Det her indlæg skal handle om en ny familie-favorit, som jeg allerede nu kan afsløre, er kommet for at blive. I hvert fald hjemme hos os. Forleden aften fik jeg nemlig lejlighed til at afprøve et lille eksperiment, som har rumsteret i mit hoved i noget tid. Jeg ville prøve at lave hakkebøffer i fad med fløde-paprikasauce. Nogenlunde på samme måde, som når jeg laver koteletter i fad. Koteletterne skulle så bare erstattes af brunede hakkebøffer i et fad med flødesauce, tomat, løg, peberfrugt og paprika.
Se også – Koteletter i fad I Spaghetti med kødboller I Græsk farsbrød
Nem opskrift på hakkebøffer i fad.
Heldigvis lykkedes eksperimentet temmelig godt. Hakkebøfferne var en glimrende erstatning for svinekoteletterne og en sauce med smag af paprika og tomat er jo altid en vinder. Desuden var bøfferne virkelig nemme at lave. Og så er retten jo oplagt både til hverdag og som gæstemad.
Ser man bort fra løg, hvidløg, peberfrugt og forårsløg som skal snittes, så er der jo ikke meget mere arbejde end at forme hakkebøfferne og røre saucen sammen på panden. Herefter skal hele herligheden sættes i ovnen, hvor den passer sig selv, indtil gæsterne kommer. Det er da nemt.
Retten kan for øvrigt laves i forvejen og opbevares på køl. Så skal det hele bare tilberedes i ovnen inden servering. Vær dog OBS på, at bagetiden kan være forlænget lidt, når alle ingredienserne er køleskabskolde og ikke kommer direkte fra komfuret. Det kan dog være vanskeligt, at angive en præcis tilberedningstid så tjek evt. med et stegetermometer, om bøfferne er gennemvarme.
Tip! Se også tips og ideer til tilbehør til hakkebøffer i fad under opskriften.
Hakkebøffer i fad
Ingredienser
- 500 gr hakket oksekød
- 2 spsk olie
- 100 gr bacon i tern
- 2 løg (finthakkede)
- 2 fed hvidløg (finthakkede)
- 1 rød peberfrugt (finthakket)
- 1 bdt forårsløg (skåret i tynde ringe)
- 1 spsk hvedemel
- 2 spsk tomatpuré
- 2 spsk paprika
- 0.5 tsk chilipulver (eller efter smag)
- 2,5 dl madlavnings- eller piskefløde
- 2 dl mælk
- 1 tsk sukker
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Form oksekødet til 4 hakkebøffer og drys dem med salt og peber.
- Varm olien op på en store pande og brun hakkebøfferne kort på begge sider. Læg herefter bøfferne i et ildfast fad.
- Kom bacon på den panden og steg det lysebrunt. Panden skal ikke rengøres først.
- Tilsæt hakket løg og hvidløg og sauter det sammen med baconstykkerne.
- Tilsæt herefter peberfrugt og forårsløg og lad det hele sautere et par minutter.
- Rør hvedemel, tomatkoncentrat, paprika og chilipulver i grønsagerne. Tilsæt herefter madlavningsfløde og mælk.
- Bring saucen i kog så den tykner let og smag til med sukker, salt og peber.
- Hæld saucen over hakkebøfferne i fadet.
- Sæt fadet i ovnen i 25-30 minutter ved 200 °C (varmluft).
- Server bøfferne med små ovnstegte kartofler, kartoffelmos, ris eller pasta og grønt.
- Bliver der rester, så kan de gemmes på køl i 2-3 dage og varmes inden servering. Retten kan desuden fryses.
Tilbehør til hakkebøfferne.
Normalt serverer man jo ris til en portion koteletter i fad. Og man kan selvfølgelig uden problemer servere ris til hakkebøfferne, hvis man synes. Dog må jeg indrømme, at jeg synes, risene passer bedre til koteletter end hakkebøffer. I stedet vil jeg anbefale en eller anden form for kartoffeltilbehør eller måske kogt pasta.
