Sprød kiksebund med blød karamelsauce, bananer i skiver og letpisket fløde på toppen. En klassisk banoffee pie er virkelig lækker og relativt nem at lave. Men nu er det jo ikke altid, at man kan spise en hel karameltærte. Ligesom tiden også indimellem kan være knap. Og så laver man da bare de her skønne portionsanrettede banoffee pie i glas, som kan være klar på ca 15 minutter, i stedet for.

Se også – Banoffeepie med karamel I Flødekarameller i mikroovn I Cheesecake med flødeost og kirsebær

Banoffee pie i glas – den nemmeste opskrift.

Jeg overdriver ikke, når jeg påstår, at det er virkelig nemt at lave portionsanrettede banoffee pies. Og det kræver faktisk bare 5 ingredienser. Hvis man vel at mærke vælger at pynte med grofthakket daim på toppen. For ellers kan man nøjes med 4 ingredienser. Kiks, karamelsauce, bananer og flødeskum. Thats it. Noget i retning af verdens nemmeste dessert, og helt oplagt til uventede gæster, ellers når man pludselig bliver lækkersulten.

Det er supernemt at lave hjemmelavet karamelsauce på en dåse kondenseret mælk. Men det tager ret lang tid, da den kondenserede mælk skal koge i 3-4 timer, inden den bliver til tyk og gyldenbrun karamel. Skal det være nemt eller gå hurtigt, kan man derfor i stedet købe en dåse dulce de leche, som er kondenseret mælk, der allerede er indkogt. Dåserne findes ved siden af den kondenserede mælk i større supermarkeder, og de er som regel fra Tørsleffs.

Endelig kan man bruge en helt almindelig karamelsauce. Færdigkøbt eller hjemmelavet. Den er selvfølgelig en smule mere flydende end dulce de leche, men eftersom det hele er samlet i et portionsglas, så er der jo ikke noget, der løber væk. Og med en dåse dulce de leche eller en flaske karamelsauce på lager, er der ikke langt fra tanke til handling.

 

Banoffee pie med bananer og karamel i glas
Print opskrift Pin opskrift
4.34 fra 3 stemmer

Banoffee pie i glas

Samlet tid15 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 150 gr kiks (fx digestive)
  • dl dulce de leche karamelsauce (gerne hjemmelavet dulce de leche)
  • 2 bananer (skrællede og skåret i skiver)
  • dl piskefløde
  • evt grofthakket daim til pynt

Fremgangsmåde

  • Kom kiksene i en frysepose og knus dem groft vha en kagerulle eller en kødhammer. Man kan også bruge en foodprocessor eller minihakker.
  • Hæld de knuste kiks i bunden af 4 portionsglas.
  • Fordel karamelsauce og bananskiver ovenpå kiksene.
  • Pisk fløden til skum og læg en klat ovenpå hver dessert.
  • Pynt med grofthakket daim og opbevar på køl indtil servering. Man kan sagtens samle desserten 3-4 timer i forvejen.

Skønne variationer.

I en “rigtig” banoffee pie er kiksebunden lavet på knuste kiks og smeltet smør. Præcis ligesom bunden til en klassisk cheesecake med flødeostecreme. Smørret skal bruges som “bindemiddel”, for at holde sammen på kiksebunden, når springformen fjernes. Men når man portionsanretter i glas, er det jo lidt lige meget om bunden hænger sammen. Derfor dropper jeg som regel smørret i denne her opskrift. Det er nu heller ikke fordi, at der ligefrem mangler kalorier 😉

En banoffee pie er et ret sødt “bekendtskab” og kombinationen af kiks, karamel, bananer, flødeskum og daim er på ingen måde “frisk”. Men det smager altså virkelig godt. Synes man alligevel, at desserten bliver for sød, så kan man erstatte eller supplere bananerne med lidt friske bær i stedet, fx jordbær, kirsebær eller hindbær. Ferskener, blommer, nektariner, appelsinskiver, mandariner og syltede pærer er også en mulighed, og der er generelt ret mange muligheder, så det gælder bare om at bruge sin fantasi.

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge. Indkøbslisten er kun for dem, der modtager nyhedsbrevet.

Tak for din tilmelding! Tjek venligst din mail, og bekræft tilmeldingen :-)