Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Maskeret blomkål med rejer – klassisk opskrift.

18 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Fisk og skaldyr, Forretter, Hovedretter, Lette retter, Opskrifter
Gå direkte til opskriften

Selvom jeg er opvokset i 1980’erne og 90’erne, så er der faktisk ikke så mange af de helt store hits fra dengang, som vi fik i mit barndomshjem. Jeg mindes således ikke at have fået serveret klassikere som enebærgryde, skinkestang med champignons eller maskeret blomkål med rejer hjemme hos mine forældre. Men det smager jo godt, så jeg har alligevel taget en del af disse skønne klassikere til mig. Især efter jeg flyttede hjemmefra og selv begyndte at interesse mig for at lave mad.

Se også – Klassisk rejecocktail I Tunmousse I Thousand island dressing

Klassisk opskrift på maskeret blomkål. 

Modsat mange af de andre kåltyper, så er danske blomkål i sæson om sommeren og et stykke ind i efteråret. Og maskeret blomkål med rejer, æg, salat og ærter er da også en rigtig sommerret.

Oprindeligt blev det maskerede blomkål vist introduceret af Karolines køkken. Jeg kan i hvert fald se billedet for mig i et af de gamle, husstandsomdelte hæfter. Garneret med salatblade, grønne ærter, store, fine rejer og en gedigen omgang dressing på toppen. Dengang blev retten introduceret som en forret eller frokostret. Men hjemme hos os fungerer den mindst lige ofte som hovedret på lune sommerdage, hvor aftensmaden ikke behøver være alt for tung. 

Se også tips til variationer af hhv. salatfyld og dressing under opskriften. 

4,43 fra 28 stemmer

Maskeret blomkål

Samlet tid15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 stk blomkål (kogt og afkølet)
  • 1 stk iceberg (skåret i tynde strimler)
  • 250 gr ærter
  • 4 stk æg (hårdkogte)
  • 2 stk tomater
  • 1 stk citron
  • 250 gr rejer

Dilddressing

  • 2,5 dl creme fraiche
  • 1 bdt dild (friskhakket)
  • 1 tsk sukker
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Placer det kogte og afkølede blomkål på et fad og anret strimlet salat og ærter rundt omkring.
  • Skær æg, tomater og citron i både og læg dem på fadet sammen med rejerne.
  • Rør dressingen sammen af creme fraiche og friskhakket dild og smag til med sukker, salt og peber.
  • Hæld et par skefulde dressing over blomkålshovedet. Resten kommes i en skål og serveres ved siden af.
  • Pynt med lidt friskhakket dild på toppen og server evt. med lunt flute.
  • Maskeret blomkål kan sagtens forberedes i god tid og opbevares på køl, men vent med at hælde dressing over til servering. Retten er ikke fryseegnet.

Maskeret blomkål med rejer og æg

Lækre variationer.

Jeg mindes ikke, at originalopskriften på maskeret blomkål fra Karolines Køkken indeholder andet end blomkål, rejer, salatblade, ærter og dressing. Men hvis vi spiser retten som hovedret, plejer jeg at koge et par æg og bruger også lidt ekstra rejer. Desuden sørger jeg for at servere et godt stykke brød til, så vi kan blive ordentligt mætte. Men så er der heller ingen, der går sultne fra bordet og må en tur i køkkenet senere.

Udover at tilsætte æg, kan man også sagtens lege lidt med salatfyldet rundt om blomkålshovedet. Og man kan jo tilsætte lige præcis de grøntager, som man kan lide. Jeg kan eksempelvis anbefale peberfrugter, majs, radiser, rødløg, agurk, avocado og champignons, for nu blot at nævne et par eksempler.

Og bryder man sig om asparges, så smager det fantastisk, at tilsætte grønne asparges, når de er i sæson. Man kan enten skæres aspargesene i mundrette stykker og bruge dem friske. Eller også kan man give dem et kort opkog i letsaltet vand (ca 1-2 minutter), så de bliver al dente.

Skønne dressinger.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at kombinationen af kold blomkål, rejer, salat og creme fraiche dressing er et hit. Men der er jo ikke nogen regler for, hvilken smag denne creme fraiche dressing skal have. I originalopskriften fra Karolines Køkken brugte man karry, men jeg har næsten altid lavet en dressing med friske krydderurter. Enten friskhakket dild eller en kombination af dild, purløg og persille afhængig af årstid og udvalget i køkkenhaven.

Udover de friske krydderurter, så kan man lave en dressing med presset hvidløg eller sød chilisauce, hvilket også passer fint til både blomkål og rejer. Og apropos rejer, så er rejer og en god hjemmelavet thousand island dressing jo et fantastisk match.

Subscribe
Notify of
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Birte schelde
9 år siden

Det ser ikke ud som om I har sultet på turen

Tabita Kronhoff
5 år siden

Ser så lækker ud, den prøver vi imorgen! Har en pose flotte store rejer, det må være hertil, jeg skal bruge dem! Det bliver spændende! Mange tak, kan jo vende tilbage med en melding om modtagelsen af mine gæster! <3 Mvh. tabita kronhoff

Sarah Rasmussen
5 år siden

Det ser så godt ud!
Kan det holde sig til f.eks. madpakken dagen efter? Hvis man bare tager dressingen med i en bøtte ved siden? 🙂

Birgitte
2 år siden

4 stars
Det var frøken Jensen der opfandt retten både 1914 og 80 er modellen

lone
4 år siden

Ser lækkert ud, vil prøve det en af de nærmeste dage, gode hveder med kardemomme, prøvede dem i onsdags,

Sanne
4 år siden

5 stars
Jeg kan huske maskeret blomkål fra min barndom, og jeg elskede det! Vi prøvede din opskrift igår, og den var og er et kæmpe hit! Den kommer til at være på vores madplan et par gange om måneden!

Marijanne
3 år siden

Jeg har ikke længere Karoline-hæfterne, men så vidt jeg husker, var der lidt bearnaiseessens i dressingen. Det smagte dejligt.

Sara Ranjbar-Darestani
3 år siden

5 stars
Hej madenimitliv, jeg er så glad for de mamge fine opskrifter, og jeg er en daglig bruger af din hjemmeside, og jeg kan fortælle at lillemand og jeg elsker samtlige opskrifter – har ik prøvet alle endnu, men hvis vi laver en opskrift dagligt så mon ik vi når at lave mange af de fine opskrifter? TAK for mad 🤤🤤🤤

Tina Nellemann-Thrane
2 år siden

5 stars
Det er den bedste udgave jeg har prøvet af som jeg kalder det “camoufleret blomkål” hehe

Det smager himmelsk – jeg tilsatte så en teske stærk sennep til dressingen, men det er jo smag og behag.

Tak for dine fantastiske madplaner. Jeg laver på ingen måde varmt mad hver dag, da jeg bor alene og ingen familie har der kommer og spiser hehe….men NÅR jeg laver mad, så lader jeg mig mere end gerne inspirere af dine madplaner. Ville ønske at jeg havde haft den mulighed da jeg var gift og havde børn som ung, det ville have lettet hverdagen (hvad skal vi spise idag) – og de lander altid på den som laver maden 😉

Tak Anne-Kathrine

Sender dig god karma og solskin ♥

Tina Nellemann-Thrane
2 år siden

5 stars
ps. Abehjernen er også fantastisk 😉