Jeg serverede små, ovnristede kartofler til bøfferne. Kartoflerne kom i en stor frysepose sammen med lidt olie, salt og peber. Og da posen var blevet rystet godt og olien var fordelt ligeligt på kartoflerne, vendte jeg dem ud på en bageplade og bagte dem møre og lysebrune i ovnen samtidig med bøfferne. Derudover fik vi dampede ærter til hakkebøfferne, men det kunne lige så godt have været broccoli, grønne bønner, salat eller lign. Udover ristede kartofler kunne jeg også forestille mig, at råstegte kartofler, pommes frites og kartoffelmos vil være perfekt til bøfferne.
Madlavningsfløde, piskefløde eller mælk.
Jeg bruger gerne en kombination af madlavningsfløde (som selvfølgelig kan erstattes af piskefløde) og mælk, når jeg laver sauce til koteletter i fad. Og det gjorde jeg også til de her hakkebøffer.
Vil man gerne have saucen ekstra tyk, så kan man tilsætte en smule hvedemel til hvidløg, peberfrugt og forårsløg på panden, inden der hældes fløde og mælk ved. På den måde jævnes saucen ganske let. Bruger man derimod ren fløde (piskefløde eller madlavningsfløde) uden mælk, burde det ikke være nødvendigt at tykne saucen yderligere.
den vil jeg prøve straks jeg skal ha´gæster det lyder for lækkert
Lillian – Jeg håber du og dine gæster kan bruge opskriften 😉
Har nu lavet denne ret tre gange og det er en fantastisk velsmagende måde at få hakkebøffer på. Man skal lige være opmærksom på, at bøfferne i panden ikke må få for meget, for så ender de efter turen i ovnen med at blive for tørre.
Kay – Ja, det smager super godt og er lidt anderledes end vi ellers er vant til at få hakkebøffer, men som du selv er inde på, så skal bøfferne kun lige brunes på panden – de må ikke gennemsteges 😀
Hvis jeg laver små hakkebøffer hvor længe skal de så ha i ovnen. Glæder mig til at smage retten.
Lonni – Ja, det kan jo være lidt svært at svare på, for det afhænger jo helt af hvor små du laver dem og hvor længe du bruner dem på panden. Men umiddelbart vil jeg mene, at en lille halv time plus/minus vil være fint 😀
Kay – Ja, det er en lækker måde at lave hakkebøffer på og lidt anderledes, end vi ellers er vant til herhjemme, men du har ret i, at bøfferne kun lige skal brunes på panden og ikke gennemsteges 😀
Hej har her til aften lavet hakkebøffer i fad med flødesovs.
Det er ikke sidste gang vi for denne dejlige ret. Nej hvor den smager godt.
Vil give den 5 stjerner.
Hilsen Jens samt familien
Jens – Det glæder mig, at opskriften fald I Jeres smag – det er altid dejligt med den slags positive tilbagemeldinger 😀
Rigtig mange hilsner til Jer fra
Anne-Kathrine.
Bortset fra, at bøfferne ikke må være i ovnen mere end max.20 min. så var det supergodt. Hvilken god sauce, uhm. Jeg brugte porrer istedet for forårsløg.
Kirsten – Bagetiden i ovnen for bøfferne kommer selvfølgelig an på, hvor meget man bruner dem på panden først. Jeg føler den tid, som jeg har angivet, og jeg har endnu aldrig oplevet, at mine bøffer blev tørre. Som hovedregel siger man, at hakket kød skal have en kernetemperatur på 70 grader og det retter jeg mig efter, så jeg stikker gerne stegetermometret i en bøf og tjekker, inden jeg serverer 😀
Som nævnt i flere af indlæggene – ca. 30 minutter i ovnen, men bøfferne skal IKKE være gennemstegt inden.
Den har jeg lavet til aften.
