Gulerodsmuffins med flødeostecreme.

0 kommentarer
Kager - Mine bedste opskrifter på kager., Opskrifter
Gå direkte til opskriften
Opskrift gulerodsmuffins på et sølvfad

Saftige og svampede gulerodsmuffins med flødeosteglasur er altid populære. Både til eftermiddagskaffen, til fødselsdagen og til uddeling i klassen eller blandt kollegaerne. Og i årenes løb har jeg bagt virkelig mange gulerodsmuffins. Men af en eller anden grund er de ikke tidligere kommet på Madenimitliv, så det får jeg rådet bod på i dag.

Opskrift på gulerodsmuffins.

Gulerodskage med flødeostecreme (eller flødeosteglasur) hører til blandt mine kagefavoritter, og jeg har bl.a tidligere brugt opskriften til den her påskekage med påskeæg. Og det er da også netop dén gulerodskage, som har fungeret som “ophavskage” til mine gulerodsmuffins.

Se også – Bananmuffins I Giftkage muffins I Rabarber muffins

Jeg er vild med den cremede flødeostecreme, som jeg synes, giver kagerne den helt perfekte smag, og en skøn balance imellem det søde og syrlige. Men er du mere til glasur eller smeltet chokolade, så kan flødeosten selvfølgelig helt fint droppes. Personligt bryder jeg mig ikke om flødeostecreme, der er for sød, så jeg bruger godt med revet citronskal og citronsaft. Men man justerer selvfølgelig bare smagen, indtil den sidder lige i skabet.

Tip! Se evt. tips til lækre variationer af gulerodsmuffins under opskriften.

Opskrift gulerodsmuffins på et sølvfad
4.50 fra 6 stemmer

Gulerodsmuffins med flødeostecreme

Bagetid20 min
Samlet tid50 min
Antal: 20 stk

Ingredienser

  • 200 gr brun farin
  • 150 gr sukker
  • dl smagsneutral olie (fx solsikkeolie)
  • 4 æg
  • 300 gr hvedemel
  • 2 tsk natron
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt nellike (kan udelades)
  • ½ tsk groft salt
  • 3 revne gulerødder (ca 250 gr)
  • 100 gr valnødder (hakkede)

Flødeostecreme

  • 500 gr flødeost naturel
  • 200 gr flormelis
  • 1 usprøjtet citron (revet skal og saft)

Fremgangsmåde

  • Kom farin, sukker og olie i en skål og pisk det sammen.
  • Tilsæt æg og pisk til en skummende og cremet blanding.
  • Sigt hvedemel, natron, krydderier og salt sammen og pisk det i dejen.
  • Til sidst vendes revne gulerødder og valnødder i dejen.
  • Fordel dejen i ca 20 små eller 15 store muffinforme og placer dem evt. i en muffinform af metal.
  • Bag kagerne ved 180 °C (alm. ovnfunktion) i ca 15-20 minutter, indtil de er gennembagte og fint hævede.
  • Afkøl kagerne på bageristen.

Flødeostecreme

  • Kom flødeosten i en skål og sigt flormelis heri.
  • Tilsæt citronskal og citronsaft og pisk det hele sammen til en creme.
  • Vær OBS på ikke at piske for længe. Så kan cremen blive tynd/flydende.
  • Kom cremen i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt den ud på de kolde muffins. Pynt evt. med hasselnøddeflager eller lignende på toppen.
  • Kagerne kan uden problemer opbevares 2-3 dage på køl. De kan desuden fryses.

Lækre variationer.

I sæsonen kan man helt fint erstatte revet gulerod med revet squash. Smagen er stort set den samme, og kniber det med at få brugt havens squash, så er det jo helt oplagt at lave en ordentlig portion muffins til fryseren. Vær opmærksom på, at squash indeholder rigtig meget vand. Vrid derefter overskudsvæden af den revne squash, inden den blandes i dejen. Ellers kan dejen blive meget tynd.

Jeg kommer næsten altid hakkede valnødder i dejen, når jeg laver såvel kage som muffins med gulerødder. Nødderne giver lidt knas at tygge på, og smager desuden dejligt. Er man ikke til valnødder, så kan de erstattes af hasselnødder eller mandler eller helt udelades. Det smager også godt at komme rosiner eller tørrede tranebær i dejen. Det bruger jeg ofte når jeg laver en stor gulerodskage.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)