Millionbøf i fad med kartoffelmos.

0 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Hovedretter, Hverdagsmad, Oksekød, Opskrifter
Gå direkte til opskriften
Opskrift millionbøf i fad pyntet med timian

Millionbøf i fad er en form for dansk udgave af den klassiske, engelske shepherd’s- eller cottage pie. Og den består i al sin enkelthed af en grydefuld millionbøf, der hældes i et fad, dækkes med kartoffelmos og bages i ovnen, indtil mosen er fint gylden på toppen. Vaskeægte comfort food og superlækker aftensmad, der vækker begejstring hos både store og små.

Millionbøf i fad – nem restemad.

Millionbøf i fad er selvfølgelig helt oplagt som restemad. Også så man ikke føler, at man spiser det samme flere dage i træk. Så næste gang den står på millionbøf og kartoffelmos, så sørg for at lave ekstra.

Når familien har spist, og køkkenet skal ryddes, er det blot at vende resterne af millionbøffen over i et fad og fordele resterne af kartoffelmosen ovenpå. Dæk fadet til og stil det på køl. Og dagen efter skal fadet bare i ovnen, indtil kødsaucen i bunden er gennemvarm og kartoffelmosen gylden. Nemmere kan det næsten ikke blive.

Tip! Se mine bedste tips til millionbøf i fad under opskriften.

Opskrift millionbøf i fad pyntet med timian
5 fra 2 stemmer

Millionbøf i fad

Bagetid30 min
Samlet tid1 t
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 spsk olie
  • 2 løg (hakkede)
  • 2 fed hvidløg (hakkede)
  • 450 gr hakket oksekøf (lidt mere eller mindre spiller ingen rolle)
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 tsk tørret timian
  • 3 laurbærblade
  • 3 dl oksebouillon (evt. vand + bouillonterning)
  • evt saucekulør
  • salt og peber

Desuden

Fremgangsmåde

  • Opvarm olien i en gryde og sauter løg og hvidløg heri, til de bliver klare.
  • Tilsæt hakket oksekød og brun kødet godt af.
  • Kom hvedemel og timian i gryden, og rør det sammen med kødet. Tilsæt herefter laurbærblade og bouillon og bring gryden i kog.
  • Lad millionbøffen simre under låg i 10-15 minutter. Rør rundt et par gange.
  • Tilsæt evt. kulør til millionbøffen og smag til med salt og peber.
  • Fordel millionbøffen i et ildfast fad.
  • Pisk kartoffelmosen sammen med æggene og fordel mosen i et jævnt lag ovenpå millionbøffen i fadet.
  • Sæt fadet i ovnen ved 200 °C (varmluft) i ca 30 minutter, til overfladen er gylden.
  • Evt. rester kan holde sig i 2-3 dage på køl. Retten kan desuden fryses.
  • Note. Vær OBS på, at bagetiden forlænges, hvis retten laves af en rest køleskabskold millionbøf/kartoffelmos. Tjek at midten er gennemvarm inden servering.

 

Se også – 

 

Millionbøf

 

Gullash med kartoffelmos

 

Kartoffelmos

 

Tips til opskriften.

  • Det kan tage lidt tid at opvarme millionbøf i fad, hvis den har stået på køl natten over og kødsauce og kartoffelmos er blevet koldskabskolde. Og det kan være svært at angive en hel præcis tilberedningstid. Tjek derfor altid, at retten er gennemvarm i midten inden servering.
  • Vil man spare tilberedningstid, og har man ikke allerede samlet retten i fadet, så kan man med fordel varme millionbøffen i gryden, inden den kommes i fadet og kartoffelmosen fordeles ovenpå. Når kødsaucen er varm i forvejen, er det blot at tage fadet ud, når kartoffelmosen er gylden.
  • Jeg rører gerne 1-2 æg i mosen, inden den fordeles ovenpå millionbøffen i fadet. På den måde hæver kartoffelmosen fint op i ovnen og bliver lækker og luftig. Æggene kan dog sagtens udelades.

Se også – Klassisk millionbøf I Millionboller i karry I Brændende kærlighed

Lækre variationer af millionbøf i fad.

Det er ikke kun millionbøf, man kan tilberede i et fad med kartoffelmos som låg. Det samme gælder en rest kødsauce til spaghetti eller en rest gullash. Eller hvad med bøf stroganoff, mørbradgryde og lignende gryderetter, som typisk serveres med kartoffelmos? Det smager så godt og er en skøn måde at spise rester på.

Kødsauce med ekstra grøntsager.

Ovenstående er en helt plain opskrift på millionbøf. Og hvis man synes, så klæder det bestemt retten at tilsætte lidt mere grønt. Det kunne fx være rodfrugter i form af revet gulerod, pastinakker, persillerødder, selleri eller rødbeder. Majs og ærter, eller bladselleri, peberfrugt, squash, forårsløg og lignende skåret i små tern eller tynde skiver er også lækkert. Og endelig kan man selvfølgelig servere dampet grønt som tilbehør til fadet.

Pimp kartoffelmosen.

Derudover kan en klassisk kartoffelmos selvfølgelig også tilsættes diverse former for rodfrugter og grøntsager. De skal blot koges med sammen med kartoflerne, inden det hele moses sammen. Vær dog OBS på at bruge en overvægt af kartofler. Ellers kan det gå ud over konsistensen på mosen, som bliver tung og “våd”. Stivelsen fra kartoflerne er helt nødvendig for at lave en god kartoffelmos.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)