Smager vildt godt og er meget anderledes end almindelige bøffer
Annitta – Det glæder mig, at det blev en succes – det er nemlig skønt med en variation over de klassiske bøffer engang imellem 🙂
Ja tak den er super lækker skal lige have den i dag igen
Lillian – Den er faktisk også på menuen i vores madplan for den kommende uge 😀 😀
Kan retten fryses?
Inge – Det vil jeg umiddelbart mene, at den godt kan. Jeg har dog ikke selv prøvet at fryse den 😀
Du kan sagtens fryse retten,jeg laver altid dobbelt portion og fryser halvdelen,,så jeg har til en camping tur 😊
Denne ret er helt fantastisk.Jeg bor i Norge og følger din blogg med stor glæde.Glæder mig til hver uge med nye og sjove opskrifter.Lykke til videre…
Alice
Alice – Tusind tak for din besked 😀
Bøfferne hører også til blandt vores favoritter og så er de faktisk den allermest læste opskrift her på bloggen 😀
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
Virkelig god opskrift!
Det blev rigtig lækkert!
Timmy – Tusind tak – dejligt at høre 😀
Det kan du rolig gøre jeg har lavet den for mine gæster flere gange og de er tilfredse
Ser meget lekker ud ,den vil jeg pröve 🙂
Liljan – Jeg håber, at den vil falde i din smag – vi er ret glade for den herhjemme 🙂
Hej, Den lyder bare rigtig lækker, den ret vil jeg lave til gæster i morgen. Så er det jeg tænker kan man serverer kogte kartofler eller ris til??
Helle – I realiteten kan man jo servere lige præcis det man synes 😀
Jeg har jo konstrueret hakkebøffer i fad ud fra en grundopskrift på koteletter i fad og der ville man jo typisk servere kogte ris eller kartoffelmos til, så både ris og kogte kartofler kan fint jo bruges. Nu synes jeg så personligt, at kogte kartofler kan være en smule kedelige, så jeg ville nok i stedet lave dem til kartoffelmos eller måske skære nogle kartofler i både og stege dem i ovnen, men det er jo et spørgsmål og smag og behag 😀
Kan man lave dem dagen før de skal bruges også varme det op ??
Marianne – Det kan du godt. Men pas på med at give det for lang tid, så hakkebøfferne bliver tørre og dæk evt. fadet til med stanniol 🙂
Rigtig lækker opskrift. Retten smagte fantastisk. Lavede dog en lille smule om på den. Brugte bacon hakkebøffer istedet for normale bøffer, puttede champignon i og brugte piskefløde istedet for mælk og madlavningsfløde.
Bonnie – Så dejligt at høre – og opskrifter skal jo altid kun ses som inspiration 😀
Jeg lavede hakkebøfferne igår, hold nu op hvor blev de lækre! Tak for alle dine gode opskrifter, de er lette at gå til og smager fantastisk! ?
Christina – Velbekomme. Jeg er glad for, at I er så mange som kan bruge opskrifterne 😀
Som jeg nævnte for dig på FB, så lavede jeg din ret med bøfferne forleden. Kæmpe succes hjemme, og de har bestilt til snart at få det igen. Jeg glæder mig til at prøve nogen af dine andre opskrifter 🙂
Ulla – Det glæder mig, at I kunne bruge opskrifterne og ser frem til at afprøve flere. Så laver jeg nogle nye til Jer imens 😉 😉
Mega lækkert! Tak for opskriften!!!!
Mette
Mette – Velbekomme. Glad for, at den faldt i din smag 🙂
Kan man efter man har stegt tilbehøret til selve sousen, hælde det over i en gryde og lave den færdig i gryden med madlavnings/mælken i. I stedet for på stegepanden. Da jeg ikke har en stegepande der er dyb nok til at lave sousen færdig i. For hvis jeg skal lave den til en Tøsseaften. Skal jeg doble op da vi er 8.
Mvh
Jeanette Bruun.
