Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Hummus – nem opskrift på lækker dip.

4 kommentarer
Ideer til studentermad, Sauce/dip/dressing, Snacks, Tilbehør
Gå direkte til opskriften
Opskrift hummus i en skål med oliven, feta og fladbrød ved siden af

Her i huset bliver der kørt hummus ned i rå mængder i disse dage, hvor det er så varmt. Gerne med lune pitabrød, gode oliven, blød og cremet feta i tern og måske lidt grønsager i stave. Sådan en anretning kan sagtens udgøre et helt aftensmåltid for mig. Og har man gæster, er det ofte en succes at servere sådan en omgang som en nem forret eller appetizer.

Hjemmelavet hummus opskrift.

Jeg bruger ofte en dåse udblødte kikærter, når jeg laver hummus. På den måde behøver man ikke planlægget i forvejen, hvornår man får lyst til hummus. Dog kan man sagtens bruge tørrede kikærter, som sættes i blød i rigeligt vand natten over. Derefter kasseres iblødsætnings-vandet og kikærterne koges i friskt vand i ca. 45 minutter. Herefter er det relativt nemt at blende kikærterne til en cremet og lækker hummus med en stavblender.

En original hummus er oftest lavet med masser af olivenolie. Jeg nøjes med et par spsk. olivenolie og bruger i stedet lidt creme fraiche, skyr, fromage frais eller lign til at justere konsistensen og jeg synes, det giver et meget lækkert resultat. Det er desuden med fuldt overlæg, at det pressede hvidløg først tilsættes, når hummussen er færdigblendet. Selvom det kan være fristende, bare at smide alle ingredienserne i blenderen, så kan man risikere, at hvidløg der blendes får en bitter smag, som ikke er særlig rar. Derfor presser jeg gerne hvidløgsfedet og vender det i hummussen til sidst. Det samme gælder desuden, når jeg blender “fars” til falafler og lign.

Ingen bedømmelser

Hummus

Denne ret er fryseegnet
Samlet tid10 minutter
Antal: 3 dl

Ingredienser

  • 1 ds udblødte kikærter (ca 240 gr)
  • ½ dl creme fraiche (eller lign. syrnet mælkeprodukt)
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk tahin sesampasta (kan udelades)
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 fed hvidløg (pressede)
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • ½ tsk chilipulver (kan udelades)
  • salt

Fremgangsmåde

  • Skyl kikærterne grundigt og lad dem afdryppe.
  • Kom kikærter, creme fraiche, olie og tahin i en foodprocessor/blender og blend til en glat og cremet hummus. Juster evt. konsistensen med ekstra olie eller vand.
  • Har man ikke en foodprocessor/blender, kan man også bruge en stavblender.
  • Hæld den blendede hummus i en skål og rør den sammen med presset hvidløg, citronsaft, spidskommen, chilipulver og salt efter smag.
  • Server som dip til grøntsager i stave, pandebrød, pitabrød og lignende.
  • Hummus kan holde mindst 1 uge på køl i en bøtte med låg. Den kan også fryses.

 

Se også – 

 

Pandebrød

 

Chili hummus

 

Rødbede hummus

 

Subscribe
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Mette
7 år siden

Hej har lige et spørgsmål omkring holdbarheden. er det et par i køleskabet.?

Dorthe Jensen
5 år siden

Hej kan humusen laves med halv oliven olie og halv sesamolie.