Pasta med skinke og ærter.

0 kommentarer
Aftensmad - masser af inspiration til aftensmaden, Hovedretter, Hverdagsmad, Lette retter, Opskrifter, Pastaretter - opskrifter med pasta
Gå direkte til opskriften
Opskrift pasta med skinke og ærter i en skål med en gaffel

Pasta med skinke og ærter. En virkelig lækker hverdagsret med pasta, skinke og ærter i en cremet flødesauce. Retten kan være færdig på ca 15 minutter. Den er derfor perfekt på de travle dage, hvor tiden til madlavning er knap, eller overskuddet måske ikke er så stort. Men pasta med skinke og ærter er selvfølgelig også oplagt, når man bare har lyst til en superlækker pastaret.

Se også – Pasta med flødeost og bacon I Pasta med pesto I Pasta med tun

Nem opskrift på pasta med skinke.

Der findes et væld af forskellige opskrifter på lækre pastaretter med skinke og ærter. Og ingen af dem er som sådan mere rigtige eller forkerte end andre. For med en så enkel ret og så relativt få ingredienser kan det næsten ikke gå galt.

Jeg bruger fløde (madlavningsfløde) til min pastasauce, men der kan uden problemer bruges flødeost eller friskost, ligesom man kan lave en sauce a la spaghetti carbonara på æggeblommer og parmesan. Mulighederne er mange, og det gælder bare om at prøve sig frem. Af samme grund af en portion pasta med skinke og ærter også perfekt restemad, hvilket jeg har skrevet meget mere om under opskriften.

Tip! Se mine bedste tips til lækre variationer under opskriften.

Opskrift pasta med skinke og ærter i en skål med en gaffel
4.88 fra 8 stemmer

Pasta med skinke og ærter

Denne ret er fryseegnet
Samlet tid15 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 400 gr pasta
  • 2 spsk olie
  • 2 løg (hakkede)
  • 2 fed hvidløg (pressede)
  • 4 dl fløde
  • 200 gr god, kogt skinke (fx prosciutto)
  • 400 gr ærter
  • 50 gr revet parmesanost
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Kog pastaen efter anvisning på pakken.
  • Opvarm olien i en gryde og sauter løg og hvidløg heri, indtil de bliver klare.
  • Tilsæt fløde og revet parmesan og lad saucen koge ind til den bliver let cremet.
  • Skær skinken i strimler og kom skinke og ærter i saucen sammen med den afdryppede pasta.
  • Smag til med salt og peber og server.
  • Eventuelle rester kan gemmes på køl i 2-3 dage.

Tips til opskriften.

  • Jeg bruger madlavningsfløde til pastasaucen, men der kan uden problemer bruges piskefløde, flødeost eller friskost (naturel eller med smag). Desuden kan man lave en sauce a la spaghetti carbonara på æggeblommer og parmesanost. Mulighederne er mange, og det gælder bare om at prøve sig frem.
  • Den kogte prosciutto skinke kan erstattes af en rest kogt hamburgerryg eller skinke skåret i tern. Derudover kan der bruges sprødstegt bacon eller pancetta eller stegt/kogt kyllingebryst i mundrette stykker. Rejer, krebesehaler eller laks (varm- eller koldrøget laks) skåret i mindre stykker er også en mulighed, hvis man hellere vil lave en pastaret med fisk.
  • Ovenstående opskrift er rimelig simpel. Men man kan sagtens lege med smagene i saucen og tilsætte forskellige slags krydderier eller friske krydderurter. Fx er frisk dild eller purløg og lidt citronsaft helt oplagt, hvis man erstatter den kogte skinke i opskriften med laks eller rejer.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Savner du inspiration til nem og lækker hverdagsmad?

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mine populære madplaner (+ indkøbsliste) tilsendt hver uge.
OBS. Indkøbslisten findes kun i nyhedsbrevet.

Fornavn(Required)