Jeanette – Det kan du i hvert fald 🙂 Start evt. lige med at komme en smule væde på panden, så du får den gode smag fra tilbehøret, der ligesom “sidder tilbage i panden” med og hæld så bare det hele over i gryden 😀
Håber I får en rigtig hyggelig aften 😀
Man kan jo også ” stege” bøfferne i gryden. ( spar på opvasken) det bliver de absolut ikke dårligerer af ?
Lone – Jeg forstår ikke lige, hvor gryden kommer ind i billedet, medmindre du bruger en gryde i stedet for en pande 🙂 Men både bøffer og sauce laves jo på en pande/en gryde, så medmindre du dropper at komme dem i ovnen, forstår jeg desværre ikke lige, hvor der spares på opvasken? 😀
Så er det lige kommet i ovnen. Da vi er en bacon- sovse elsker lavede jeg dobbeltportion af sovsen og rullede bøfferne ind i bøffen,men stadig med bacon i tern også i retten.
Vi skal have nye kartofler vendt i smør og oregano.
Damn jeg er sulten nu ?
Charlotte – Åhhhh dobbelt op på bacon lyder bestemt ikke som noget dårlig idé – det må jeg lige huske, næste gang den står på hakkebøffer med fløde-paprikasauce herhjemme, for det er helt sikkert en ret, som jeg vil komme til at lave igen og igen og igen 😀
Vi er holdt med at få koteletter i fad, da vi synes det er kedeligt. Men denne ret skal da helt klart prøves.. Det lyder dejligt nemt og lækkert.
Lene – Altså jeg må indrømme, at jeg har fået et helt nyt syn på “kød” i fad, efter jeg udskiftede koteletterne med hakkebøffer, så jeg synes du skal give det et forsøg 😉 Og det er både nemt og lækkert, efter min mening 😀
Det er den bedste måde at spise hakkebøffer på. Vi har også prøvet med både koteletter og kylling i sovsen og det er også super godt. Jeg laver gerne dobbelt portion sovs og så kan den bruges de efterfølgende dage til både pasta og ris og det kød vi nu måtte få. Meget brugbar opskrift. Vi er vilde med den her hjemme, så tusind tak for opskriften.
Charlotte – Tusind tak for din søde hilsen og ikke mindst dine gode fif. Så dejligt at mine opskrifter kan bruges 😀
Har lige lavet bøfferne til aften?Mega gode
Tove – Det glæder mig, at du kunne bruge opskriften 😀
Vil du ikke være sød og lægge den ud på mail så min mand kan få den og så printe den ud til mig. Han mail. .. Henningsigurdson@hotmail.com. på forhånd tak
Conny Sigurdson-
Conny – Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener? Altså der er jo et print ikon under alle mine opskrifter, så kan din mand ikke bare klikke på det og så printe opskriften ud? Eller er det meningen, at jeg skal kopiere opskriften og sende den til din mands mailadresse?
Mange hilsner fra
Anne.
hej arbejder på en genbrugsstation og tiden er knap… så vigtigt med opskrifter ex. til rømertopf som kan klare sig selv.. vores mor er her jo ikke.. så sommer simremad….vinter simre mad.. vigtigt med tiden…. da vi jo kører ude og kun ser ovnen hver halve eller trekvarte tid.. har netop tillid til rømertopf og fisk… og eller flæsk… elsker fisk…. og retter som ikke kræver minut præcision for det kan jeg ikke levere… håber..
Arne – Ja, det er rart med ovnretter, som bare kan passe sig selv, så man ikke skal holde øje hele tiden. Jeg gør det ikke så meget i simreretter om sommeren, men kan anbefale at lave skibberlabskovs, chili con carne og langtidssimret bolognaise til pasta eller kartoffelmos i en römertopf 😀
Så blev hakkebøfferne afprøvet nøøj de var gode jeg serverede dem med kartoffelmos da jeg havde nogle bagekartofler liggende fra i torsdags hvor jeg genopdagede de bagte kartofler med fyld her på bloggen,er iøvrigt på rekordtid blevet STOR fan af din blog.
