Pasta med pesto – opskrift på nem pastaret.

0 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Billig aftensmad - mad på budget., Hovedretter, Hverdagsmad, Lette retter, Opskrifter, Pastaretter - opskrifter med pasta, Vegetar
Gå direkte til opskriften

Pasta med pesto. Det bliver næppe meget mere simpelt, men ikke desto mindre så er pasta med basilikumpesto en af mine pastafavoritter. Det er nemt at lave og smager fantastisk. Og så kan pasta med pesto både spises som helt enkel hovedret med friskhøvlet parmesan, og som tilbehør til fx grillet kylling og fisk.

Se også – Tomatsalat med pesto I Spaghetti med hvidløg I Pasta med tun og ærter

Opskrift på pasta med pesto.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at det er virkelig lækkert at bruge en hjemmelavet pesto, når man laver pasta og pesto. Og det tager virkelig ikke ret lang tid at lave pesto, hvis man har en god food processor, minihakker eller blender. Men skal det gå ekstra hurtigt, så kan man også uden problemer bruge en færdigkøbt pesto. Dog anbefaler jeg, at man bruger den bedste pesto, som man kan finde.

Når der er tale om en ret, der er så simpel som denne her, så skylder man næsten sig selv, at bruge de bedste råvarer. Og langt de fleste supermarkeder – også de små – ligger inde med en lækker, frisklavet pesto, som opbevares på køl. Efter min mening er den friske pesto mange gange bedre end den pesto, der opbevares på glas på hylderne med kolonialvarer.

Tip! Se også mine bedste tips til pasta og pesto under opskriften.

4.67 fra 3 stemmer

Pasta med pesto

Samlet tid10 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 400 gr tørret pasta (beregn 500-600 gr frisk pasta)
  • 2 dl basilikum pesto (se evt. opskrift her)
  • 50 gr parmesanost
  • evt. frisk basilikum

Fremgangsmåde

  • Kog pastaen efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra pastaen og lad den afdryppe.
  • Kom pastaen tilbage i gryden og tilsæt pesto. Rør godt rundt så pestoen fordeles jævnt på pastaen.
  • Server den rygende varme pasta med friskrevet eller høvlet parmesan og evt. frisk basilikum.
  • Bliver der rester, så kan pastaen gemmes på køl og spises kold eller genopvarmes. Retten er ikke fryseegnet.

Tips til opskriften.

  • Jeg bruger gerne en god pesto med basilikum, når jeg laver pasta med pesto, men selvfølgelig kan man sagtens bruge andre varianter. Fx persillepesto, rucolapesto eller tomatpesto for nu blot at nævne et par eksempler.
  • Pesto kan uden problemer fryses. Har man meget basilikum, fx i drivhuset om sommeren, så er det derfor helt oplagt at lave en ordentlig omgang og fryse ned i mindre portioner. Så er der til masser af pasta i de kolde måneder.
  • Brug også gerne pesto som dressing i en kold pastasalat. Vend kold, kogt pasta og pesto sammen med kylling eller laks og grøntsager efter smag og behag. Pastasalat med pesto er virkelig nemt at lave og lækkert til både frokost og aftensmad. Også et hit i madpakken.
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)