Cacio e pepe – simpel pastaret med ost og peber.

4 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Billig aftensmad - mad på budget., Hovedretter, Lette retter, Opskrifter, Pastaretter - opskrifter med pasta, Vegetar
Gå direkte til opskriften

Italienere kan som bekendt noget med ganske få råvarer og helt enkle opskrifter, hvilket cacio e pepe er et glimrende eksempel på. Cacio e pepe er en klassisk, italiensk pastaret bestående af pasta med peber og en superlækker ostesauce, og der skal kun bruges 4 ingredienser. Pasta, peber, smør og rigeligt friskrevet parmesan eller pecorino ost. Så bliver det næppe mere simpelt.

Se også – Pasta med hvidløg I Pasta med pesto I Pasta med flødeost og ærter

Cacio e pepe opskrift.

Det tager omkring 10-15 minutter at lave cacio e pepe. Og som med rigtig mange andre, italienske pastaretter, så er den egentlig beregnet som en mellemret, der serveres imellem forretten og hovedretten. Det er faktisk også en af grundene til, at så mange italienske pastaretter er så simple. De skal jo “kun” fungere som en mellemret.

I Danmark har vi som bekendt tradition for at spise pasta som hovedret. Og for lige at få lidt andet end bare pasta og ostesauce, serverer jeg gerne en lækker salat og et godt madbrød ved siden af, når vi får cacio e pepe. Hvis man synes, så fungerer pastaen også helt perfekt som tilbehør til grillet kyllingebryst og laks. Og den er også fin med sprødstegt bacon på toppen a la spaghetti carbonara.

Tip! Se mine bedste tips til cacio e pepe under opskriften.

4.50 fra 6 stemmer

Cacio e pepe

Samlet tid15 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 gr spaghetti (andre varianter kan også bruges)
  • 1 tsk sorte peberkorn
  • 25 gr smør
  • dl kogevand fra pastaen
  • 175 gr friskrevet parmesan eller pecorino (der kan også bruges en mildere revet ost)
  • evt. frisk timian til pynt (andre krydderurter kan også bruges)

Fremgangsmåde

  • Kog spaghettien i saltet vand efter anvisning på pakken, men 2 minutter kortere end angivet, så den er let undertilberedt.
  • Hæld spaghettien i en sigte og lad den afdryppe men gem 2½-3 dl af kogevandet.
  • Det er vigtigt at bruge kogevandet fra pastaen, da stivelsen i vandet er med til at jævne ostesaucen.
  • Knus peberkornene i en morter. Har man ikke en morter, så kom dem i en lille pose og knus dem vha en kagerulle eller lignende.
  • Varm en stor sauterpande eller gryde op og rist de knuste peberkorn i et par minutter.
  • Kom smør på panden og lad det bruse op, uden at det tager farve.
  • Tilsæt kogevand, spaghetti og revet ost til panden og rør rundt indtil varmen får osten til at smelte sammen med vandet til en cremet ostesauce, der samler sig om spaghettien.
  • Anret spaghettien, evt med timian og et ekstra drys peber.
  • Bliver der rester, kan de gemmes i 3-4 dage på køl og genopvarmes inden servering. Retten kan desuden fryses, men pasta er bedst, når det er friskkogt.

Tips til opskriften.

  • Den originale spaghetti cacio e pepe laves med revet, hård ost som fx parmesan og pecorino eller en blanding af de to. Dog kan man sagtens lave en billigere udgave med en lidt mildere ostesmag ved at bruge revet mozzarella. Er man osteelsker, kan man også eksperimentere med danske oste, fx en vesterhavsost.
  • Jeg bruger som regel tørret spaghetti til opskriften, men andre former for pasta er også en mulighed. Dog synes jeg, at det skal være en eller anden form for “lang” pasta, som rigtig kan samle ostesaucen. Men man bestemmer jo selv.
  • Cacio e pepe er en selvstændig ret i sig selv. Men man kan uden problemer servere den som tilbehør til grillet kylling, stegt laks og lignende. Man kan også komme plukket kylling eller laks, god skinke (prosciutto) skåret i strimler eller sprødstegt bacon ovenpå retten, eller vende det pastaen i lige inden servering.
  • Det er stivelsen i kogevandet fra pastaen, der er med til at jævne ostesaucen og gøre den dejlig cremet. Man kan derfor ikke erstatte kogevandet med almindelig vand fra vandhanen og få det samme resultat.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Laila
1 år siden

Jeg tror du mangler at angive det præcise antal peberkorn 😊😂😊👍🏻
Super lækker ret, kan virkelig anbefales
Ahh ser nu der står en teske👍🏻

Nina
1 år siden

Jeg har en elektrisk peberkværn.
Kan jeg ikke bare bruge friskkværnet peber fra den?
Jeg kan evt sætte den på lidt grovere findeling, end den er til hverdag 😊

Lyder simpelt og lækkert, og min søn på 17 er stor fan af pastaretter, peber og ost, så det må da lige være noget for ham ❤️

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)