Frank – Tusind tak for din søde besked. Det glæder mig, at opskrifterne falder i din smag og at du fik “genopdaget” de bagte kartofler 😉
Mange hilsner fra
Anne.
Den smager bare så godt. Dine opskrifter er bare gode og nemme at gå til.
Hilsen Gitte
Gitte – Det glæder mig, at retten (op mine opskrifter 😉 ) falder i din smag 🙂
Mange hilsner fra
Anne.
Kan den fryses ned i en foliebakke til en fisketur med gutterne, så den bare skal varmes op i ovnen, eller dur det ikke, når der er mælk i?
Jeppe – Umiddelbart tror jeg da godt, at den kan fryses ned. Nøjes evt. med at bruge madlavningsfløde og erstat mælken med fløde. Alternativt kan den sagtens holde sig 1-2 dage på køl, så måske du slet ikke behøver fryse den ned?
Det lyder rigtig lækkert, rigtig mormormad, børnebørnene vil elske det???
Britt – Haha, så kan jeg jo kun sige velbekomme til børnebørnene 😀
den vil jeg prøve næste gang jeg skal have gæster
Lene – Det er en af mine mest populære opskrifter nogensinde, så jeg håber, at den også falder i dine gæsters smag 🙂
Har nogle hakke bøf af vildt kød i fryseren. Jeg tror at den sauce vil passe perfekt dertil
Grethe – Åhhh, det lyder godt nok heller ikke dårligt 😀
Mums det lyder godt den skal prøves
Karsten – Jeg lover dig, den er god 😀
Mums, det var bare super lækkert og med en knægt på 5 og en på et år, der også bare guffede i sig, så er det til top-karakter herfra 🙂
Randi – Det glæder mig, at I kunne bruge opskriften og at den faldt i hele familiens smag 🙂
Hej med dig.. Jeg vil prøve det med hakket kalv og flæsk.. Glæder mig til at smage det. 1000 Tak for opskriften..
Maj Britt – Uhhh, lyder heller ikke dårligt, håber opskriften falder I Jeres smag 🙂
hvordan får man en printer venlig side ud ..??
den bruger for meget patron hvis jeg printer ved Ctrl P
ellers tusinde tak for inspiration 🙂
Cathrine – Der er et lille “print” ikon ved hvert indlæg – det ligger lige under overskriften i højre side – Prøv at klikke på det 🙂
Smagte rigtig godt . Men vil nok vælge at sætte dem i ovnen lidt kortere tid næste gang . 30 min fik de og var meget gennemstegt.
Laila – Ja, okay, stegetiden kommer nok lidt an på, hvor meget de er blevet brunet på panden – vores fik 40 minutter og bøfferne var helt perfekte og stadig meget svag rosa 😀
Tak for opskriften – den er blevet testet her til aften. Dog med en del ekstra grøntsager (udover det du skriver så porrer, champignon og bønner) – og så alene madlvningsfløde med den mindste procent – en light version 🙂
Linda – Det er så fedt, når folk kan bruge mine opskrifter som inspiration og så lave deres egen version – dejligt at høre, at den også er god i en mere fedtfattig udgave 😀
Det er spændende ud det må jeg prøve
Joan – Jeg håber, du kan lide dem – herhjemme var vi ret vilde med bøfferne 😀
den låner vi da lige
John – Ja værs’go – glæder mig, at I kan bruge opskriften 😀
Tak for god inspiration ?
Vi fik det her til aften… Og både mand og to store knægte spiste med stor velbehag ?
Maiken – Velbekomme. Glæder mig, at I kunne bruge opskriften 😀
Jeg vil meget gerne have denne opskrift tilsent, da jeg bor I Canada,, paa forhaand Tak.
Lis – Jeg er lidt forvirret. Hvis du kan kommentere på indlægget, kan du så ikke også se opskriften?
