Bliv medlem af Maden i mit livs Madklub
Madenimitlivs Madklub

Kartoffelsalat – opskrift på kold kartoffel salat.

8 kommentarer
Billig aftensmad - mad på budget., Salater - Alle mine bedste salater, Tilbehør
Gå direkte til opskriften

En kold kartoffelsalat er og bliver en rigtig sommerklassiker. Helt traditionelt tilbehør til frikadeller, pølser og alle mulige slags mad tilberedt på grillen. Og der går sjældent lang tid, fra grillvejret sætter ind, til den første portion kartoffel salat står på bordet herhjemme. 

Se også – Klassiske frikadeller I Græsk kartoffelsalat I Skinkestang med sprød butterdej

Klassisk opskrift på kartoffelsalat. 

Nu er kartoffelsalat jo en rigtig klassiker. Derfor findes der selvfølgelig også et væld af opskrifter på den herlige salat med kolde kartofler i en dressing af creme fraiche, ymer eller lignende. Og der er ingen tvivl om, at vi er mange, der har den helt rigtige opskrift på kartoffelsalat med den helt rigtige smag. 

Jeg er vokset op med min mors kartoffelsalat, og for mig er det noget nær den bedste kartoffelsalat i verden. Det skyldes først og fremmest dressingen, som har den helt rigtig kombination af syre, sødme og skarphed. Derudover kommer min mor finthakkede, syltede drueagurker i kartoffelsalaten. Og kan man lide den slags, så skal man virkelig unde sig selv at prøve det. Jeg har ikke brugt drueagurker i nedenstående opskrift, da jeg har forsøgt at gå en smule klassisk til værks. Til gengæld har jeg skrevet om det under opskriften. Man kan derfor bare at scrolle ned og læse mere under opskriften. 

Tip! Se også mine bedste tips til variationer af kartoffelsalat under opskriften. 

4 fra 4 stemmer

Kartoffelsalat

Samlet tid15 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 800 gr kartofler (kogte og afkølede)
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 rødløg (finthakket)
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 spsk hvidvinseddike (eller anden lys eddike)
  • 1 spsk sennep (evt. sød sennep)
  • 0,5 tsk sukker
  • salt og peber

Desuden

  • 1 bdt radiser (skåret i tynde skiver)
  • 100 gr ærter (gerne friskbælgede ærter i sæsonen)
  • 1 bdt dild
  • 1 bdt purløg

Fremgangsmåde

  • Skær kartoflerne i mundrette stykker.
  • Kom creme fraiche, rødløg, mayonnaise, eddike og sennep i en skål og smag til med sukker, salt og peber.
  • Hak dild og purløg fint og vend det i dressingen. Hold lidt tilbage til pynt.
  • Vend kartoflerne i dressingen og lad salaten trække på køl indtil servering.
  • Inden servering pyntes salaten med radiser i skiver, ærter, purløg og dild.
  • Evt. rester kan gemmes på køl i 2-3 dage. Kartoffelsalat er ikke frysesegnet.

Kartoffel salat med syltede agurker.

Det er formentlig ikke alle, der vil bryde sig om syltede drueagurker i kartoffelsalaten. I betragtning af hvor mange der piller dem ud af burgere og sandwiches, så er syltede agurker og pickles tilsyneladende noget, der deler vandene. Men kan man lide dem, så skal man klart prøve at komme en håndfuld hakkede, syltede agurker, cornichoner, asier eller lignende i kartoffelsalaten. Det smager forrygende.

Udover de hakkede, syltede agurker, så kan man bruge 2-3 spsk af den sød-syrlige eddikelage til dressingen i stedet for hvidvinseddike og sukker. Det er svært at sige, præcis hvor meget eddikelage der skal bruges, for styrken på de forskellige slags lage kan virkelig variere. Det er derfor nemmest at smage sig frem og evt. supplere med lidt ekstra eddike eller sukker, hvis det er nødvendigt, for at få smagen helt perfekt.

Se også – Kartoffelsalat med kylling I Kartoffelsalat med rejer I Bearnaise kartoffelsalat

Skønne variationer.

Der findes et væld af forskellige, lækre variationsmuligheder, når det gælder kold kartoffelsalat. Nogle vil eksempelvis helst have en helt simpel kartoffelsalat, som blot er pyntet med klippet purløg og evt. et par tomatbåde på toppen. Andre vil gerne have masser af fyld og sprøde sommergrøntsager i salaten.

Jeg kan godt lide at holde kartoffelsalaten plain og i stedet pynte toppen med friske grøntsager som ærter og radiser. Dog kan man sagtens vende grøntsagerne i salaten i stedet for og desuden supplere med ekstra grønt. Fx grønne asparges, peberfrugter, squash, forårsløg og sukkerærter for nu blot at nævne et par eksempler. Desuden pynter jeg gerne med masser af friskhakkede krydderurter, som jeg henter i haven. Men man kan selvfølgelig sagtens nøjes med mindre.

Endelig kan man pynte kartoffelsalaten med kogte æg i både. Det ser fint ud – især kombineret med tomatbåde og et grønt drys purløg. Og så smager det virkelig dejligt, ligesom æggene bidrager med ekstra mæthed og fylde.

Subscribe
Notify of
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Karl-Christian Frølunde
11 år siden

Jeg tror kun jeg har fået kold kartoffelsalat MED syltede agurker i vel at mærke drueagurketern. Jeg har også undertiden fået det med cornichon´er og med det store antal agurker, der er i din opskrift, kunne man forledes til at tro, at dine syltede agurker er netop cornichon´er. Har jeg ret?
Selv kommer jeg også tomatbåde uden frø i, men det er nærmest for et syns skyld.

Isa Rensby
7 år siden

Hvor sjovt , jeg er også vokset op med kartoffelsalat med syltede agurketerninger. Min mor lavede altid rigeligt, så næste morgen når jeg stod op, kastede jeg mig straks over kartoffelsalaten. 🙂

Gitte
5 år siden

Jeg må indrømme, at jeg ikke kommer syltede agurker i kartoffelsalaten.
Men denne opskrift er alligevel super skøn. Jeg smager dressingen til med eddike, sukker og lidt citronsaft og selvfølgelig de øvrige ingredienser.
En anden grund til denne opskrift er god er, at forholdet af kartofler og dressing er perfekt – hvilket jeg synes kan være svært, at ramme en gang imellem. Nu sidder den lige i skabet.
Tak for en dejlig opskrift.

Stine
4 år siden

Jeg smager til med bearnaise essens😊