med olie, salt og peber og bage dem i ca 30 minutter ved 200 °C, indtil de er gyldne og møre.

Man kan også vælge at gå i en helt anden retning og servere kyllingenuggets med kogte ris og karrysauce eller en hjemmelavet sur-sød sauce med grøntsager. Prøv evt denne her opskrift på en nem sur-sød sauce og udelad kylling i opskriften.

Sprøde nuggets. 

Jeg vender kyllingen vender jeg i panko rasp, når jeg laver kyllingenuggets. Panko er en lidt grovere, japansk hvederasp, som efterhånden kan købes i de fleste større supermarkeder. Jeg har senest spottet panko rasp i Rema. Panko rasp gør, at paneringen bliver en lille smule mere sprød, når kyllingestykkerne steges. Men selvfølgelig kan man sagtens bruge almindelig rasp.

Man kan desuden bruge knuste cornflakes eller tortillachips. Gerne med chilismag eller lignende. Tortillachips er især oplagte, hvis man bager sine kyllingenuggets i ovn. På den måde bliver de lige lidt mere sprøde og lækre. 

21 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Karina
3 år siden

Skal de steges som i:
ned i olie og svømme
Eller ligge på en pande og stege en side af gangen?

Charlotte Berg
3 år siden

Hvor lang tid skal de have hvis man vælger ovn?

Maria
2 år siden

Mmm, dem skal vi prøve imorgen – lige noget fredagsmad, som vil passe mine drenge 😊 Hvilken olie steger du i? Fritureolie eller er det raps eller andet?

Pernille
2 år siden

Hej tak for en god blog. Jeg skal lige høre om det er rigtigt at stykkerne skal i olie inden rasp? Eller hvordan skal jeg forstå punkt 2?:

Bland salt, sukker, paprika, hvidløg og olie og vend kyllingestykkerne i blandingen.
Hilsen Pernille

Mads
2 år siden

EKSTREMT godt hilsen Mads 10 år

Mads
2 år siden

😎

Pia Petersen
2 år siden

Lavet disse i går med stor succes til familien 🙂 skal helt sikkert lavet igen, og lavede dressing med hvidløg og en med sød chili mums 🙂

Frank Hansen
2 år siden

Jeg bruger altid ovnen, det bliver fint sprødt med panko , bruger til halve gulerødder og buketter af blomkål til, også med panko . Og tusind tak for gode ideer og opskrifter 👍👍

tage
2 år siden

5 stars
Kan man marinere kylling og bagefter frityrestege dem *****

Katrine
2 år siden

Måske et dumt spørgsmål, men skal kyllingen være rå? Og tak for en masse fine opskrifter.

Ingeborg Dam
1 år siden

Laver du selv Panko rasp?

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)