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
En super lækker ret – kødet bliver dejlig saftigt – måtte bare lave den igen. Lige sat retten på i en sautepande med låg – det funker fint i gryde. Jeg bruger skinkefars – da jeg ikke kan lide oksekød – så ½ l mad fløde – samt lidt mælk hvis det er.
Anette – Det lyder også godt. I det hele taget er mine hakkebøffer i fad blevet taget utroligt godt imod, hvilket jeg er superglad for 😀
Tak for din opskrift serverede den for min 3 børnebørn den faldt
I god smag
M v h
Dorthe
Dorthe – Det glæder mig, at både du og børnebørnene kunne lide hakkebøffer i fad 😀
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
Ej hvor var det godt. Uhmm er bare så forspist?
Dorte – Det var godt at høre 😀 😀
Lækker sovs 🙂 men bøfferne blev meget hårde og uden smag. Måske har jeg gjort noget forkert.
Balling – Hmmmm….måske er du kommet til at stege dem får hårdt på panden? De skal kun brunes – ikke gennemsteges. Og hvis du synes, at de mangler smag, så kan du evt. ælte oksekødet med lidt salt og peber næste gang, inden du former bøfferne 😀
Hej
Denne ret vil jeg prøve når vi får gæster på fredag
Jette – Det lyder som en rigtig god idé, jeg har endnu ikke mødt nogen, som ikke kunne lide bøfferne 😀
Håber I får en rigtig hyggelig aften 😀
Prøver lige til med retten igen, igen. Altid en stor succes – og der bliver spist op 😉
Keld – Det glæder mig, at I i dén grad har taget hakkebøfferne til Jer – herhjemme er det også en vinder menu 😀 😀
Er vild med dine opskrifter. Glæder mig til at følge dig. Vh annie
Annie – Tusind tak for din søde hilsen, du skal være så hjerteligt velkommen herinde 😀
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
Kender godt denne opskrift bortset fra at i min opskrift er der også tilsat peperoniskiver i halve eller kvarte i sovsen. Peperonien svitses let sammen med peberfrugterne og og det andet fyld på panden inden fløden tilsættes. Det smager bare himmelsk med peperonien. 0g opskriften her hedder peperonibøffer..
Anitta – Sikke et sjovt sammentræf – jeg havde aldrig hørt om opskriften før, men brugte bare min sædvanligt opskrift på koteletter i fad og udskiftede dem med hakkebøffer 😀 Til gengæld lyder det super lækkert også at tilsætte lidt pepperoni. Jeg har set, at de har fået mini pepperoni i Føtex – jeg er sikker på, at det vil se virkelig fint ud 😀
Har i dag lavet bøf i fad. Hold da op det var godt.
Puttede gulerødderne i også. Vi blev nu enige om at man sagtens undvære Bøffen
Eva – Jeg er glad for, at I kunne lige opskriften – med eller uden bøf 😉
Jeg har lavet denne her ret eller noget lign. i hvert fald, men hvor der også kommer kartofler i skriver i fadet. Hjemme ved os hedder det “alt i et fad med hakkebøf”. Kartofler skæres i skiver. Kommes i et fad og krydres med salt, peber og en smule oregano. Tilsæt et par dl. fløde (Jeps det smager bare bedst med rigtig fløde. Nogen gange tager jeg en blanding af fløde og okseboullion). Ind i ovnen med det i ca. 30 min v. 180 grader (varmluft). Bøfferne formes og krydres med salt, peber og hvidløgspulver. Brunes på panden. Løg i skiver, peberfrugt skåret ud og champignon brunes ligeledes på panden. Når kartoflerne har hygget sig i ovnen kommes løg, peberfrugt og champignon på. Ovenpå grøntsagerne kommes der 1 god dåse hakket tomater (vælger tit den med hvidløg i) over. Til sidst de brunede hakkebøffer. Hæld et par dl. fløde ved og stil i ovnen igen i yderligere 30-40 min. Jeg lover det smager så dejligt og lækkert og kødet forbliver saftigt. Synes tit hakkebøf har tendens til at blive tørre, men når det hele laves i et fad så er det bare mums 🙂
Line – Tak for din lækre opskrift 😀
Opskriften ser virkelig lækker ud! Jeg holder madklub med to venner, hvor det er min tur næste gang, så der vil jeg prøve disse bøffer i fad 🙂 min veninde kan dog ikke lide bacon, så vil lige høre dig ad, om hvor meget man kan smage bacon i retten?
Ewa – Øhhhhh… det er lidt svært for mig at sige, hvor meget eller lidt man kan smage bacon, for man tænker nok ikke så meget over det, når man godt kan lide smagen 😀 Men enten kan du udelade bacon, eller du kunne måske udskifte det med lidt sprødstegt chorizo, som er skåret i mindre stykker – det giver dog en let røget smag, men den er bestemt også lækker 😀
Mon man kan lave det hele klar den ene aften, så man bare skal komme fadet i ovnen den næste aften? Tænker lidt på om det er optimalt med hakkekød?????
Hvad tænker du?
Mange hilsner
Susanne
Susanne – Hmmm…. den er lidt svær, for et fad der kommer direkte fra køleskabet til ovnen, skal ofte have noget længere tid i ovnen, inden retten er rigtig gennemvarm og så kan bøfferne godt risikere at blive lidt tørre, hvis ikke man er meget forsigtig. Hvis jeg var dig, så ville jeg måske lave saucen i forvejen – og så bare springe bruningen af hakkebøfferne helt over og i stedet “starte saucen” ved at svitse bacon på panden. Bøfferne kan også sagtens formes i forvejen, pakkes ind med film over og opbevares på køl. Når saucen er færdig, kommer du den i en beholder og sætter den på køl. Dagen efter bruner du så bøfferne og lægger dem i et fad, luner saucen og hælder den over og sætter fadet i ovnen som opskriften siger. Det ville jeg vist gøre 😀
Hej 🙂
Når jeg læser opskriften synes jeg ikke det virker som om der er meget sovs (er det mon bare mig)?
Tænker at præsentere retten for mine to drenge i morgen, det skal blive spændende…
Tak for massere af gode opskrifter 🙂
Mvh. Marianne
Marianne – Opskriften giver i omegnen af ½ liter sauce (i væde) og den spædes jo så med diverse grønsager – peberfrugt, løg mm, så jeg synes, der er rigeligt med sauce. Men hvis I er “sauce-elskere”, så kan du jo bare lave en dobbelt portion 😀
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
Så er retten i ovnen og tænderne løber i vand. Har blot erstattet madlavningsfløde med flødeerstatning men tak for super gode og let at gå til opskrifter
Rikke – Tusind tak for din hilsen – dejligt at vide, at man også kan lave saucen med fløde-erstatning 🙂
Håber, at bøfferne falder i Jeres smag 🙂
Skøn ret 🙂
Marianne – Mange tak – den hører også til blandt de absolutte favoritter herhjemme hos os 🙂
Takker for en helt igennem lækker ret, det er første gang vi har fået det, men så absolut ikke sidste 🙂 Det passer godt til vores travle dage, bare lave det om formiddagen og så sætte den i ovnen når vi skal have det MÅMS 😉
Annette – Velbekomme – det glæder mig, at jeg kan være med til at inspirere 😀
Herhjemme er hakkebøfferne også et kæmpe hit – både på de travle og de lidt mere langsomme dage 🙂
Er denne skønne opskrift Sense venlig? I så fald, hvor mange personer er opskriften til?
Mange hilsner Maja
Maja – Der må jeg blive desværre blive dig svar skyldig – jeg lever ikke efter Sense kuren og har af samme grund ikke sat mig ind i principperne, så det kan jeg simpelthen ikke svare dig på. Måske kan du prøve at sammenligne opskriften med principperne for Sense kuren og så dermed få svaret – det kan jo være, at der ikke skal så forfærdeligt mange ændringer til, men som udgangspunkt er den i hvert fald ikke lavet med Sense kuren for øje 😀
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
Hejsa
Vil lige sige at denne ret er lige i øjet, smager fantastisk godt men der er altid et men
Farsen skal være friskhakket og ikke sådan noget vacuum pakket lang tids holdbart noget man køber de fleste steder i dag
Carsten
Carsten – Det glæder mig, at hakkebøfferne falder i din smag 🙂
Mange hilsner fra
Anne-Kathrine
Den ser rigtig lækker ud den skal prøves i morgen.
Gurli – Det er en af bloggens allerstørste opskriftssucces’er, så jeg håber, at det også bliver en succes hjemme hos Jer 😀
Hej.
Hvis jeg laver retten tidlig på dagen, for at skal bruge den senere på aftenen, skal den så i ovnen som der står i opskriften? Og så på køl og derefter varmes igen??
Mvh. Christa
Tusind tak for opskriften, den skal bruges mange gange, især når jeg får gæster. Alt forberedes i forvejen, skønt. Også rigtig velsmagende, jeg bukker dybt. ☺️
Anette – Så dejligt at høre, at jeg kan være med til at inspirere med mine opskrifter 🙂
Har lige spist denne ret til aften og det er bestemt ikke sidste gang……Hold da op hvor smagte den godt ! Alle i familien var enige 👍👍
Annemette – Så dejligt at høre – det er også en af de allermest populære opskrifter på bloggen 😀
Altid dejlig mad du laver er bare ret ked af de felter i opskrifterne med lyserødt, kan være ret svære at læse når synet ikke er godt
Jane – Jeg er ikke helt sikker på, om du med “felter med lyserødt” tænker på de steder, hvor skriften bliver lyserød, eller du tænker på selve opskrifterne, som er skrevet med mørk skrift på en svagt lyserød baggrund? Selve den lyserøde baggrund kan jeg desværre ikke gøre så meget ved, da den er en del af bloggens grunddesign, men hvis du tænker på de steder, hvor skriften bliver lyserød, fordi jeg henviser til en anden side eller opskrift, så kan jeg måske arbejde på at gøre skriften lidt mørkere rød.
Kan denne lækre ret mon fryses
Christa – Jeg må indrømme, at jeg ikke selv har prøvet det og jeg har også mine betænkeligheder ift. om saucen mon vil blive grynet? Men du kan jo evt. prøve at fryse en lille bitte portion sauce ned og så selv vurdere resultatet. Hakkebøffer og grønsager burde i hvert fald ikke tage skade 😀
Ok.. tak for svar
Vi skal nemlig i sommerhus og ville gerne tilberede noget mad inden..
jeg prøver med en lille portion. 😊
Har netop prøvet denne ret, og selv min MEGET kræsne mand, var vild med den👏 Og den er absolut kommet i bunken med farvorit retter.
Det er første gang vi prøver en af dine opskrifter, men bestemt ikke sidste gang. 1000 tak for din gode og inspirerende blog.
Tania – Tusind tak for din søde hilsen – dejligt at jeg kan være med til at inspirere med min blog og mine opskrifter 🙂
Har lige afprøvet denne ret..
Det smager fantastisk.
Og dejligt nemt at lave, mig og ungerne hyggede os med at lave det
Anders – Så dejligt at høre, det lyder til at have været et rigtigt hyggeligt projekt 😀 😀
Har lige prøvet denne opskrift og hold da op det smager godt. Skar dog peberfrugt og løg i mundrette stykker, da vi godt kan lide det. Overvejer at prøve med kyllingbryst i stedet for oksekød næste gang.
Joan – Hvor er det bare dejligt at høre 🙂 Og du kan sagtens prøve med kylling – det har vi gjort flere gange med stor succes 🙂
Jeg elsker denne ret! Ungerne skovler den ned 🙂 Tak for ideen 🙂
Rene – Dejligt at høre 😀 😀